Rådgivning til børn og unge
Du vil møde udfordringer i løbet af din opvækst. Det er en del af det at udvikle sig og ruste sig til andre faser i livet.
Nogle udfordringer er mere alvorlige og svære at stå med alene. Derfor kan du få
brug for råd og vejledning fra voksne.
Det allerbedste er, hvis du bruger dine forældre, når du har behov for råd og vejledning. Det kan dog ikke altid lade sig gøre. Det er vigtigt, at du søger hjælp hos andre i dit nære netværk (familie, venner og venners forældre), hos din lærer, klubpædagog eller andre du har tillid til.
Hvis du alligevel har brug for at tale med en voksen, som ikke kender dig, har SSP København lavet en liste med steder, hvor du kan henvende dig.
Råd og vejledning - Københavns Kommune
Vis alle
Hjælp til unge i København
Trivselsudfordringer i ungdomslivet kan spænde vidt, derfor favner ’Hjælp til unge’-kataloget også bredt.
Henvisningskataloget 'Hjælp til Unge i København' er en samlet oversigt over tilbud til unge i alderen 15-30 år med behov for støtte og rådgivning.
Kataloget rummer bl.a. tilbud om hjælp og støtte i forbindelse med tristhed, angst, stress, ensomhed, misbrug, seksuel sundhed, længerevarende psykisk sygdom, sorg og hjemløshed mm.
Kataloget er primært udarbejdet til vejledere og undervisere, der møder unge, som oplever at have det svært. Men også unge selv og deres forældre kan have glæde af kataloget til at finde det rette tilbud, når livet gør ondt.
Katalog - Hjælp til unge i København
Socialforvaltningen
Åbent og anonymt rådgivningstilbud til børn, unge og familier i Københavns Kommune. Her kan du henvende dig med dine problemer og spørgsmål. Du bliver ikke registreret nogen steder. Du bestemmer selv, om du vil oplyse dit navn. Rådgiverne er uddannet til at give råd og vejledning om stort og småt. Det kunne fx være skole og uddannelse, familieproblemer, alkohol, hash, ensomhed, mobning og kriminalitet.
Kontakt
Socialforvaltningen, Borgercenter Børn og Unge
Åboulevard 38, 1.sal
2200 København N
Telefon: 3317 3442
Åbningstider:
Tirsdag og torsdag mellem kl. 10-14 er der mulighed for åben rådgivning uden tidsbestilling. Hvis rådgivningen mod forventning ikke kan hjælpe med en samtale inden for kort tid, vil de altid tilbyde dig at booke en aftale indenfor få dage. Ved telefonisk tidsbestilling kan der aftales samtaler uden for dette tidsrum – typisk i tidsrummet 08-18.
U-Turn
U-turn er Københavns Kommunes tilbud til unge mellem 14-24 år, hvor alkohol, hash eller stoffer fylder for meget. Du kan få gratis og anonym hjælp, hvor du bor i Københavns Kommune.
Kontakt
Du kan ringe på tlf. 8256 2300 eller komme forbi i rådgivningens åbningstid. Adressen er Studiestræde 47, 1455 København K.
Åbningstider
Mandag kl. 12-16 og tirsdag-torsdag kl. 12-17
Barndom i balance
Barndom i Balance (BiBa) er et gratis og anonymt tilbud til børn og unge fra 0-24 år fra familier med alkohol- eller stofproblemer. BiBa hjælper børn, unge og deres familier via rådgivning, samtaleforløb mm.
Kontakt
Suhmsgade 4, 1. sal, 1125 København K
Telefon 3317 2010
Mail: biba@kk.dk
Åbningstider
Mandag-onsdag: 9 -16, torsdag: 9 -17 og fredag: 9 - 12
UU København
Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU København) vejleder unge i København mellem 13 og 25 år om valg af ungdomsuddannelse.
Kontakt
Korsgade 30, 2200 København N
3366 2300
uu@kk.dk
Åbningstider
UU København har åbent for den spontane vejledningssamtale mandag-torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-14.
Københavnerteamet
Københavnerteamet er Socialforvaltningens gadeplansteam. De tilbyder rådgivning og vejledning til unge i forhold til uddannelse, job, CV, gæld eller andet.
Kontakt
Københavnerteamet kan kontaktes på telefon 2686 4025.
ROBUS (spiseforstyrrelser og selvskade)
ROBUS er et gratis rådgivnings- og behandlingstilbud til børn og unge i Københavns Kommune, der har udfordringer med selvskadende adfærd, spiseforstyrrelse, eller er på vej til at udvikle en spiseforstyrrelse.
Unge og forældre har mulighed for at modtage en rådgivende telefonsamtale.
Kontakt
Telefonrådgivningen kan kontaktes på telefon 2147 5498. Hvis telefonen ikke bliver taget, er rådgivningen optaget. Læg så gerne dit telefonnummer, og du vil blive kontaktet i træffetiden. Du er også velkommen til at sende en mail eller en SMS, så ringer en rådgiver til dig.
robus@kk.dk
Åbningstider for rådgivning
Tirsdage kl. 10.30-12
Onsdage kl. 10-11.30
Torsdage kl. 9-10.30
Telefon-, chat- og sms-rådgivning
Vis alle
Børneportalen
Børneportalen hjælper dig med at finde frem til netop den rådgivning, du har brug for og føler dig tryg ved at henvende dig til. På den måde kan du få fat i den rådgivning, der passer bedst til netop dit problem.
Ungekompasset
Ungekompasset er for alle unge, hvor alle de forskellige tilbud er samlet i en database, hvor du nemt kan finde, hvad du står og mangler.
Børnetelefonen
BørneTelefonen 116 111 - her kan du få gode råd eller en at snakke med. Du kan være anonym. Alle børn og unge kan ringe.
Du kan også benytte dig af BørneChatten og BørneBrevkassen.
Livslinien
Livslinien 70 201 201 - er til dig som er i krise eller har tanker om selvmord.
Du kan ringe anonymt og snakke med nogen, der kan hjælpe dig med at få sat ord på de svære tanker og følelser, du har lige nu.
Livslinien er åben for rådgivning alle ugens dage fra kl. 11-05. Du kan også skrive til Livsliniens netrådgivning.
Girltalk
Girltalk - gennem gratis chatrådgivning, åbent forum, samtalegrupper samt psyko- logsamtaler og foredrag hjælper Girltalk unge piger igennem livet med alle de udfordringer og valg, der følger med. Du kan tale om det hele – alt fra kropslige forandringer, problemer med forældre, lavt selvværd og ensomhed til selvmordstanker, selvskade og spiseforstyrrelser.
Red Rågivning
Red Rådgivning er professionel rådgivning for unge med etnisk minoritetsbaggrund.
Ring til Hotline 70 27 76 66 – åben hver dag døgnet rundt.
Eller skriv til på www.etniskung.dk/brevkasse.
Aftal et personligt møde med en rådgiver på 7027 7666.
SletDet
SletDet er Red Barnets rådgivningen, hvor børn og unge under 18 år kan få hjælp, hvis du, eller en du kender, oplever noget ubehageligt på nettet. Det kan være, at private, grænseoverskridende eller krænkende billeder bliver delt uden samtykke – altså uden, at man har givet lov. Det kan også handle om andre ubehagelige oplevelser, som mobning, hacking eller stalking. Hos SletDet kan du få hjælp og råd til, hvordan du håndterer situationen og får stoppet de digitale krænkelser.
Telefonrådgivningen kan kontaktes på 2927 0101. Mandag kl. 11-20, tirsdag kl. 14-17, onsdag kl. 14-17, torsdag kl. 14-20 og fredag kl. 14-17.
Du kan stille spørgsmål i en formular på hjemmesiden her.
Du kan chatte med en rådgiver mandag kl. 11-20, tirsdag-torsdag kl. 14-20 samt fredag kl. 14-17. Der er også en chatbot, hvor du hele døgnet kan få svar på simple spørgsmål.
Ung på Linje og Ung Online
Ung På Linje og Ung Online er uforpligtende og anonymt ung-til-ung samtaletilbud med unge frivillige fra Ungdommens Røde Kors. Tilbuddet er til dig mellem 13 og 30 år, som mangler en at tale med om livets problemer og oplevelser.
Telefonrådgivningen kan kontaktes på telefon 7012 1000. Telefonen er åben mandag-torsdag kl. 19-22.
Chatten er åben:
Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag og søndag kl. 19-22.
Seksualitet, følelser og krop
Vis alle
Sex og Samfund
Sex og Samfund tilbyder information og rådgivning om seksualitet, prævention, sexsygdomme m.m.
Privatsnak er for dig, der er mellem 10 og 15 år. Her kan du få en snak med rådgivere om krop, følelser, pubertet, forelskelse eller den første gang. Og en masse andet. Det er helt anonymt. Mandag til fredag kl. 15–19.
Sexlinien er for unge mellem 15 og 25. Her svarer dygtige og uddannede rådgivere på alle spørgsmål om sex, køn, prævention, følelser, seksualitet, sexsygdomme og seksuelle rettigheder. Du kan chatte, læse brevkasse eller ringe. Mandag til fredag kl. 15-19. Alle samtaler er helt anonyme.
LGBT+
LGBT+ har en rådgivning, hvor du kan få en fortrolig og uforpligtende snak om seksuel orientering, kønsidentitet og -udtryk og seksualitet.
Du kan møde personligt op på Vestergade 18E, 2. sal, 1456 København K
Du behøver ikke bestille tid, men hvis du skriver eller ringer på forhånd og aftaler en tid, kan rådgivningen sikre, at der er en klar til at tale med dig.
Telefonrådgivningen kan kontaktes på telefon 3313 1948 (torsdage kl. 18-20)
Du kan chatte med en rådgiver torsdage kl. 18-20.
E-mail: raadgivningen@lgbt.dk
Reden Ung
Reden Ung er en videns- og rådgivningsportal til dig, der har brug for rådgivning og oplysning om fx sugardating og digital sexmobning.
Telefonrådgivningen kan kontaktes på telefon 4090 1111. Telefonen er åben mandag og torsdag kl. 17-21 og onsdag kl. 12-16. Her er du anonym.
Chatrådgivningen har åben mandag kl. 17-21, onsdag kl. 12-16 og torsdag kl. 17-21.
Reden Ung har en brevkasse, hvor man kan stille spørgsmål.
Du kan også få fysisk rådgivning, hvis du er over 18 år. Ved fysisk rådgivning skal du vide, at du ikke længere er anonym, men rådgiveren har tavshedspligt og det er ikke et krav at opgive hverken dit CPR-nummer eller rigtige navn. RedenUng i København ligger på Gasværksvej 26, 1656 København. Du kan ringe og få en tid på telefon 4090 1111.
Sabaah
Sabaah yder gratis og anonym rådgivning til dig med etnisk minoritetsbaggrund, som tumler med tanker og følelser knyttet til seksuel orientering og/eller kønsidentitet.
Du kan kontakte rådgivningen på telefon 3323 2000 hver torsdag mellem 18-20.
Det er også muligt at booke en tid, hvor du kan komme forbi og få en en personlig samtale. Det foregår hver onsdag mellem 17-20. Du booker en tid via et online bookingsystem HER. Adressen er Onkel Dannys Plads 1
1711 København V.
Du kan også sende en e-mail til snak@sabaah.dk.
Vold og overgreb
Vis alle
Bryd tavsheden - børnevold og kærestevold
Bryd tavsheden - her kan du råd og vejledning, hvis du oplever vold i familien eller kærestevold. Du kan bl.a. chatte mandag-fredag mellem kl. 17 og 20 med en rådgiver, ligesom du kan skrive til brevkassen samt finde svar på eventuelle spørgsmål. Du kan også ringe på telefon 4445 2090 mandag-torsdag kl. 17-20.
Center for seksuelt misbrugte
Center for seksuelt misbrugte har en chat for dig, der er berørt af seksuelle overgreb. Det gælder både dig, der selv har været udsat for overgreb, og dig der er pårørende eller er bekymret for et andet menneske. Du kan chatte med frivillige rådgivere, der har stor viden om seksuelle overgreb og senfølger, og som er vant til at tale om emner, der kan være svære eller sårbare. Det er dig, der bestemmer indholdet af samtalen, og du er 100% anonym.
Rygning, stoffer, afhængighed og misbrug
Vis alle
Stoplinien
Stoplinien tilbyder telefonrådgivning til dig, der vil holde op med at ryge eller bruge nikotinposer, snus, e-cigaretter, vapes mv. Stoplinien kan kontaktes ved at:
• ringe 8031 3131 - åbent mandag-torsdag fra 10-20, fredag 10-16. Hvis der er optaget, så prøv igen om lidt, eller læg dit telefonnummer, så bliver du ringet op af en rådgiver.
• sende en sms med teksten ’Rygestop’ til 1231 – så bliver du ringet op af en rådgiver.
Det er gratis at ringe til Stoplinien.
Giftlinjen
Giftlinjen er en del af Sundhedsvæsnet og er en landsdækkende telefonrådgivning, hvor alle kan få direkte råd og hjælp i tilfælde af forgiftning. Også i tilfælde af forgiftning med rusmidler, alkohol eller medicin. Der er rådgivning døgnet rundt.
Telefon: 8212 1212
Misbrugsportalen
Misbrugsportalen henvender sig til alle mennesker, som har brug for hjælp og støtte, hvor misbrug og afhængighed påvirker deres tilværelse – enten som pårørende eller som én med eget misbrugsproblem.
7090 9080 er nummeret til akutrådgivningen for pårørende til misbrugere samt til personer over 18 år med et misbrug. Mandag-tirsdag kl. 15-18, onsdag-fredag kl. 18-21.
Netstof
Netstof er en anonym online rådgivning. Her kan du få hjælp og tale om egne eller andres problemer i forhold til alkohol, hash og andre stoffer. Du kan deltage i debater og stille spørgsmål til specialister.
TUBA (alkohol)
TUBA tilbyder hjælp, rådgivning og terapi til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkohol- eller stofmisbrug. Hjælpen er gratis.
TUBA chatrådgivning har åbent mandag-torsdag kl. 18-21.
Du kan også sende en sms til 5018 1800. Sms'erne bevares i chattens åbningstider.
Alkolinjen
Alkolinjen giver rådgivning til dig, der har en mor eller far der drikker for meget. Det er gratis at bruge rådgivningen, og du kan være helt anonym. Alkolinjens rådgivning til unge er målrettet aldersgruppen 15-25 år. Hvis du er under 15 år, kan du fx ringe til Børnetelefonen på telefon 116111.
Telefonrådgivningens nummer er 80 200 500 og har åben mandag, tirsdag og fredag fra kl. 11-17. Onsdag og torsdag fra kl. 11-15.
Chatrådgivningen har åben mandag, tirsdag og fredag fra kl. 11-17. Onsdag og torsdag fra kl. 11-15.
Alkolinjen har også en brevkasse.
Mental sundhed
Vis alle
Psykiatrifonden
Psykiatrifonden giver rådgivning og hjælp – personligt og anonymt. Psykiatrifondens rådgivning giver dig mulighed for anonymt at stille spørgsmål om psykiske sygdomme, behandlingsformer, medicin og meget mere.
Ring på telefon 3925 2525. Telefonrådgivningen er åben hver dag året rundt: mandag-torsdag kl. 10-22 og fredag-søndag og helligdage kl. 10-18.
Chatrådgivningen er åben fem ud af ugens syv dage: mandag og onsdag kl. 18-22, og tirsdag, torsdag og lørdag kl. 12-16.
Psykiatrifonden har også en brevkasse.
headspace
headspace er et anonymt og gratis rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12 - 25 år. Ingen problemer er for store eller små, og alt foregår på de unges præmisser. Du kan få hjælp til for eksempel:
- konflikter med familien, vennerne eller kæresten.
- angst, stress, tristhed, ensomhed, lavt selvværd, tunge tanker eller andre svære følelser.
- at hjælpe én du er bekymret for.
- at tage kontakt til kommunen, søge job eller bolig, lægge et budget eller opsøge læge eller speciallæge.
Chatten har åben mandag-torsdag kl. 12-16.
headspace har en lokalafdeling i København, som ligger Ravnsborggade 2-4, 4. sal, 2200 København N.
Telefon: 53 73 30 01
Send en sms gratis på 1403 - husk at starte din besked med hs københavn
Åbningstider:
Mandag-onsdag kl. 12-19
Torsdag (kun åbent på telefonen) kl. 12-16
Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS)
LMS hjælper og rådgiver personer med spiseforstyrrelser eller skadeskade samt deres pårørende.
Telefonrådgivningen har åben hver mandag og torsdag fra kl. 09-19 samt tirsdag og onsdag fra kl. 16-19. Rådgivningen er anonym og gratis, og den henvender sig til alle, der er berørt af spiseforstyrrelse og selvskade. Ring til 7010 1818.
SMS-rådgivning har åben hver mandag fra kl. 9-19 og tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 16-19. SMS gratis og anonymt til 7710 1818.
Der er også mulighed for en personlig samtale. LMS har en lokalafdeling i København, der ligger Krumtappen 2, 5. sal. Rådgivningen i København har åben mandag og torsdag kl. 9-19 samt tirsdag og onsdag kl. 16-19.
Chatrådgivningen har åben hver mandag fra kl. 9-19 og tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 16-19. Chatrådgivningen er gratis og anonym.
Børn, Unge og Sorg
Sorglinjen tilbyder dig, der er 13-27 år og lever med eller har mistet en syg forælder eller søskende, hjælp.
Du kan ringe til Sorglinjen alle ugens dage kl. 17-21 på telefon 70 209 903.
Du kan også sende en sms til 2727 2525.
På Sorglinjen kan du også chatte med en rådgiver eller stille et spørgsmål i brevkassen.
Børnenes Skilsmissetelefon
Børnenes Skilsmissetelefon - her kan du tale med en voksen, hvis du har tanker eller spørgsmål, efter dine forældre er gået fra hinanden.
Nummeret er 2060 0550. Du kan ringe mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 11-16. Og torsdag kl. 12.30-17.
En Som Mig
En Som Mig er til dig, der har søskende eller forældre, der er psykisk syg eller har en udviklingsforstyrrelse. Rådgivningen er primært til dig mellem 12 – 18 år (men du må gerne skrive, hvis du er ældre).
SMS-rådgivningen - du kan sende en sms til 4410 7060 døgnet rundt. SMS'erne bliver besvaret tirsdag-torsdag kl. 18-21. I samme tidsrum kan du også chatte med rådgivere.
Mindhelper
Mindhelper er en hjemmeside for unge om mental sundhed. Du kan få gode råd på brevkassen af fagpersoner eller læse artikler, se videoer og interviews om fx. angst og stress.
Børne- og Ungekrisecenter
Vis alle
Joannahuset
Joannahuset er Danmarks første børne-ungekrisecenter og ligger på Christianshavn i København. Her har børn og unge i udsatte situationer et fristed, hvor de kan tale med en voksen og få en seng at sove i. Er du under 18 år, kan du komme forbi eller ringe på telefon 25 75 75 58 - 24 timer i døgnet, året rundt.