Hvilke metoder benytter SSP København sig af?

SSP Københavns metoder tager afsæt i relevant teori om kriminalpræventivt arbejde, evidens samt best practice.

For at sikre effekten af det kriminalpræventive arbejde, anbefales det at arbejde med følgende metoder i det lokale og bydækkende SSP arbejde:

  • Social pejling og flertalsmisforståelser
  • Kriminalpræventiv undervisningsguide
  • Ung til ung kommunikation
  • Risiko- og beskyttelsesfaktorer
  • Gruppescreening

Metodisk arbejder vi i SSP København eksempelvis med udgangspunkt i social pejling og ung-til-ung, som relevant forskning på området også peger på har en positiv effekt.

SSP København har i 'Den kriminalpræventive undervisningsguide' (KUG) udarbejdet eksempler på, hvordan relevante metoder - som ovenstående - kan udfolde sig og konkret anvendes i undervisningsforløb ud fra forskellige temaer som sociale medier, hash, ungdomsvold og tyveri. Folkeskolen er en oplagt platform til at udbrede denne inspiration og disse metoder på til brug for den understøttende undervisning og åbne skole. Hvis du kunne tænke dig at læse mere om Den kriminalpræventive undervisningsguide kan den tilgås hér.

Nedenfor kan du læse om nogle af de metoder, vi opfordrer dig, til at gøre brug af i dit virke som SSP'er. Eksempelvis når du laver årsplansindsatser.

Metoder og cases

Social pejling og flertalsmisforståelser

Definition

Børn og unge ser på jævnaldrende og dem lidt ældre, når de skal lære, hvordan de skal handle og opføre sig i sociale sammenhænge. De vil gerne relatere sig til andre og gøre som flertallet. Til det bruger de hinanden som pejlemærker og laver hermed en social pejling.

Forskning viser, at unges forestillinger om, hvad andre unge gør, ofte er overdrevne. Unge tror populært sagt, at flertallet af andre unge er vildere, end de i virkeligheden er. Der er altså ikke konsensus mellem, hvad de tror om andres adfærd og den reelle adfærd. De skaber selv en flertalsmisforståelse, hvor de fejlagtigt tror de følger flertallets normer og adfærd. I virkeligheden efterligner de en overdreven adfærd og er dermed selv med til at skabe nye normer.

Baggrund

Både international forskning og studier (socialnorms.org) og national forskning (Ringstedforsøget, Balvig m.fl.) har vist, at der er evidens for, at social pejling og flertalsmisforståelser som metode i det forebyggende arbejde har en kriminalpræventiv effekt. Det Kriminalpræventive Råd anbefaler ligeledes, at man benytter denne metodetilgang. I SSP København har flere indsatser over de seneste år inddraget denne metodetilgang i forskellige sammenhænge med gode resultater.

Formål

Social pejling kan anvendes i arbejdet med at komme flertalsmisforståelser og risikoadfærd til livs. Social pejling kan altså anvendes som kriminalitetsforebyggende metode ved at påvise, at forestillinger om risikoadfærd hos andre unge er overdrevet. Formålet med at bruge metoden social pejling og flertalsmisforståelser er at påvirke unges holdninger og adfærd, så de fravælger kriminalitet og minimerer deres risikoadfærd i forhold til fx rusmidler eller risikofyldt adfærd på sociale medier.

Risikoadfærd henviser til adfærd, der er skadeligt for én selv eller ens omgivelser, og som ofte er opstået på baggrund af misforståede normer om, hvordan noget forholder sig. Disse misforståede normer kan blive normalen, hvis flertallet tager misforståelsen til sig uden at vide, at der er tale om flertalsmisforståelser.

Dette kan sætte gang i en mekanisme af risikoadfærd blandt de der tager flertalsmisforståelsen til sig, hvilket retssociolog Flemming Balvig og lektor i kriminologi Lars Holmberg har lavet forskellige studier af og fundet følgende sammenhæng;

"De, der ryger, drikker mere; de, der drikker mere, har oftere brugt hash; de, der har brugt hash, har oftere mobbet andre; de, der har mobbet andre, har oftere lavet hærværk; de, der har lavet hærværk, har oftere drukket mere osv. osv.".

Der kan således være tale om en ond cirkel af uhensigtsmæssig adfærd, og netop derfor er der behov for inddragelse af social pejling i SSP forebyggelsesarbejde.

Eksempler på unges udtalelser, hvor social pejling er anvendelig:

  • "De andre er allerede startet med at drikke alkohol"
  • "De andre har prøvet at ryge hash"
  • "De andre ryger cigaretter til fester"

Typiske målgrupper

Flertalsmisforståelser kan som udgangspunkt bruges som metode på alle alderstrin inden for SSP’s målgruppe, der går fra 10 til 25 år. Metoden kan også bruges på tværs af alle temaer og er velegnet i forhold til kriminalpræventiv læring i skolerne og kampagner. Målgruppen skal altså ikke tages i betragtning i forhold til flertalsmisforståelser, men skal overvejes i forhold til det tema, metoden skal bruges sammen med.

Hvad kan jeg gøre?

SSP København tilbyder et korps af SSP instruktører, som kan facilitere arrangementer om at have en teenager i familie. "En Teenager i Familien" inddrager viden om social pejling og metoder forbundet hertil. Du kan læse meget mere om arrangementet og booking her.

Forskning relateret til social pejling og flertalsmisforståelser:

Tingbjergundersøgelsen - om risikoadfærd og sociale overdrivelser blandt børn og voksne i Brønshøj og Tingbjerg, Flemming Balvig, Lars Holmberg & Aydin Soei (2017)

Ringstedforsøget - livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet, Flemming Balvig, Lars Holmberg & Anne-Stina Sørensen (2010)

*Du kan læse mere om hvad Det Kriminalpræventive Råd, skriver om social pejling hér.

Case - Social pejling og flertalsmisforståelser

I et lokalområde har der, blandt klassekammerater på en skole, været flere ungdomsfester i private hjem blandt udskolingselever, hvor en del unge har drukket alkohol. Flere elever italesætter i klassen, at det er normalt på naboskolerne, at mange unge drikker sig meget fulde og starter med det i en tidligere alder end dem selv. Samtidig er der blandt forældrene til de unge ikke kendskab til de unges alkoholforbrug. Der er heller ikke en fælles holdning til ungdomsfester i det hele taget blandt forældrene.

Det lokale SSP udvalg vælger at lave en målrettet indsats for relevante klasser på skolen og naboskolerne via tilbuddet En teenager i familien. Formålet er gennem dialog med voksen og ungekonsulenter og ved hjælp af social pejling og flertalsmisforståelsesmetode at give eleverne og deres forældre et indblik i andre unges alkoholadfærd, der ofte ikke er så vilde, som rygtet siger.

I klasserne blev de unge mere bevidste om, at det ikke er så mange unge der drikker alkohol, som de fejlagtigt troede. Forældrene fik vejleding i at danne netværk og have ens retningslinjer omkring ungdomsfester og ungdomslivet i det hele taget.

I København afholder SSP årligt ca. 100 En teenager i familien
arrangementer. En teenager i familien kan bestilles via
det lokale SSP udvalg eller direkte i SSP sekretariatet.

Ung-til-ung kommunikation

Definition

I SSP København anvendes ung-til-ung kommunikation som en metode, hvor unge gennem kommunikation påvirker hinanden eller andre unge med information og budskaber, der har til formål at fastholde eller ændre holdninger og adfærd.

Denne kommunikation kan forekomme på forskellige måder som f.eks. undervisning, ansigt-til-ansigt, på sociale medier eller i forbindelse med større events. Vigtigst er, at afsenderen af budskabet er enig i det kommunikerede.

Baggrund

Baggrunden for denne metode er, at forskning viser, at mennesker i højere grad tager et budskab eller en holdning til sig, når dette/denne kommer fra nogen, de kan spejle sig i og som ligner dem selv.

En række SSP lokaludvalg i København har positive erfaringer ved brug af ung til ung kommunikation i lokale indsatser.

Formål

Formålet med ung til ung kommunikation er at fastholde eller ændre holdninger og adfærd, så unge afholder sig fra at begå kriminalitet og generelt minimerer deres risikoadfærd.

Eksempler på problematikker, hvor ung-til-ung er anvendelig:

  • misbrug
  • tyveri
  • ildspåsættelser
  • mobning
  • risikoadfærd på sociale medier
  • ... generelt kriminalitetsforebyggende

Typiske målgrupper

Ung til ung metoden kan benyttes overfor alle aldre inden for SSP Københavns målgruppe fra 10 til 25 årige.

Hvad kan jeg gøre?:

SSP København inviterer unge til at blive ungeambassadører med det formål at gå i dialog i de mindre klasser omkring konsekvenser ved kriminalitet og styrke deres beskyttelsesfaktorer. Dette kan eksempelvis gøres gennem "Det Gode Valg". Du kan læse mere om "Det Gode Valg" her.

Case - Ung-til-ung kommunikation

En skole, der ligger i et udsat boligområde, konstaterer, at der i bydelen er et større antal udsatte familier og højere ungdomskriminalitet end gennemsnittet i København. Alligevel er der en tro blandt SSP’ere på, at langt flertallet af områdets unge selv ønsker et liv uden kriminalitet, og at de gerne vil være med til at hjælpe deres mindre søskende i skolen og i klubben med at tage det gode valg – uden kriminalitet.

Skolens 7. klasser bliver inviteret til at blive ungeambassadører med det formål at gå i dialog i de mindre klasser omkring konsekvenser ved kriminalitet og styrke deres beskyttelsesfaktorer (se nedenfor).

De unge, der indvilliger, kommer på et to dages kursus, hvor
oplægsholdere:

  • Uddanner dem i at kommunikere til en større gruppe mennesker
  • Indfører dem i brugen af flertalsmisforståelser (se ovenfor)
  • Lærer om konsekvenser ved kriminalitet som fx straffeattest og bøder

De uddannede ungeambassadører får efterfølgende til opgave at besøge de mindre klasser og påvirke deres holdninger og adfærd til at tage det gode valg gennem dialog – væk fra kriminalitet.

Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Definition

Risikofaktorer er forhold, som kan gøre risikoen for kriminalitet større. Beskyttende faktorer er forhold, der kan beskytte mod denne risiko.

Baggrund

SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) udarbejdede i 2011 rapporten ”Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge. Risiko- og beskyttelsesfaktorer”. Rapporten identificerer de risikofaktorer, der har betydning for om et barn/ung er i risiko for at komme ind på en kriminel
løbebane. Rapporten mundede ud i et vurderingsredskab og handlekatalog med titlen ”Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede børn og unge”.

Formål

Formålet er at være opmærksomme på risikofaktorer hos børn og unge for bedre at kunne sætte ind med tidlige forebyggende indsatser med udgangspunkt i beskyttelsesfaktorerne.

Anvendelse

SFI rapporten identificerer en række risikofaktorer som de mest fremtrædende hos børn og unge med risiko for at udvikle kriminel adfærd. Nogle af disse er bl.a. manglende uddannelse, ADHD-lignende symptomer, mange skoleskift, manglende sociale relationer og anti-sociale venner.

Beskyttelsesfaktorer reducerer risikoen for senere kriminel adfærd på trods af tilstedeværelsen af risikofaktorer og er bl.a. en positiv selvopfattelse, motivation for at gå i skole, positive rollemodeller, opmærksomhed fra og et positiv forhold til forældre.

I forhold til unge mellem 18-25 år har SSP+ gode erfaringer med at inddrage risiko- og beskyttelsesfaktorer i den målrettede indsats med udgangspunkt i uddannelse, beskæftigelse, familie/netværk, boligforhold, lavt selvkontrol, misbrug samt adfærd, holdninger og selvindsigt.

Typiske målgrupper

Unge i alderen 10 til 25 år.

Case - Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Et SSP lokaludvalg er bekymrede for en gruppe drenge på 11-12 år. Drengene ses ofte i gadebilledet i sene aftentimer og af og til sammen med ældre negativt toneangivende unge fra området. Ungegruppen har ikke, så vidt SSP medarbejderne ved, lavet noget kriminelt, men der er mistanke om, at nogle af dem ryger hash.

SSP lokaludvalget opretter de unge som niveau 1 enkeltsager, og i den proces er udvalget enige om at lave en individuel screening af de unge. Lokaludvalget tager udgangspunkt i konceptet ”Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede børn og unge”, hvor hver ung vurderes bl.a. ud fra udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold mv. Den samlede besvarelse giver en indikation af, hvilke unge der er i størst risiko for at begå kriminalitet, og hvem der har behov for en ekstra støttende og kriminalpræventiv indsats, hvor der arbejdes med beskyttelsesfaktorer som medvirker til at styrke den unges positive selvopfattelse og den gode kontakt til skolen og forældrene samt knytte ham til lokale fritidstilbud.

Udover at arbejde med risiko- og beskyttelsesfaktorer med enkelte unge og grupper, er SSP lokaludvalget også opmærksomme på at indarbejde beskyttelsesfaktorerne, når der skal laves brede adfærdsændrende kampagner. Bl.a. skal udvalget lave en skolefraværskampagne, hvor udvalget på et generelt niveau arbejder med at styrke elevernes motivation for at gå i skole, forældres involvering i deres barns skoleliv
og positiv tilknytning til fritidstilbud.

Gruppescreening

Definition

Gruppescreening afdækker tendenser og konkrete grupperingers
identitet og adfærd blandt udsatte unge i Københavns Kommune.

Baggrund

Bydele i København er periodevis præget af utryghedsskabende ungegrupper, som finder sammen på gadeplan. En tendens er, at disse grupper bevæger sig på tværs af bydele.

Formål

Formålet med gruppescreeningen er at afdække de relevante tiltag ved en samlet, relevant og helhedsorienteret indsats i et bykvarter eller bydel, som i en periode har behov for særlig opmærksomhed.

Anvendelse

Gruppescreeninger skal danne grundlag for det videre arbejde med gruppen som helhed og/eller enkeltpersoner. Endvidere kan screeningen benyttes som grundlag for årsplansarbejde og akutte indsatser i lokalområder.

Typiske målgrupper

Utryghedsskabende unge i alderen 10 til 25 år.

Case - Gruppescreening

I et område har der igennem noget tid været konflikt mellem en gruppe unge og det lokale miljø i området. De unge opholder sig en del på gaden i aftentimerne, hvor de virker utryghedsskabende. Samtidig opleves der en stigning i hærværk i form af graffiti og ødelagte skilte, mm.

En af SSP’s kontaktpersoner i området kontaktes af lokale aktører med ønske om, at der tages hånd om, at udviklingen bremses. Den lokale SSP ledergruppe samt relevante fagpersoner fra området indkaldes til møde for at drøfte situationen. Det vurderes, at der er behov for en indsats, og der iværksættes en handleplan. Handleplanens første skridt er en gruppescreening med det formål at identificere, hvor mange og hvilke unge der er tale om, og hvad der kan iværksættes af tiltag. Gruppen af unge er primært unge under 18 år, men der er også flere unge i gruppen som er over. Nogle i gruppen er i gang med uddannelse eller arbejde, men en del af de unge er ikke i gang med noget. Flere af de unge er bosiddende i andre dele af byen.

Efter inddragelse af lokal viden fra skoler, klubber og gadeplan, planlægges følgende screening af gruppen:

• Individuel screening af ungegrupper med vurdering af risiko- og beskyttelsesfaktorer (se ovenfor), så der kan laves målrettede indsatser for den enkelte.

• Plan for etablering af gruppe- og individorienteret kontakt til de unge, samt hvem der er primær ansvarlige.

• Identificering af relevante gruppeorienterede aktiviteter og indsatser, som kan aktivere de unge, særligt i eftermiddag og aftentimerne.

• Identificering af relevante individorienterede tilbud i forhold til skole, job eller andre aktiviteter.

Efter screening af behovet for gruppe- og individtiltag inddrages bl.a. lokale kultur- og idrætstilbud i et samarbejde og får etableret sportsturneringer og andre tidsbegrænsede aftenaktiviteter i området.

Herudover bliver der sideløbende iværksat brobygningsforløb til fritids-, job- og uddannelsestilbud, taget kontakt til unge, som ikke er i gang med uddannelse og kontakt til unge over 18 år med tilbud om støtte til at komme i gang med job eller uddannelse.

SSP indsatsen kører i to måneder, hvorefter situationen i området igen er normaliseret.