Den lovgivning vi bruger i SSP København - en introduktion

Vigtig lovgivning at kende til i dit arbejde som SSP'er

Film om lovgivning i SSP

Video Url

Som SSP'er er der en del lovgivning, som du bør kende til. Måske du allerede er sat ind i denne af din leder eller på et SSP-basiskursus? Hvis ikke - eller hvis du er i tvivl, har du muligheden for at holde dig opdateret på relevant lovgivning. Lovgivningen opdateres løbende.

Der eksisterer lovgivning på området, som er værd at kende til, samt lovgivning som du skal kende til som SSP'er. Ovenstående video giver dig et hurtigt indblik i, hvad du kan bruge lovgivningen til samt, hvad du skal vide i henhold til eksisterende lovgivning.

Er du fortsat i tvivl om, hvad der er muligt i henhold til loven? Kontakt da din nærmeste leder eller SSP-stabsansvarlige for dit område.

Du kan også læse mere om den relevante lovgivning for dit virke som SSP'er nedenfor:

Vis alle

Retsplejelovens §115 - Udveksling af oplysninger

Hvad siger Retsplejelovens § 115?

SSP-samarbejdet mellem myndighedspersoner fra relevante forvaltninger i Københavns Kommune og Københavns Politi er bygget op omkring Retsplejelovens §115. Retsplejelovens §115 giver myndigheder, som arbejder med kriminalitetsforebyggelse, og som normalt er bundet af tavshedspligt (jf. Forvaltningslovens §27), mulighed for at videregive eller udveksle oplysninger om enkeltpersoners private forhold, hvis det er nødvendigt for det kriminalitetsforebyggende samarbejde. Dette gælder videregivelse og udveksling af enkeltpersoners private forhold i alle aldersgrupper.  

Retsplejelovens §115 vægtes i det kriminalitetsforebyggende samarbejde højere end eksempelvis Forvaltningslovens §28, som ellers foreskriver, at videregivelse eller udveksling af oplysninger om en person er ulovligt mellem myndighedspersoner, medmindre der er givet samtykke hertil fra den person, som oplysningerne omfatter eller dennes værge.

Hvad betyder Retsplejelovens §115 for mig som SSP'er?

  • At du som myndighedsperson kan videregive eller udveksle oplysninger med politiet eller andre myndighedspersoner om et barn eller en ung - uden samtykke - hvis oplysningerne har et kriminalitetsforebyggende sigte.
  • At du også kan videregive eller udveksle oplysninger om et barn eller en ung med en selvejende institution, som har overenskomst med kommunen.

Hvad kan jeg ifølge Retsplejelovens §115 ikke?

  • Du kan ikke videregive eller udveksle oplysninger om et barn eller en ung, med boligsociale, personer i foreninger, frivillige mfl.
  • Oplysningerne må aldrig bruges af politiet i forbindelse med efterforskning.

Retsplejelovens § 115 er en mulighed til dig, men ikke forpligtende.  

Retsplejelovens §115a

  • Giver politiet mulighed for at videregive fortrolige oplysninger om en person, som er fyldt 18 år til forældre eller tætte relationer.
  • Oplysningerne skal være nødvendige for den kriminalitetsforebygggende indsats overfor personen.

Forvaltningslovens §3 - Inhabilitet

Hvad siger Forvaltningslovens §3?

Forvaltningslovens §3 handler om inhabilitet. Som offentlig ansat er du inhabil i en sag hvis;

1) Du har personlige eller økonomiske interesser i sagen, som kan svække din dømmekraft.

2) Du er i nær familie eller har et nært venskabsforhold til det barn eller den ung, som sagen vedkommer.

Hvad skal du, og hvad betyder det for dig som SSP'er?

  • Hvis du er inhabil, kan du ikke deltage i sagsbehandlingen af det enkelte barn eller ung.
  • Du skal kontakte din nærmeste leder, hvis du er inhabil i en sag.

Forvaltningslovens §27 - Tavshedspligt

Hvad siger Forvaltningslovens §27?

Forvaltningslovens §27 handler om tavshedspligt. Tavshedspligt betyder, at du som ansat i offentlig forvaltning som udgangspunkt har tavshedspligt. Du må derfor ikke dele fortrolige eller personfølsomme oplysninger om enkeltpersoner - uden samtykke. 

Overtrædelse kan straffes med bøde eller fængsel i op til 6 måneder.

Hvad indebærer tavshedspligt?

Du må ikke dele enkeltpersoners oplysninger om eksempelvis:

  • Økonomi, strafbare forhold, race, religion, helbred, seksualitet, misbrug, indtægt, formue, uddannelse eller arbejde

Hvad indebærer ikke tavshedspligt?

  • Oplysninger om enkeltpersoners adresse
  • Oplysninger om enkeltpersoners ægteskabelig status
  • Oplysninger som ellers er offentligt tilgængelige.

Forvaltningslovens §28 - Videregivelse af oplysninger

Hvad siger Forvaltningslovens §28?

Forvaltningslovens §28 handler om videregivelse af oplysninger. Loven betyder, at du som myndighed ikke må videregive personlige eller følsomme oplysninger - uden samtykke.

Hvad betyder det for mit virke som SSP'er?

  • At videregivelse af oplysninger kræver samtykke.
  • Eller, at du videregiver eller udveksler oplysninger med hjemmel i Retsplejelovens §115.

Samtykke

  • Et samtykke skal indebære hvilke oplysninger, som må videregives.
  • Tilstræb altid et skriftligt samtykke - men det er ikke et lovkrav!
  • Samtykket gælder så længe det er relevant - men revurder gerne samtykket, mindst hver 2. år!

Forvaltningslovens §32 - Nysgerrighedsparagraffen

Hvad siger Forvaltningslovens §32?

Forvaltningslovens §32 handler om unødig tilegnelse af oplysninger. I populær tale kaldes den ofte nysgerrighedsparagraffen. Ifølge denne paragraf, må du ikke orientere dig i fortrolige oplysninger, som ikke er relevant for at kunne udføre dine opgaver.

Straffelovens §141 - Underretning til politi og statens sikkerhed

Hvad siger Straffelovens §141?

Straffelovens § 141 handler om din almene pligt, som borger, til at forebygge eller underrette politiet om forhold, der kan medføre fare for menneskers liv, velfærd eller forhold, som kan bringe statens sikkerhed i fare.

Som almen borger vil der være straffrihed, hvis forebyggelsen kan betyde fare for egen eller nærmestes liv, helbred eller velfærd.

Servicelovens §146 - Tilsynspligt

Hvad siger Servicelovens §146?

Servicelovens §146 handler om tilsynspligt. Kommunen har pligt til at føre tilsyn med forhold børn og unge under 18 år. Dette for så, tidligt som muligt, at kunne få kendskab til tilfælde, hvor børn eller unge måtte have brug for særlig støtte.

Servicelovens §§ 153 og 154 - Almen pligt og skærpet underretningspligt

Hvad siger Servicelovens §§153 og 154?

Servicelovens §154 handler om underretningspligt. Som almen borger har du generelt pligt til at underrette til kommunen, hvis du får kendskab til et barn eller en ung, som er udsat for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, som kan bringe barnet eller den unges sundhed eller udvikling i fare.

Servicelovens §153 handler også om underretningspligt, men en skærpet underretningspligt. Som offentlig ansat har du nemlig en skærpet pligt til at underrette, hvis du gennem dit arbejde eller på anden vis får kendskab til, at et barn eller en ung måtte have behov for særlig støtte.

Hvad skal du vide, hvis du laver en underretning?

  • Din underretning er altid din egen og ikke andres bekymring.
  • Din underretning trumfer din tavshedspligt.
  • Hvis du underretter, skal du inden for 6 hverdage efter afsendelse modtage en bekræftelse fra kommunen om, at de har modtaget din underretning.

Hvad bør en underretning indeholde?

  • En problemformulering
  • En beskrivelse af de problemstillinger der ses
  • Relevante faktuelle oplysninger

Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

Pr. 1. januar 2019 trådte "Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet" i kraft og har betydning for dit arbejde som SSP´er. Dette gælder især i forhold til SSP-enkeltsager. Loven betyder, at der i dag er et Ungdomskriminalitetsnævn og en Ungekriminalforsorg. Dette gælder for de 10 – 18 årige.

Du kan læse mere om Ungdomskriminalitetsnævnet hér og om Ungekriminalforsorgen hér.

Hvis du vil læse mere om loven findes håndbogen fra Børne- og Socialministeriet og Justitsministeriet med titlen ”Ud af kriminalitet og tilbage i trivsel – Håndbog til behandling af sager omfattet af lov om bekæmpelse af Ungdomskriminalitet” hér.