Fakta om stoffer

Her kan du finde information om forskellige rusmidler.

Hash

Hash er, bortset fra alkohol, det mest anvendte rusmiddel i verden

Hash udvindes af planten (Cannabis Sativa L.). Planten indeholder cirka 400 forskellige stoffer, heraf 80 såkaldte cannabinoider. Det er de psykoaktive stoffer i cannabisplanten.

Det bedst kendte cannabinoid er tetrahydrocannabinol (THC), som menes at være det stof, der fremkalder hashens virkninger.

Udseende

Tre almindelige former for cannabis er marihuana, hash og skunk.

Marihuana er et tørt, strimlet, grønlig-brunt mix af blomster, stængler, frø og blade fra hampeplanten. Hash er harpiks fra topblade og blomster, der tørres og presses til mørkebrune plader.

Marihuana indeholder normalt mellem 2 og 5 procent THC, mens hash er stærkere. Ved at udvælge planter og dyrke dem på en speciel måde kan man fremstille 'skunk', der kan indeholde helt op til 25 procent THC.

Indtagelse

Cannabis-produkter bliver som regel røget men kan også spises eller drikkes. Virkningen er hurtigst, hvis stoffet ryges.

Virkninger og bivirkninger

Rusvirkningen optræder ca. 2 til 4 timer efter indtagelsen. Virkningen er mest af alt sløvende. Rusen kan opleves som en let opstemthed, forstyrrelser af tidsoplevelsen og mere intense sanseoplevelser. Man får ofte øget appetit.

Når selve rusen ophører afløses den af træthed.

Hvis man indtager meget store mængder, kan det ske, at man ser tingene forvrænget eller ser ting, der ikke findes. Man vil dog samtidig vide, at synsoplevelserne er fremkaldt af rusen, så det er ikke egentlige hallucinationer.

Længerevarende, regelmæssig brug af hash kan give problemer med hukommelse og indlæring, forvrænget virkelighedsopfattelse og problemer med tænkning og problemløsning. Man kan gradvist miste sin motivation og interesse for omverdenen.

Hash er ikke direkte giftigt for kroppen (i modsætning til alle andre rusmidler inkl. alkohol). Derfor er der aldrig observeret dødsfald, som direkte følge af brug af hash.

Fysiske virkninger

Hjertebanken, fordi pulsen stiger, blodskudte øjne, fordi øjets kar udvides, tørhed i munden fordi slimhinderne udtørres.

Ligesom ved tobaksrygning kan længere tids brug medføre problemer i hals, lunger og luftveje samt øget kræftrisiko.

Oprindelse og historie

Hash (cannabis) er blevet anvendt i over 5.000 år som medicin eller i forbindelse med religion. I Europa blev det udbredt fra midten af 1800-tallet, men først i 60'erne blev det for alvor populært som rusmiddel.

Kilde:

Ecstasy

Ecstasy er et af de såkaldte feststoffer. Det er et stimulerende og hallucinerende stof, der typisk sælges i pilleform

Det aktive stof hedder MDMA (3,4-methylendioxymethamphetamin) men pillerne kan ikke sjældent indeholde andre virksomme stoffer såsom: metamfetamin, ketamin, kokain, efedrin eller koffein.

Det kan derfor være svært at vide, hvad det er man indtager og hvilke virkninger (og bivirkninger) man risikerer.

Udseende

Ecstasy sælges oftest i tabletform (50-150 mg). Tabletterne forsynes med logoer, som en slags 'mærkevarer'. De er tit meget farvestrålende. Af og til ses ecstasy også som kapsler, pulver eller i flydende form.

Indtagelse

Som regel sluges tabletterne, sjældnere sniffes stoffet eller det ryges. Meget sjældent injiceres det. Ecstasy betragtes som et 'feststof'. Som med mange andre stoffer bruges ecstacy sjældent alene, men blandes med andre stoffer, alkohol og hash.

Virkninger og bivirkninger

Ecstasy virker både stimulerende og hallucinerende. Virkningen indtræder normalt indenfor 30-45 minutter og varer typisk 4 til 6 timer.

Ecstasy øger energien, forvrænger oplevelsen af tid og rum og øger nydelsen af f.eks. berøring. Mange bruger det til at mindske hæmninger og fremme en følelse af nærhed, empati og seksuel ophidselse. Nogle uønskede psykologiske virkninger omfatter forvirring og angst, depression, paranoia og søvnproblemer.

Nogle undersøgelser tyder på at ecstasy på langt sigt kan øge risikoen for - måske vedvarende - problemer med hukommelse og indlæring.

Fysiske virkninger

Nogle uønskede fysiske effekter kan nævnes: muskelspændinger, rysten, tænderskæren, muskelkramper, kvalme, mathed, kulderystelser, svedtendens og sløret syn. Høje doser af MDMA kan påvirke evnen til at regulere kropstemperaturen, hvilket resulterer i en kraftig stigning i legemstemperaturen (hypertermi). Det kan føre til lever, nyre- og hjerteproblemer. I værste fald død.

Alvorlig dehydrering kan skyldes en kombination af stoffets virkninger og de overfyldte og varme omgivelser, hvor stoffet typisk indtages.

Oprindelse og historie

Ecstasy blev fremstillet i 1914 som et slankemiddel, men det blev aldrig brugt til formålet. Senere blev det i USA af og til brugt i forbindelse med psykoterapi.

Fra slutningen af 70'erne er det blevet brugt som et feststof specielt ved technofester.

Kilde:

Kokain

Kokain er et alkaloid. Et naturligt kvælstof, der udskilles fra koka-blade med kemikalier

Crack er uren kokain. Altså en basisk form for kokain, der er forarbejdet med kemikalier, og derfor indeholder rester af disse.

Udseende

Kokain er et hvidt pulver af krystaller med en let bitter smag. Derfor kaldes kokain også tit "sne" i folkemunde.

Crack er forarbejdet til små hårde flager eller klumper i hvide, beige eller gråsorte farver.

Indtagelse

I pulverform kan kokain sniffes gennem næsen, spises, drikkes eller indsprøjtes direkte i blodet.

Modsat normalt kokain kan crack ryges. Derfor virker det ekstra hurtigt, men indebærer større risiko for overdosis og død.

Virkninger og bivirkninger

Kokain påvirker centralnervesystemet på næsten samme måde som amfetamin, dvs., at det virker stimulerende, opkvikkende og appetitnedsættende.

Når kokain ryges, indsætter virkningen i løbet af 5-10 sekunder og varer 20-40 minutter. Når kokain sniffes gennem næsen, indsætter virkningen langsommere, topper i løbet af en halv time og varer i alt 60-90 minutter.

Man føler sig energisk, selvsikker, opstemt og udadvendt. Sult, tørst og træthed mærkes ikke. Følelserne forstærkes, herunder angst og vrede, hvis nogen eller noget kommer i vejen. Personen virker overaktiv, selvcentreret, dominerende og er svær at tale fornuftigt med. Pupillerne er udvidede, og musklerne er spændte.

Umiddelbart efter rusen kan der følge en ganske voldsom nedtrykt sindstilstand.

Kokain kan medføre en hurtigt indtrædende psykisk afhængighed, som præges af en voldsom trang til igen at indtage stoffet for at opnå dets rus virkninger.

Fysiske virkninger

Kokain ændrer hjernen kemisk ved at påvirke de signalstoffer, som nervecellerne anvender til at kommunikere med hinanden. I hjernen forstærker kokain først og fremmest virkningen af signalstoffet dopamin, der spiller en meget vigtig rolle for indlæring og belønning af adfærd og dermed for gentagende indtagelse af kokain.

Kokain kan nedsætte hjernens blodforsyning, så dele af hjernen bliver ødelagt. Kokain kan også svække hjertets funktion. Snifning af kokain irriterer næsens slimhinder kraftigt og fremkalder næseblod.

Uden stoffet bliver personen irritabel, nervøs, rastløs, indadvendt og nedtrykt.

Oprindelse og historie

Kokain blev opdaget i slutningen af 1800-tallet og blev bl.a. brugt af Sigmund Freud. Kokain var i århundreder brugt som rusmiddel og som hjælp mod træthed. Det virker lokalbedøvende, og den egenskab blev tidligere udnyttet i lægemidler.

Stoffet var en af de vigtigste ingredienser i de første Coca Colaer i 1886. Den sidste Cola med kokain blev solgt i 1903, da man opdagede skadevirkningerne.

Kokainmisbruget tog fart i 1970'erne, da yuppierne i den vestlige verden kastede sig over stoffet. Læs mere om kokain på ungrus.dk.

Kilde:

Heroin

Det virksomme stof i Heroin hedder diacethylmorfin og er fremstillet af opium eller morfin. (Morfin er udvundet af opium)

Heroin er et såkaldt 'opiod'. Opioder er stoffer, der er fremstillet af opium eller er syntetiske efterligninger af opium og har nogenlunde samme virkning.

Udseende

Heroin er et hvidligt pulver, men det kan variere i farven hen imod det brunlige, afhængigt af hvor rent stoffet er.

Indtagelse

Heroin bliver som regel enten sniffet, røget eller indsprøjtet.

Mange begynder med at sniffe eller ryge heroin, fordi de ikke vil forbindes med de negative opfattelser af folk, der sprøjter sig med stoffet. Eller fordi de tror, det ikke er lige så skadeligt, hvilket er en stor fejltagelse!

Virkninger og bivirkninger

Heroin virker ligesom morfin, men det går meget hurtigere og der skal mindre mængder til. Rusen er en behagelig, døsig fornemmelse af lykke. En oplevelse af at alle bekymringer og problemer er væk. Nogle beskriver også en seksuel lystfølelse.

Meget af rusvirkningen holder dog op, hvis man vænner sig til stoffet. Kroppen udvikler nemlig tolerans, så der skal større og større doser til for at opnå samme virkning.

Hvis man ophører med stoffet kan der komme abstinenser. De varierer fra person til person, men kan i den første akuttefase f.eks. ligne influenza. Længerevarende abstinenser (over flere måneder) kan vise sig som træthed, uro, irritation og tristhed.

Fysiske virkninger

Når man har indtaget heroinen, virker den først, når kroppen har omdannet den til morfin og 6-acetyl-morfin, der er de virksomme stoffer. Stoffet påvirker de såkaldte 'opioid-receptorer' i hjernen. Hjernens celler kommunikerer med hinanden ved hjælp af en slags 'kemisk sprog'. Dvs. ved at nervecellerne udsender, genoptager eller omdanner såkaldte signalstoffer. Det er nogle af disse, som heroinen påvirker.

Opioider (opium, morfin, heroin m.fl.) giver ikke fysiske skader i sig selv. Når man f.eks. bruger morfin som smertestillende middel i de rigtige doser, ser det ikke ud til at der opstår skader på organismen.

Problemerne opstår fordi den illegale heroin er forurenet af andre stoffer eller fordi man ikke kan kontrollere mængden nøjagtigt nok. De fleste dødsfald på grund af heroin sker fordi man får vejtrækningsstop. Overdoser af heroin påvirker nemlig den del af hjernen, der styrer vejrtrækningen.

Oprindelse og historie

Heroin blev opfundet i 1874 og markedsført af et tysk medicinalfirma i 1898 som hostemedicin og til behandling af mennesker, der var blevet afhængige af morfin. (I begyndelsen troede man ikke at heroin kunne være vanedannende). Navnet Heroin er handelsnavnet for stoffet diacethylmorfin.

I nogle lande (bl.a. England) har man brugt heroin som erstatningsstof i behandling af mennesker med stofproblemer, men er efterhånden holdt op, da resultaterne udeblev.

Det meste opium (bl.a. til fremstilling af morfin og heroin) kommer fra Afghanistan. Mexico er verdens næststørste producent af opium og stoffer udvundet af opium.

Kilde:

Amfetamin

Amfetamin er et stof, der virker stimulerende på centralnervesystemet

Det findes som piller eller pulver.

Indtagelse

Amfetamin indtages gennem næsen, munden eller det injiceres. Navnet ​​"ice", er slang for krystalliseret metamfetaminhydroklorid, og i denne form ryges stoffet. Ligesom 'crack' er kokain til rygning er 'ice' metamfetamin til rygning.

Virkninger og bivirkninger

Virkningerne af amfetamin og metamfetamin ligner kokain, men virkningen kommer langsommere og varer længere. Det virker mellem 4 og 12 timer efter indtagelsen.

Amfetamin medfører opstemthed, forbedret humør, øget selvtillid og det nedsætter appetit og søvntrang. Regelmæssig brug kan medføre at man lettere bliver irriteret og aggressiv, bliver hyperaktiv og får søvn- og spiseforstyrrelser. Senere kan et udvikle sig til en tilstand præget af angst, tvangspræget adfærd, forvirring og i værste fald en paranoid psykose med hallucinationer.

Psykosen er dog altid midlertidig og ophører i løbet af nogle dage eller uger, når man er holdt op med at indtage stoffet.

Fysiske virkninger

Omfatter bl.a. forhøjet blodtryk og puls, søvnløshed, tab af appetit, og fysisk udmattelse.

Oprindelse og historie

Amfetamin blev første gang markedsført i 1930'erne som til behandling af tilstoppet næse. Det blev også markedsført som slankemiddel. I tabletform blev amfetamin brugt til behandling af ​bl.a. narkolepsi og ADHD. I dag har det stort set ingen medicinsk anvendelse.

Kilde:

Steroider

Dopingstoffer hedder egentlig 'anabole og androgene steroider' eller sommetider 'anabole steroider'

Stofferne bruges af læger til et genopbygge musklerne, f.eks. efter forbrændingsskader. De bruges også til at øge slagtevægten hos dyr. Typisk misbruges stofferne til at få større muskler i forbindelse med styrketræning.

Udseende

Findes både som tabletter og til indsprøjtning.

Indtagelse

Dopingstoffer indtages typisk som 'en kur' over nogle dage eller uger i kombination med et træningsprogram. Der indtages ofte mellem 10 og 200 gange mere end ved lægeordineret, medicinsk brug.

De fleste illegale brugere af anabole steroider er enten eliteidrætsfolk, der vil forbedre deres præstation eller det er unge mænd, der gerne vil have store muskler hurtigt.

Virkninger og bivirkninger

Anabole, androgene steroider stimulerer produktionen af protein i kroppen. Derfor virker de muskelopbyggende. (Det er den anabole virkning). Men da midlerne består af enten det mandlige kønshormon testosteron eller syntetiske efterligninger af testosteron, har de også en virkning på kønsegenskaberne (Den androgene virkning). Det er f.eks. testosteron, der påvirker at mænd får skæg og en mørk stemme.

Testosteron kan imidlertid omdannes til kvindeligt kønshormon (Østrogen). Derfor kan en bivirkning være at mandens testikler holder op med selv at producere testosteron. De svinder istedet ind. Mænd kan også blive impotente, sterile og få forstørrede (kvindelige) bryster. Altså det modsatte af det, man gerne ville opnå. Andre bivirkninger kan være hårtab, leverskader, åreforkalkning og psykiske problemer som f.eks. depression.

Oprindelse og historie

Syntetisk testosteron blev først fremstillet i 1930'erne. I 50'erne begyndte stofferne at blive brugt af idrætsfolk. Særligt indenfor atletik og styrketræning. I 1975 blev det forbudt at bruge stofferne ved olympiader og sidenhen også andre idrætsbegivenheder.

I Danmark har det siden 1993 været forbudt at fremstille, sælge, opbevare og bruge anabole steroider til andet end sygdomsbehandling og forskning.

Kilde:

Lattergas

"Snifning" refererer til dampe fra giftige stoffer, der sniffes for at opnå en hurtig rus

Af mere end 1.000 husholdnings- og andre almindelige produkter, som kan misbruges til snifning, anvendes oftest skocreme, lim, toluen, benzin, lightergas, lattergas eller "whippets," spraymaling, rettelak, rensevæske, amylnitrit eller "Poppers," friskluft-spray og lakfortynder eller andre opløsningsmidler.

Hvad er lattergas?

Det kemiske navn for lattergas er kvælstofforilte og har den kemiske formel N2O. Gassen kan lovligt købes i ren form på gaspatroner og fungerer som drivgas til fx flødeskums chiffoner. Gaspatronerne er produceret og tiltænkt industrielle formål og indeholder ren gas, der ikke er opblandet med ilt. Sundhedsstyrelsen har ikke undersøgt gaspatroner på markedet, og vurderingen i indeværende notat beror derfor på en overordnet vurdering af gaspatroner indeholdende ren kvælstofforilte.

Gassen i gaspatroner produceret til industriel brug og den lattergas, der er et lægemiddel, og som vi kender hos tandlægen og jordemoderen, er reguleret forskelligt og under usammenlignelige forhold. Lattergas som lægemiddel, der bruges af sundhedspersonale i behandlings-øjemed, kan ikke sælges frit. Det vil være i strid med lægemiddellovgivningen og strafbart. Lattergas som lægemiddel vil oftest være opblandet med ilt.

Indtagelse

Man indtager typisk i gassen, der bliver brugt i beruselsesøjemed, enten direkte fra gaspatronerne eller fra en ballon, hvori man har tilført gaspatronernes indhold. Det er også set, at gassen indhaleres gennem en flødeskumschiffon.

Sundhedsmæssige risici

Indtagelse af gas fra gaspatroner, produceret og tiltænkt industrielle formål kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. Idet patronerne indeholder ren gas, der ikke er opblandet med ilt, kan der ved vedvarende inhalation af gassen opstå iltmangel (hypoxi), fordi gassen fortrænger ilten i indåndingsluften. I yderste konsekvens, ved vedvarende inhalation og især ved blandingsbrug med andre rusmidler, kan ren lattergas være livsfarlig, idet kvælning kan indtræde på grund af iltmangel.