Hash

At ryge hash kan mindske evnen til indlæring, øge risikoen for en række psykosociale problemer med mere.

At ryge hash kan mindske evnen til indlæring, øge risikoen for en række psykosociale problemer samt være medvirkende faktor til, at unge ikke formår at gennemføre en ungdomsuddannelse. Unge, der i forvejen er socialt udsatte, kan endvidere havne i yderligere marginaliserede subkulturer/grupperinger, hvor det sociale samvær tager udgangspunkt i det fælles hashforbrug. 

”Jo tidligere du starter med at have et forbrug af hash, jo mere bliver du afhængig og jo sværere får du ved at komme ud af dit misbrug”
Henrik Rindom, Misbrugsekspert

Nedenfor finder du information omkring undervisning omkring hash til mellemtrinnet, samt undervisningsideer, læringsmål og opmærksomhedspunkter til udskolingen.

Hash: Mellemtrin

Vis alle

Her finder du information omkring undervisning omkring hash til mellemtrinnet

Sundhedsstyrelsen oplyser, at ”…som tommelfingerregel bør undervisning om henholdsvis tobak/ alkohol, hash og andre illegale stoffer lægges fra 6.-8. klasse eller 7.-9. klasse afhængig af den konkrete klasses udvikling. Tag evt. emnerne op med forældrene et klassetrin, inden man begynder undervisningen.

Dvs. på mellemtrinnet vil den enkelte klasses interesse og risikovillighed være afgørende for, hvornår en præventiv undervisning med et udpeget emne bør finde sted.

Kronologisk bør en underviser på mellemtrinnet starte med ”bløde” emner som kammeratskab, en god ven, hvordan siger jeg ”nej!”, risikovillighed, risikoadfærd, sociale overdrivelser om andre, o. lign., før ”hårdere” emner som ex. hash og ungdomsvold.

Er der et behov for at undervise præventivt om ”Hash”, skal der indtænkes et kommunikationsniveau, der passer til en 6. kl og deres forældre. Vær opmærksom på at meget undervisningsmateriale om hash primært sigter mod udskolingen.

Hash: Udskoling

Vis alle

Undervisningsideer

Få gode undervisningsideer til udskolingen omkring hash

At ryge hash kan mindske evnen til indlæring, øge risikoen for en række psykosociale problemer samt være medvirkende faktor til, at unge ikke formår at gennemføre en ungdomsuddannelse. Unge, der i forvejen er socialt udsatte, kan endvidere havne i yderligere marginaliserede subkulturer/grupperinger, hvor det sociale samvær tager udgangspunkt i det fælles hashforbrug. Erfaringen viser, at visse unges opfattelse af rusmidler er en naturlig del af ungdomslivet, og der forgår ligeledes en social tilpasning i ungdomsgrupperne via rusmidler. Skal man udskyde en eventuel brug af rusmidler, skal det prioriteres i undervisningen og helst i samarbejde med de voksne, der har de tætteste relationer til de unge.

For at komme rundt om emnet kan der fokuseres på underemner som; sundhed, misbrug, afhængighed, advarselssignaler, koncentration, hukommelse, gruppepres, sociale overdrivelser om hinanden, normer i klassen, konsekvenser, besiddelse, loven, straffeattest, bøde, advarsel, skyld, skam og risikoadfærd.

Metoder og inspiration

Ung-til-ung-metoden, hvor unge underviser andre unge, fx yngre, i specifikke emner, kan have en gavnlig effekt. De undervisende unge påtager sig et ansvar for formidling, får en ny rolle, sætter sig ind i stoffet og opnår yderligere ny læring, når de formidler. En vis grad af lærerstyring og støtte i undervisningssituationen anbefales.

Social pejling er en evidensbaseret undervisningsmetode, som kan bruges til alle temaer. Børn og unge laver ”sociale overdrivelser” og har ”flertalsmisforståelser” om hinanden. Sådanne overdrivelser rykker deres egne grænser for, hvad der er normalt, og derved tager de flere risici. Social pejling-metoden skal få børn og unge tilbage til normalen ved en simpel konfrontation med virkeligheden, som den er. Metoden bør udføres af undervisere, som kender til konceptet og ikke i for små grupper af unge. Flere apps understøtter denne metode. Undervisere kan få råd og vejledning af SSP Sekretariatet i København eller SSP’s ”Teenager i familien-instruktører” (7.-8. kl).

Måling på unges viden og holdninger før og efter undervisningsforløbet vil kunne påvise en effekt.

Debatøvelse er, hvor de unge opdeles i passende grupper og får tildelt et svar, som de skal forsvare. Grupperne skal på fem minutter finde de bedste svarargumenter og fremlægge i grupper for klassen. Efter fremlæggelserne er der fri diskussion om emnet og processen.

Forumteater er en anderledes tilgang til emnet. Et eksempel er, at underviseren opfinder en ”scene” med et indbygget dilemma. Nogle unge spiller handlingsforløbet frem til dilemmaet (Skal jeg sige dét til nogen? Hvordan taler jeg min ven fra at ryge hash? Hvordan modarbejder jeg gruppepres?). Hvis underviseren ikke har erfaring med forumteater, bør der overvejes at få hjælp fra en kollega.

Gæstelærer kan være en professionel med kendskab til hash og misbrug fortæller om sine oplevelser og holdninger til emnet. Et professionelt input giver altid undervisningen nye perspektiver.

Projektopgave/emneuge kan bruges til at arbejde dybere med temaet. Se undertemaer i introduktionen og lav evt. en brainstorm med klassen. Undervisere kan få hjælp fra SSP’er på skolen til at få kontakter til politi og andre myndigheder, der kan hjælpe med viden om emnet.

Tackling-konceptet kombinerer træning af unges selvværd, sociale kompetencer og positive sundhedsadfærd, med undervisning om tobak, alkohol, hash og andre stoffer. Tackling er udviklet af Sundhedsstyrelsen og Alinea og retter sig mod 6.-9. kl. Find materialet under links.

Læringsmål

Her finder du forskellige læringsmål til udskolingen omkring hash

Nederst på denne side kan du se de overordnede læringsmål, SSP København mener retter sig mod den forebyggende undervisning og det enkelte tema. Tilknyttet de overordnede mål er ”Tegn på læring”. Disse tegn viser, om de unge har nået de opsatte mål, eller i hvilken grad de er på vej mod målene. Her er eksempler til inspiration, som undervisere kan gøre brug af eller tilpasse sine egne mål.

  • De unge kan anvende statistik til at redegøre for udviklingen i brugen af hash blandt børn og unge (opdelt i aldersgrupper).
  • De unge kan undervise andre unge i emnet, forklare konsekvenser og styre en debat.
  • De unge kan argumentere for de psykiske og fysiske ulemper ved misbrug.
  • De unge kan beskrive den hjælp, man kan få i København som misbruger eller pårørende.

Opmærksomhedspunkter

Her finder du opmærksomhedspunkter til udskoling omkring hash

  • Udskydelse af al debut med rusmidler er med til at øge chancen for at undgå et senere misbrug. Brug tid på dette faktum i klassen.
  • Man skal være opmærksom på at skabe rum, hvor alles holdninger høres og undgå stigmatisering af unge, som har røget hash.
  • Løftede pegefingre og skræmmebilleder i undervisningen hjælper ikke på unges holdninger. Målet med præventiv undervisning er at understøtte og appellere til, at den unge selv træffer de rigtige valg i sit liv.
  • Undervisere skal inddrage de unge aktivt i undervisningen gennem debat, dialog, rollespil m.m. Sundhedsstyrelsen oplyser, at undervisningen kan ske fra 6. kl afhængig af klassens udvikling.
  • Det er en god ide at tage emnet op med forældrene, inden forløbet starter. Det er vigtigt, at der er bred enighed blandt klassens voksne om hash. Det nytter noget, når forældre markerer deres holdning til rusmidler. Unge, hvis forældre er ligeglade, drikker og ryger mere, end unge med forældre, der bekymrer sig.
  • Undervisere kan samarbejde og få hjælp fra andre dygtige mennesker, i og udenfor skolen, om dette tema fx SSP-repræsentanten på skolen/i klubben eller den SSP-stabsansvarlige for området.

Hash: Øvelser til udskoling

Vis alle

Elevaktivitet 1: De fire hjørner

HENSIGT: Gennem diskussion, refleksion og bevægelse skal eleverne tage stilling til relevante spørgsmål omkring hash, og få udvidet deres viden på området.

TID: 2 lektioner

 

UNDERVISNINGENS INDHOLD/PRAKTISK:

Placer tallene 1-4 i hvert hjørne af klassen. Læs et spørgsmål op og de fire svarmuligheder som følger med. Hvert svar repræsenterer et af rummets hjørner. Det 4. alternativ er et åbent hjørne – hvor man står hvis man har et andet svar til spørgsmålet. Efter hvert spørgsmål lader man eleverne forklare hvordan de har tænkt. Hvis nogen står alene i et hjørne, kan du som lærer stille dig der for at give støtte til diskussionen. Det er helt fint, at elever ændrer hjørne hvis de ændrer mening når de har hørt andres argumenter.

SPØRGSMÅL:

  • HVEM ER NARKOMAN?
  1. Den som f.eks. ryger hash.
  2. Den som tager piller som indeholder narkotika.
  3. Den som anvender sprøjter eller heroin.
  4. Egne forslag
  • HVORNÅR ER DER RISIKO FOR AT DU SELV PRØVER HASH?
  1. Når venner prøver
  2. I forbindelse med at jeg er påvirket af alkohol
  3. Aldrig
  4. Egne forslag
  • HVAD TROR DU ER DEN STØRSTE ÅRSAG TIL AT NOGEN STARTER PÅ HASH?
  1. Fordi han eller hun er nysgerrig
  2. For at være sej/cool
  3. Fordi der findes for lidt for unge at lave
  4. Egne forslag
  • HVAD VILLE DU GØRE HVIS DU SÅ EN KLASSEKAMMERAT SÆLGE HASH I SKOLEGÅRDEN?
  1. Ingenting
  2. Politianmelde ham/hende
  3. Fortælle det til en lærer
  4. Egne forslag
  • FOR AT BEGRÆNSE HASH I SAMFUNDET BØR MAN SATSE PÅ?
  1. Hårdere straf
  2. Bedre information til unge om skadelige virkninger
  3. Flere behandlingsmuligheder
  4. Egne forslag
  • HVAD GØR DU HVIS EN VEN/VENINDE BEGYNDER AT RYGE HASH?
  1. Taler med ham/hende
  2. Fortæller det til hans/hendes forældre
  3. Fortæller det til en anden voksen
  4. Egne forslag
  • SKOLEN HAR GALLAFEST. NOGLE KLASSEKAMMERATER FORESLÅR AT I SKAL FØLGE MED HJEM TIL EN AF PIGERNE OG FORTSÆTTE FESTEN. MAJAS STORESØSTER TILBYDER AT KØRE. HUN VIRKER IKKE PÅVIRKET OG DU HAR IKKE SET HENDE DRIKKE, MEN DERIMOD HAR DU SET HENDE RYGE EN JOINT. HVAD GØR DU?
  1. Tager med, da Maja virker upåvirket, og du vil fortsætte festen. Man holder kun gallafest én gang om året.
  2. Spørger hende direkte om hun er påvirket, for så at vurdere om du skal køre med eller ej.
  3. Tager ikke med da du ikke er sikker.
  4. Egne forslag

 

  • METODE: Debat/dialog
  • EVALUERINGSVÆRKTØJ: Samtale. Kahoot
  • TEGN PÅ LÆRING: Eleven tager stilling til sine holdninger, og hører klassekammeraternes holdninger og tanker, som kan være med til at udfordre standpunkt hos eleven.
  • OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER: Øvelsen bør ikke stå alene men suppleres med andre aktiviteter/øvelser, tekster og tiltag rettet mod elevernes nærmiljø (forældre, lærerteam o.lign.).

Elevaktivitet 2: Cirklen

HENSIGT: Gennem diskussion, refleksion og bevægelse skal eleverne tage stilling til påstande om hash.

TID: 2 lektioner

UNDERVISNINGENS INDHOLD/PRAKTISK: Eleverne og læreren sidder på hver sin stol i en rundkreds. En ekstra stol står tom. Læreren sidder med i ringen og læser påstande op, men deltager ikke selv i øvelsen. Deltagerne tager aktivt stilling til den påstand, som læreren læser op. Er man ENIG rejser man sig op og sætter sig på den tomme stol eller bytter plads med en anden der har rejst sig. Er man IKKE ENIG bliver man siddende. Underviseren beder eleverne begrunde, hvorfor man rejste sig op eller blev siddende. Underviseren kan vælge at lade mange tale og give mulighed for en diskussion eller lade nogen tale og så tage en diskussion til sidst efter øvelsen.

  • Hash er sundhedsskadeligt
  • Det er let at få fat på hash i København
  • Det mærkes på en person om han/hun er påvirket af hash
  • Det er på eget ansvar om man ryger hash
  • Hvem som helst kan blive afhængig af hash
  • At ryge hash en gang imellem er ok
  • Det ville være godt hvis er ikke fandtes nogen former for stoffer i samfundet
  • Unge ryger mest hash pga. gruppe pres
  • Unge får godt og tilstrækkeligt information om stoffer i skolen
  • Det er rigtigt at kontakte forældre hvis nogle unge prøver hash
  • Det er let for mig at sige ”nej tak” hvis jeg bliver budt på hash

 

  • METODE: Debat/dialog
  • EVALUERINGSVÆRKTØJ: Samtale. Kahoot.
  • TEGN PÅ LÆRING: Eleven tager stilling til sine holdninger, og hører klassekammeraternes holdninger og tanker, som kan være med til at udfordre standpunkt hos eleven.
  • OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER: Øvelsen bør ikke stå alene men suppleres med andre aktiviteter/øvelser, tekster og tiltag rettet mod elevernes nærmiljø (forældre, lærerteam o.lign.).

Elevaktivitet 3: Forumteater

HENSIGT: Gennem forumteater skal eleverne leve sig ind i forskellige situationer, og tage stilling til beslutninger.

TID: 3 lektioner

 

UNDERVISNINGENS INDHOLD/PRAKTISK: Meningen med forumteater er at eleverne tænker over og tager stilling til hvordan de skal agere i forskellige situationer. Øvelsen består af 3 forskellige situationer delt på 3 scenarier. Del klassen i grupper af 3-4 elever. Lav kopier af scenerne i lige mange antal som der er grupper. Klip scenerne ud, så grupperne får 1 scene ad gangen. Del 1. scene ud og lad eleverne diskutere hvordan de ville agere i situationen. Opsummere og del 2. scene ud. Opsummere og del 3. scene ud. Lav en fælles opsummering.

FESTEN

  1. Det er lørdag og du er inviteret til en fest hos en ven. Du dukker op til festen ved 21 tiden og starter med at gå rundt og hilse på alle. Der er mange mennesker, og stemningen er god og afslappet. Pludselig ser du en god ven, Elias, ligge på sofaen. Du går frem til ham, og mærker hurtigt at noget er galt. Du forsøger at tale med Elias men han har svært ved at svare. Han ligger mest og mumler for sig selv. ”Hvad er der sket?” spørger du de andre som står omkring. Nogle fortæller at Elias har drukket en del alkohol, men at han også har røget hash. Hvad gør du?
  2. Du får at vide at nogen har ringet til Elias’ forældre. Forældrene ankommer 20 min efter og undrer sig uroligt over hvad der er sket. ”Han har drukket sig fuld”, svarer nogen hurtigt. De andre nikker og enigt mumler, ”Jo, Elias fik sig aldeles meget alkohol i aften”. Ingen siger mere. ”Men han har jo også røget hash” tænker du og tager en dyb vejrtrækning for at sige det. Lige da mærker du et ryk i siden og nogen hvisker ”Sig intet! ”. Hvad gør du?
  3. Der er nu gået nogle dage siden festen, og du har hverken set eller hørt noget fra Elias. På aftenen får du en sms fra ham hvor der står ”SIG INTET”. Minuttet efter ringer din telefon. Du ser at det er Elias´ mor. Hvad gør du?

SÆLGEREN

  1. Det er en normal dag og du befinder dig på skolen. I pausen kommer en fyr frem som du lærte at kende under sommeren, da I havde et fritidsjob samme sted. Han hedder Johan og er nogle år ældre end dig. I havde det sjovt sammen, og du syntes han virkede cool. Nu kommer han frem til dig og siger ”Det var skønt at tjene egne penge i sommers, men nu er sommerferien slut. Jeg har en ny ide om hvordan du og jeg sammen kan tjene hurtige penge. Kom jeg skal vise dig! ”. Sammen går I ud på skolens toilet. Ud af lommen tager Johan nogle klumper hash frem. Hans ide bygger altså på at vi skal sælge hash og tjene penge på det. Johan ryger ikke selv hash siger han. Hvad gør du?
  2. Du bestemmer dig for at du ikke vil være med til hans ide om at sælge hash. Nogle dage senere ser du Johan stå og tale med nogen fra din parallelklasse. De taler lavt, fniser og ter sig underligt og mistænksomt. Du aner straks hvad der er ved at ske. Hvad gør du?
  3. Yderligere nogle uger går. Du aner at salget fortsætter eftersom Johan stadig er på skolen med jævne mellemrum. Han virker til at have fået en fast kundekreds. I plejer at hilse på hinanden, men tale nu sjældent. En dag kommer han frem til dig, og du mærker at han er påvirket af noget. Johan virker meget sløv, taler usammenhængende og virker til at have svært ved at koncentrere sig om samtalen. Du bliver urolig for ham og mistænker at han selv er begyndt at tage stoffer. Hvad gør du?

 

METODE: Forumteater.

EVALUERINGSVÆRKTØJ: Samtale. Kahoot.

TEGN PÅ LÆRING: Ved at sætte sig ind i en andens rolle, lærer eleven at træffe et svært valg. Eleven bliver udfordret på holdninger og valg.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER: Øvelsen bør ikke stå alene men suppleres med andre aktiviteter/øvelser, tekster og tiltag rettet mod elevernes nærmiljø (forældre, lærerteam o.lign.).

Elevaktivitet 4: Post-it øvelse

HENSIGT: Gennem diskussion og spørgsmål skal reflektere over forskellige problemstillinger omkring hash.

TID: 2 lektioner

 

UNDERVISNINGENS INDHOLD/PRAKTISK: Del eleverne i grupper af 3-4. Lad hver gruppe diskutere et spørgsmål ad gangen, og skrive deres svar og tanker ned på post-it lapper. Sæt elevernes post-it sedler op på tavlen, og hvis det er muligt så forsøg at gruppere dem. Diskutér i plenum.

  • Hvorfor prøver eller bruger en del unge hash?
  • Hvorfor vælger mange ikke at prøve?
  • Hvorfor er hash ulovligt i Danmark?
  • Hvordan kan man undgå at flere unge prøver hash?
  • Hvad kan lærere/forældre gøre hvis de mistænker at elever ryger hash?

 

METODE: Spørgsmål/diskussion/dialog

EVALUERINGSVÆRKTØJ: Samtale. Kahoot. Flertalsmisforståelser - Socrative Student.

TEGN PÅ LÆRING: Eleven tager stilling til sine holdninger, og hører klassekammeraternes holdninger og tanker, som kan være med til at udfordre standpunkt hos eleven. Eleven udvider sine perspektiver ved at få egene ideer og tanker på banen.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER: Øvelsen bør ikke stå alene men suppleres med andre aktiviteter/øvelser, tekster og tiltag rettet mod elevernes nærmiljø (forældre, lærerteam o.lign.).

Elevaktivitet 5: Debatøvelse

HENSIGT: Hensigten med øvelsen er at give eleverne et indtryk af andres holdninger, samt at skabe en livlig debat i klassen om de forskellige argumenter.

TID: 2 lektioner

 

UNDERVISNINGENS INDHOLD/PRAKTISK:

ARGUMENTERE FOR OG IMOD. Del eleverne i grupper af ca. 5-6 elever i hver gruppe. Lad grupperne debattere mod hinanden to og to ud fra nedenstående udtalelser. Hver gruppe skal nu formulere argumenter for sin udtalelse. Fortæl eleverne, at de ikke selv behøver at være enig i udtalelsen, men at de skal gøre deres yderste for at argumentere for den. Når de har formuleret deres 3 argumenter, skal hver gruppe præsentere deres argumenter og motivere deres argument. Derefter går øvelsen videre ved at hver gruppe skal argumentere imod argumentet. Lad grupperne diskutere internt inden de præsenterer deres modargument. Afslut hele øvelsen ved at slippe diskussionen fri.

  1. Fri hash MOD Hårdere håndtering af hash
  2. Staten skal give narkomaner fri narko MOD Tving alle narkomaner på behandlingsinstitutioner.
  3. Lad alkohol være tilladt som det er i dag MOD Indfør alkoholforbud for alle.
  4. Lav eventuelt jeres egne…

METODE: Debat/dialog

EVALUERINGSVÆRKTØJ: Kahoot

TEGN PÅ LÆRING: Eleven lærer at debattere ud fra et bestemt argument, og bliver derved udfordret på evnen til at debattere på trods af egen holdning. Eleven tager stilling til de forskellige argumenter.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER: Øvelsen bør ikke stå alene men suppleres med andre aktiviteter/øvelser, tekster og tiltag rettet mod elevernes nærmiljø (forældre, lærerteam o.lign.).

Forældreaktivitet 1: Forældremødet

HENSIGT:

• At gøre forældregruppen opmærksom på en voksende bekymring om hash i klassen, på en årgang eller i en specifik ungegruppe.

• At indkalde til forældremøde for at opnå enighed om bekymring, omfang og videre tiltag i samarbejde med forældre og evt. myndigheder.

TID: Kort tid

RESSOURCER/LINKS:

1. Den Kriminalpræventive Undervisningsguide og

2. Komiteen for sundhedsoplysning (hæfte: ”for FORÆLDRE ” om HASH” http://kfsbutik.dk/da/)

 

AFTENENS INDHOLD/PRAKTISK:

• Afhængig af i hvilken kontekst dette møde afholdes (akutte problemer eller som et forbyggende møde) bør skolen hjælpe den interesserede forældregruppe med lokaler og evt. deltagelse af fagpersoner til at støtte op om initiativet.

• Gør ALT for at samle og informere så mange forældre som muligt (spisning, uddel ansvar, brug ForældreIntra, lad skolen indkalde, skriv referat osv.)

EMNER/SPØRGSMÅL/UDSAGN TIL DRØFTELSE:

(SPØRGSMÅL TIL DRØFTELSE) ”Hvordan er vi gode, tydelige og ansvarlige voksne?”, ”Hvilke tegn hos mit barn/den unge skal jeg være opmærksom på?”, ”Hvem henvender jeg mig til for hjælp, råd og vejledning?”, ”Hvordan tager jeg den første alvorlige snak selv?” (hæfte: ”HASH-SAMTALEN” http://kfsbutik.dk/da/) osv.

(EMNER TIL DRØFTELSE) Sundhed, misbrug, afhængighed, advarselssignaler, koncentration, hukommelse, gruppepres, sociale overdrivelser om hinanden, normer i klassen, konsekvenser, besiddelse, loven, straffeattest, bøde, advarsel, skyld, skam og risikoadfærd)

(FACTS/UDSAGN TIL DRØFTELSE) ”Hash mindsker evnen til indlæring, øger risikoen for psykosociale problemer og er en medvirkende faktor til, at unge ikke gennemfører en ungdomsuddannelse”, ” Udskydelse af al debut med rusmidler minimerer chancen for et senere misbrug” og ”Vores socialt udsatte unge havner tit i marginaliserede subkulturer/grupperinger, hvor det sociale samvær tager udgangspunkt i det fælles hashforbrug”. Og vidste du at ”Unge, der ryger og drikker alkohol, er ca. 7 gange så tilbøjelige til at prøve hash, når lejligheden byder sig, som unge der ikke ryger eller drikker”

(DILEMMAER TIL DRØFTELSE) ”Jeg ved noget om dit barn og hash – men har lovet min eget barn ikke at sige noget..”, ”Jeg har ikke selv taget skade..”, ”Vi er skilt og vi forældre er ikke enige om vores barns udvikling og rammer”

 

METODE: Debat/dialog, dilemmaspil

EVALUERINGSVÆRKTØJ: Kahoot…

ANDET:

• En forældreaftens resultater og snakke bør også tilgå lærerteamet og eleverne. Ex. kan forældrene opfordre lærerteamet til at løfte teamet via SSP Københavns Kriminalpræventive Undervisningsguide. Hér kan du finde yderligere inspiration til undervisningen indenfor emnet hash og andre forebyggende temaer.

Hash: Links til undervisning

Vis alle

U-Turn

U-turn er Københavns Kommunes tilbud til unge under 18 år, der ryger hash. Ud over behandling og rådgivning har U-turn et skoletilbud til 7.-9. klasser, hvor der er konkrete problemer med hash i klassen. 

Alinea

Alineas hjemmeside findes materiale om tackling, som Sundhedsstyrelsen og Alinea står bag.

Komiteen for Sundhedsoplysning

Komiteen for Sundhedsoplysnings site man kan købe billigt undervisningsmateriale til unge og forældre.

Snak om hash

Sundhedsstyrelsens site Snak om hash er målrettet forældre.

Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens hjemmeside med fakta om rusmidler i Danmark og rapporter om narkotikasituationen i Danmark år for år. På siden er også links til undervisningsmateriale og oplysningsmateriale til forældre opdelt i skoletrin.

Billede
Læringsmål
SSP Københavns overordnede læringsmål