Børn og unge i den digitale verden

Som forældre ønsker vi alle det bedste for vores børn, og at de er glade og trygge. Hvad er vigtigt for, at de kan være det?

• Venner spiller en stor rolle i børns liv - de er med til at skabe glæde, støtte og fællesskab. I kan som forældre understøtte dem i at udvikle sunde relationer og at opbygge og vedligeholde venskaber.
   
• Familiebånd er også afgørende for børns trivsel. Ved at prioritere tid sammen som familie og skabe et kærligt og støttende hjemmemiljø kan I give jeres børn den tryghed og opbakning, de har brug for.
   
• Et godt skoleliv - når børn føler sig engagerede og motiverede i skolen, trives de bedre både fagligt og socialt. I kan støtte jeres børn i deres skolegang ved at være opmuntrende og interesserede i deres skolearbejde samt samarbejde med skolen om eventuelle udfordringer, de måtte støde på.
   
• Positive voksne rollemodeller kan ud over jer forældre være andre familiemedlemmer, skolelæreren, klubpædagogen eller andre.
   
•  Sunde fællesskaber i fritiden kan fx være at gå i fritids- eller ungdomsklub, gå til sport, musik eller rollespil eller når de er gamle nok, et fritidsjob.

Alt det kalder vi ”beskyttelsesfaktorer”, og er med til at beskytte dem mod en negativ udvikling.

Børn og unge skelner ikke mellem online og offline liv. Det betyder, at deres trivsel og tryghed ikke kan opdeles i to arenaer.

Kun hvert andet skolebarn oplever, at deres forældre interesserer sig for deres liv på nettet. 

Lige som man som forælder interesserer sig for deres skoledag, deres legeaftaler osv., skal man også spørge ind til deres sociale liv på de digitale medier. 

Sociale medier kan bidrage positivt til børn og unges identitetsdannelse, fordi de giver børn og unge mulighed for at reflektere over, hvem de er, når de ser på andre. De kan afprøve forskellige roller, identiteter og grænser.

Rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at skærmbrug samlet set både kan have en positiv og negativ indflydelse på den sociale trivsel. Brugen af digitale medier ser ud til at kunne styrke venskaber og dermed påvirke børn og unges sociale trivsel positivt. 

Unicef rapport: moderat brug af sociale medier har en positiv indflydelse på børn og unges trivsel. Flere forskere påpeger, hvordan det at kunne vedligeholde relationer via sociale medier er centralt for mange børn og unge og er med til at styrke deres venskaber.

De sociale medier tilbyder en supplerende, alternativ samværsform, som ellers kun ville finde sted ansigt til ansigt. Mange af de kvaliteter, som vi forbinder med det klassiske venskab. Hvis børn og unge bruger sociale medier i moderate mængder til at dyrke venskaber, smitter det altså positivt af på deres trivsel.

• Digital mobning: Børn og unge, der udsættes for digital mobning, har dobbelt så stor risiko for selvskade og selvmordsforsøg​.
   
• Rygtespredning: Hver fjerde i alderen 13 – 17 år har oplevet rygtespredning på nettet om deres seksuelle adfærd​.
   
• Deling af krænkende billeder: I Umbrella-sagen er mere end 1100 unge sigtet for distribution af krænkende billedmateriale.
   
• Lavt selvværd: Elever kan føle sig under pres for at ligne de "perfekte" liv, de ser på sociale medier, hvilket kan føre til lavt selvværd og angst. 
   
• Privatliv og sikkerhed: Deling af personlige oplysninger online kan udsætte eleverne for risici såsom identitetstyveri, stalking eller cybermobning.
   
• Fake news og misinformation: Sociale medier kan sprede falske oplysninger og skadelige rygter, hvilket kan påvirke elevernes evne til at skelne mellem sandhed og løgn. (Kilde: bl.a. Børns Vilkår)

Konflikter er også en bekymring ved brug af sociale medier, især når det drejer sig om skænderier eller uoverensstemmelser, der begynder offline og derefter fortsætter online. Eller omvendt.

Sociale medier gør det nemt at sprede rygter og falske oplysninger, hvilket kan forværre konflikter og skabe mere mistillid og fjendtlighed mellem parterne.

Kommunikation online mangler ofte den nuance, der er forbundet med ansigts-til-ansigt-interaktioner, hvilket kan føre til misforståelser og yderligere eskalation af konflikter.

Masser af kommentarer, meddelelser og opslag relateret til konflikten kan gøre det svært for parterne at trække sig tilbage og reflektere over situationen, hvilket kan forhindre en konstruktiv løsning.

Det er vigtigt at børn lærer, hvordan de kan håndtere konflikter på en konstruktiv måde både offline og online, og hvordan de kan træffe beslutninger om at forlade eller deeskalere situationer, der truer deres trivsel. Det inkluderer også at lære dem at bruge sociale medier på en ansvarlig måde og opmuntre til respektfuld kommunikation, selv når man er uenig.

Digital mobning kan føles værre fordi:

• Tonen kan blive hårdere end i det fysiske rum (fx skolegården), fordi deltagerne sidder på afstand, i skjul bag skærmen.
• Mobning kan foregå på alle tider af døgnet. Man kan ikke søge tryghed, sikkerhed og fred hjemme på værelset. Du kan aldrig få en pause, fordi internettet følger dig hele tiden.
• Dem, der mobber, kan være anonyme.
• Beskeder om offeret kan hurtigt offentliggøres, og kan cirkulere rundt i medierne i længere tid.
• Mobning kan være usynlig for de voksne, fordi de ikke er til stede på platforme eller i de fora, hvor mobningen foregår.

Selvom trusler og chikane online kan virke virtuelle, kan de have alvorlige konsekvenser for børnene som angst, stress og følelse af usikkerhed, og det er vigtigt at tage dem alvorligt.

Hvis forældre opdager, at deres barn er offer for trusler eller chikane online: rapportere trusler til de relevante myndigheder eller skolepersonale og støtte barnet gennem situationen.

Digitale krænkelser er ubehagelige oplevelser på digitale platforme.

De omfatter handlinger, hvor billeder, videoer, indlæg, beskeder eller sider bliver anvendt på en måde, så en person føler sig truet, udnyttet, tvunget, ydmyget, udstillet, seksualiseret, diskrimineret, ked af det, bange eller bekymret.

• Vær nysgerrig på dit barns, digitale liv i dagligdagen. 
   
• Spørg til, hvad dit barn laver med sine venner på nettet, ligesom du spørg til, hvordan det er gået i skolen og fritidsaktiviteten. 
   
• Vær opmærksom på, hvornår dit barn har tid og lyst, til at tale sammen, og vis, at du også er tilgængelig til en snak.
   
• Vær beroligende, og lad dit barn vide, at det altid kan komme til dig, og at altid vil være der for at støtte. Dit barn kan have brug for at høre dig sige det indimellem.
   
• Støt dit barn i, at det er godt at sige det højt til en voksen, hvis man oplever noget ubehageligt på nettet, så barnet kan få hjælp til at løse situationen.
   
• Hjælp dit barn til at færdes trygt på nettet, og lav fælles aftaler om barnets brug af digitale medier.

• Spørg til dit barns digitale liv ofte​
   
• Vær opsøgende, nysgerrig og leg med en gang imellem.​
   
• Anerkend, at det der foregår digitalt, er vigtigt for dit barn​
   
• Fokusér på, hvad dit barn laver online, fremfor kun hvor meget tid dit barn bruger.​
   
• Gør det trygt for dit barn at komme til dig.
   
• Vær anerkendende og ikke dømmende, hvis dit barn har oplevet noget ubehageligt på de digitale platforme.​
   
• Hold øje med dit barns trivsel både fysisk og digitalt​
   
• Vær opmærksom på balancen mellem dit barns deltagelse i fysiske og digitale fællesskaber.​
   
• Lav aftaler om brugen af digitale medier sammen med dit barn​.
   
• Inddrag dit barn og vær en god rollemodel.​
   
• Vær opmærksom på at dit barn afgiver data på de digitale platforme​
  Sæt dig ind i privatlivsindstillinger på de platforme, som dit barn er på.