Hvilke metoder benytter SSP København sig af?

Formålet med at bruge metoden social pejling og flertalsmisforståelser er at påvirke unges holdninger og adfærd, så de fravælger kriminalitet og minimerer deres risikoadfærd i forhold til eks. rusmidler eller risikopræget adfærd på de sociale medier.

Social pejling handler om, at børn og unge ser på andre jævnaldrende og lidt ældre, når de skal lære, hvordan de skal handle og opføre sig i sociale sammenhænge. De vil som mennesker gerne relatere sig til andre og gøre som flertallet. Hermed bruger de hinanden som pejlemærker og laver social pejling. Flertalsmisforståelser handler om, at unge og voksnes forestillinger om, hvad andre unge gør, ofte er overdrevne. Unge tror generelt, at flertallet af andre unge er mere risikovillige, end de i virkeligheden er.

Forskning viser, at mennesker ofte handler i overensstemmelse med de forventninger, de tror, andre har til dem. Derfor er der evidens for, at metoden social pejling og flertalsmisforståelser har en kriminalpræventiv effekt i det forebyggende arbejde, og hermed kan minimere de unges risikoadfærd.

SSP København har udviklet en kriminalpræventiv undervisningsguide til brug i undervisningen. Formålet med den kriminalpræventive undervisningsguide er at give underviseren inspiration til konkrete undervisningsforløb, der behandler typiske udfordringer i de udviklingsfaser, børn og unge gennemgår i deres skoletid.

Den kriminalpræventive undervisningsguide kan både inspirere til planlagte eller akutte undervisningsforløb. Dette er temaer, der typisk retter sig mod en specifik årgang, eller undervisning målrettet mere akut opståede problematikker.

Forskning viser, at tidlige indsatser har størst effekt, hvorfor folkeskolen er en oplagt platform til at benytte denne metode.

Formålet med ung-til-ung kommunikation er at fastholde eller ændre unges holdninger og adfærd, så de afholder sig fra at begå kriminalitet og generelt minimerer deres risikoadfærd.

Ung-til-ung kommunikation er, når unge kommunikerer og påvirker hinanden gennem videndeling og budskaber, der har til formål at fastholde eller ændre holdninger eller adfærd. Denne kommunikation kan ske på forskellige måder, eks. gennem undervisning ansigt-til-ansigt, på de sociale medier eller i forbindelse med større arrangementer eller forløb.

Forskning viser, at mennesker i højere grad tager budskaber og holdninger til sig, når disse kommer fra nogen, de kan spejle sig i og som ligner dem selv. Det er dog vigtigt, at de unge, der skal stå for kommunikationen, selv er enige i de budskaber, som de er afsender af eller i den viden, de formidler.

Formålet med at arbejde med risiko- og beskyttelsesfaktorer er at være/blive opmærksom på de risikofaktorer, der kan være hos børn og unge, for herved bedre at kunne sætte ind med tidlig forebyggende indsatser med udgangspunkt i de unges beskyttelsesfaktorer.

Risikofaktorer er forhold, som kan være medvirkende til at øge risikoen for fremtidig kriminalitet. Beskyttelsesfaktorer er derimod forhold, der kan mindske sandsynligheden for risikoadfærd, og derved beskytte den unge mod at komme ud i kriminalitet.

Forskning viser, at man kan reducere risikoen for senere kriminel adfærd ved at arbejde med at styrke den unges beskyttelsesfaktorer som eks.: Positiv selvopfattelse, øget motivation for at gå i skole, positive rollemodeller, opmærksomhed fra og et positivt forhold til forældre m.fl. Det kan også være positive og tillidsfulde relationer til en medarbejder i eks. klub, skole eller politi eller kendskab til og respekt for disses arbejde.

Derudover viser forskning, at nogle af de risikofaktorer, som er mest fremtrædende hos børn og unge i risiko for at udvikle kriminel adfærd, er: Manglende uddannelse, mange skoleskift, højt skolefravær, manglende sociale relationer, uhensigtsmæssig brug af sociale medier, ringe eller ingen tilknytning til positive fællesskaber m.m.

Formålet med gruppescreening er at afdække tendenser og konkrete grupperingers identitet og adfærd blandt udsatte unge i Københavns Kommune. Målet er at afdække behovet for en samlet, relevant og helhedsorienteret indsats i en bydel, som i en periode kan have behov for særlig opmærksomhed.

Gruppescreening kan dermed danne grundlag for det videre arbejde med grupper som helhed og/eller enkeltpersoner fra gruppen. Screeningen kan også benyttes som grundlag for indsatser i årsplansarbejdet og ved akutte indsatser i lokalområdet.