Sociale medier

Sociale medier fylder meget i unges hverdag. De fleste er på flere platforme hver dag. Det kan være sjovt og inspirerende og en måde at være sammen med venner på, men det kan også påvirke dig mere, end du tror.

Det gode ved sociale medier

Sociale medier kan:

  • Give dig kontakt med venner og fællesskaber
  • Give inspiration, viden og underholdning
  • Være et sted, hvor du kan udtrykke dig selv

Det svære ved sociale medier

Sociale medier kan også påvirke dig negativt:

  • Du kan komme til at sammenligne dig med andre hele tiden
  • Du kan føle dig presset til at være “på” hele tiden
  • Du kan opleve ubehageligt indhold – det gælder ca. 2 ud af 5 unge
  • Meget brug kan hænge sammen med lavere trivsel og følelsen af afhængighed

Gode råd

  • Tænk over, hvad du følger. Det påvirker, hvordan du har det
  • Husk, at det du ser online ikke altid er virkeligheden
  • Hold pauser fra skærmen
  • Tal med nogen, hvis noget online gør dig utilpas
  • Hvis noget føles forkert, er det helt okay at sige fra, blokere eller anmelde indhold.

Og du behøver ikke stå alene. Tal med en ven, en forælder eller en voksen, du stoler på.

Myte eller fakta

Myte:
 ”Alle andre har styr på det online“❌

Fakta: 
Det kan se sådan ud, men mange redigerer og viser kun de bedste sider af deres liv. De fleste har også usikkerheder og dårlige dage, selvom det ikke kan ses.