Detailplansguide

Indsatsen skal have et navn, der er sigende i forhold til indsatsens kriminalpræventive mål. Det er vigtigt, at navnet ikke bidrager til yderligere stigmatisering eller marginalisering af indsatsens målgruppe.

Eksempelvis ”Musik og Dans - Brobygning til ungdomsklub”

Hvem sidder med i arbejdsgruppen for indsatsen, og hvem er ansvarlige for indsatsen. (Udfyld herunder hvem der er indsatsens tovholder, økonomiansvarlig, ansvarlig SSP-leder og medlemmer)

Hvad er problemet, og hvad vil vi ændre?

(Hvorfor vil vi gennemføre projektet?)

Hvad vil vi gerne opnå med indsatsen?

Her skal det ønskede mål med indsatsen defineres, og det skal overvejes, hvilke forhindringer der kan være for at opnå det ønskede mål.

Definer hvem indsatsen skal målrettes. Vær opmærksom på at der kan være tale om flere målgrupper eks. forældrene til de unge, fagprofessionelle eller andre borgere.

(Uddyb her hvem målgruppen består af; alder, antal, hvorfra kommer målgruppen)

Det er vigtigt at fastsætte indsatsniveauet, herunder om der er tale om en generel forebyggende indsats (SSP generelle indsatser) eller en mere specifik gruppe- eller individorienteret indsats. Dette da indsatsniveauet har betydning for, hvilke succeskriterier og mål man bør sætte for indsatsens målgruppe (se evt. "Succeskriterier").

Inden for rammerne af SSP opdeles indsatserne ofte i tre niveauer:

• Den generelle brede indsats, der typisk sættes ind overfor alle børn og unge på en årgang. De generelle indsatser er placeret på det opbyggende og forebyggende niveau i forebyggelsestrekanten.
  
   
• Den specifikke indsats, som sættes ind overfor børn og unge, der vurderes at være i fare for at begå kriminalitet. Det kan være børn og unge, der har været på kant med loven, eller som viser tegn på omsorgs- og/eller opdragelsessvigt. De specifikke indsatser placerer sig på det forebyggende og kriminalitetsforebyggende niveau. Dette kan ofte være rettet mod grupper af unge.
  
   
• Den individorienterede indsats, retter sig mod de unge, som har udviklet et kriminelt handlemønster. Indsatsen er individuel og skal forebygge, at de unge begår eller begår ny kriminalitet. Denne indsatstype er placeret på det kriminalitetsforebyggende niveau.

Ud fra ovenstående besluttes det, hvilke metode eller metoder der er mest er mest fordelagtige til at opnå det ønskede mål med indsatsen. For at sikre effekten af det kriminalpræventive arbejde, anbefales det at arbejde med følgende evidensbaseret metoder i det lokale og bydækkende SSP-arbejde. Hvis arbejdsgruppen ønsker at arbejde med andre metoder, end de  anbefalede, er det vigtigt at indtænke, hvordan I vil dokumentere metoden, så den også kan bruges i organisationen fremover. Herunder at kunne tilvejebringe mulig evidens for denne metode.



Social pejling og flertalsmisforståelser

Formålet med at bruge metoderne social pejling og flertalsmisforståelser er at påvirke unges holdninger og adfærd, så de fravælger kriminalitet og minimerer deres risikoadfærd i forhold til eksempelvis rusmidler eller risikopræget adfærd på de sociale medier.

Social pejling handler om, at børn og unge ser på andre jævnaldrende og lidt ældre, når de skal lære, hvordan de skal handle og opføre sig i sociale sammenhænge. De vil som mennesker gerne relatere sig til andre og gøre som flertallet. Hermed bruger de hinanden som pejlemærker og laver social pejling. Flertalsmisforståelser handler om, at unge og voksnes forestillinger om, hvad andre unge gør, ofte er overdrevne. Unge tror generelt, at flertallet af andre unge er mere risikovillige, end de i virkeligheden er.

Forskning viser at mennesket ofte handler i overensstemmelse med de forventninger, de tror andre har til dem. Derfor er der evidens for, at social pejling og flertalsmisforståelser, som metode i det forebyggende arbejde har en kriminalpræventiv effekt og hermed kan begrænse og nedbringe de unges risikoadfærd.



Kriminalpræventiv undervisning

SSP København har udviklet en digital kriminalpræventiv undervisningsguide til brug i undervisningen – Guiden med inspiration kan findes her.

Formålet med den kriminalpræventive undervisningsguide er at give underviseren inspiration til konkrete undervisningsforløb, der behandler typiske udfordringer i de udviklingsfaser børn og unge gennemgår i deres skoletid.

Den kriminalpræventive undervisningsguide kan både inspirere til planlagte eller akutte undervisningsforløb. Dette er temaer, der enten typisk retter sig mod en specifik årgang eller undervisning der er målrettet mere akut opståede problematikker.

Forskning viser, at tidlige indsatser har størst effekt, derfor er folkeskolen en oplagt platform til at benytte denne metode.



Ung til ung kommunikation

Formålet med ung til ung kommunikation er at fastholde eller ændre unges holdninger og adfærd, så de afholder sig fra at begå kriminalitet og generelt minimerer deres risikoadfærd.

Ung til ung kommunikation er, når unge kommunikerer og påvirker hinanden gennem vidensdeling og budskaber, der har til formål at fastholde eller ændre holdninger eller adfærd. Denne kommunikation kan ske på forskellige måder eksempelvis gennem undervisning ansigt-til-ansigt, på de sociale medier eller i forbindelse med større arrangementer eller forløb.

Forskning viser, at mennesker i højere grad tager budskaber og holdninger til sig, når de kommer fra nogen, de kan spejle sig i og som ligner dem selv. Det er dog vigtigt, at de unge der skal stå for kommunikationen, selv er enige i de budskaber, som de er afsender af, eller den viden de formilder.



Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Formålet med at arbejde med risiko- og beskyttelsesfaktorer er at være opmærksomme på de risikofaktorer, der kan være hos børn og unge, for herved bedre at kunne sætte ind med tidlig forebyggende indsatser, der tager udgangspunkt i de unges beskyttelsesfaktorer.

Risikofaktorer er forhold, som kan være medvirkende til at øge risikoen for fremtidig kriminalitet. Beskyttelsesfaktorer er derimod forhold, der kan mindske sandsynligheden for risikoadfærd.

Forskning viser, at man kan reducere risikoen for senere kriminel adfærd ved at arbejde med at styrke den unges beskyttelsesfaktorer som eksempelvis: Positiv selvopfattelse, øget motivation for at gå i skole, positive rollemodeller, opmærksomhed fra og et positivt forhold til forældre mfl. Det kan også være positive og tillidsfulde relationer til medarbejder hos forskellige myndigheder (fx klub, skole, politi) eller kendskab og respekt for disses arbejde.

Derudover viser forskning, at nogle af de risikofaktorer som er mest fremtrædende hos børn og unge med risiko for at udvikle kriminel adfærd er: Manglende uddannelse, mange skoleskift, manglende sociale relationer, uhensigtsmæssig brug af sociale medier, ringe eller ingen tilknytning til positive fællesskaber mm.



Gruppescreening

Formålet med gruppescreening er at afdække tendenser og konkrete grupperingers identitet og adfærd blandt udsatte unge i Københavns Kommune. Målet er at afdække behovet for en samlet, relevant og helhedsorienteret indsats i en bydel, som i en periode kan have behov for særlig opmærksomhed.

Gruppescreening kan dermed danne grundlag for det videre arbejde med grupper som helhed og/eller enkeltpersoner fra gruppen. Screeningen kan også benyttes som grundlag for indsatser i årsplansarbejdet og ved akutte indsatser i lokalområdet.

Det klarlægges ud fra indsatsens formål hvilke succeskriterier, der kan bestemmes for indsatsens mål. Her er det vigtigt at have det kriminalpræventive udbytte af indsatsen for øje, samt SSP’s overordnet formål. Det kriminalpræventive mål kan variere afhængigt af indsatsniveauet:

Den generelle forebyggelse (Alle)

Succeskriterier på det generelle forebyggelsesniveau kan eksempelvis være, at indsatsen styrker de unges beskyttelsesfaktorer. Indsatsen kan her have til formål at styrke de unge i deres selvopfattelse, øge deres motivation for at gå i skole, eller inddrage dem i positive fællesskaber.

Ligeledes kan et succeskriterie være at reducere de unges risikofaktorer. Indsatsen kan her have til formål at begrænse generelle risikofaktorer, som eksempelvis unges uhensigtsmæssig brug af sociale medier, mindske risikoadfærd som alkoholindtag eller uhensigtsmæssig brug af offentlige arealer mm.

Den specifikke forebyggelse (Grupper)

Succeskriterier på det specifikke forebyggende niveau kan eksempelvis være styrkelsens af de unges sociale kapital. Hvilket kan ske gennem en styrkelse af positive relationer eller deltagelse i mere positive fællesskaber, samt gennem akademisk eller faglig udvikling mm. Ligeledes kan det være et succeskriterie, hvis den unge har opnået en større selvkontrol. Styrkelsen af den unges selvkontrol giver den unge evnen til at træffe rationelle valg, som ellers muligvis strider mod deres umiddelbare lyster. Dette hjælper de unge til at blive mere selvdisciplineret, og hermed i højere grad bliver i stand til at udfører impulskontrol, og i mindre grad fristes til at begå kriminalitet eller færdes i utrygge fællesskaber.

Den individorienteret forebyggelse (Eks. enkeltsager)

Succeskriterier for forebyggende initiativer på det individorienteret niveau, skal forhindre at den unge begår eller igen begår kriminalitet. Alle individorienteret indsatser håndteres efter enkeltsagskonceptet.

For at skabe et overblik over indsatsens succes og virke, skal der som udgangspunkt altid udføres en evaluering af indsatsen. Dette kan gøres både kvantitativt eller kvalitativt alt efter indsatsens form og indhold. Det er vigtigt, at evalueringen tager udgangspunkt i indsatsens oprindelige kriminalpræventive mål og tydeliggøre, hvad målet med evalueringen er. Derudover er vigtigt at tydeliggøre, hvad man ønsker at evaluere på. Er det de unges udvikling eller arbejdsgruppens indsats?

Man kan overveje følgende evalueringsfokus:

• Samarbejdet i arbejdsgruppen eller med eksterne partnere
• Effekten på målgruppen og de unges udvikling

Brug gerne SSP’s Evalueringsskema. Evalueringsskemaet kan også tilsendes efter efterspørgsel på ssp@kk.dk.



Kvalitativ evaluering

Ved en kvalitativ evaluering af en indsats, kan man eksempelvis evaluerer de unges udvikling fra indsatsens begyndelse til afslutning. Denne evaluering kan ske gennem flere evalueringsmøder, hvor man løbende drøfter forløbet og de unges fremskridt. Derudover kan evalueringen ske som en opfølgning på forløbet gennem en evalueringsdag eller aften, hvor man hører om de unges erfaringer.

Kvantitativ evaluering

Ved en kvantitativ evaluering kan indsatsen evalueres ved at deltagerne besvarer et spørgeskema. I spørgeskemaet kan man spørger ind til gruppens erfaringer og forbedringsforslag til fremtiden. Man kan også med fordel lade de unge besvare et spørgeskema inden forløbet og afslutningsvis lade dem besvare det samme spørgeskema. Hermed bliver det klart, om de unge selv mener, at der er sket en udvikling.

I hvilken periode skal indsatsen gennemføres.

Det anbefales, at indsatsen gennemføres inden for den aftalte projekt/årsplansperiode gerne med angivelsen af konkrete uger eller datoer.

Opdel indsatsen i en opstartsfase, aktivitetsfase og en evalueringsfase. Her skal det være tydeligt, hvem der er ansvarlig for at gennemføre de forskellige dele af indsatsen. For at danne et overblik kan man med fordel skrive de forskellige aktiviteter, møder og andre vigtige datoer eller opgaver ind på en tidslinje som hjælp.



OPSTARTSFASE

Denne kan eks. bestå af en screening, indledende møder, fortløbende research, samarbejdsaftaler, produktion og forberedelse af relevante materialer, såsom invitationer eller undervisningsmaterialer, planlægning af eventuel forplejning, lave hjemmeside, booke lokaler, skrive ansøgninger mm.



AKTIVITETSFASE

Konkrete aktiviteter, undervisning, forældremøder, temadag, oplæg og lignende.

EVALUERINGSFASE

Hvem, hvornår og hvordan evalueres der på indsatsen.

Der kan være behov for en synlig formidling af indsatsen målrettet relevante interessenter og målgruppen. Hvis indsatsen har flere relevante modtagere, kan det være hensigtsmæssigt at nummerere hver af dem for overskuelighed. Husk at kommunikationen skal indtænkes i tidsplanen.

Modtagere/målgruppen

Professionelle – andre SSP’er, bestemte faggrupper osv.? Forældre? Børn og unge? Borgere i øvrigt?



Tidspunkt

Hvornår i indsatsen skal der kommunikeres? Er det processen, produktet eller evalueringen, der er interessant at formidle?



Budskaber

Hvad er det centrale budskab? Pas på med for mange budskaber, så kommunikationen er overskuelig.



Mål

Hvad vil vi opnå med kommunikationen? Vil du skabe, øge eller fastholde et kendskab til noget? Vil du påvirke holdninger?



Afsender

Er afsenderen SSP-lokaludvalget? Eller SSP København?



Medier

Hvad er de bedste kanaler til at få budskabet bedst ud?

Internt i SSP København: sociale medier (FB, Linkedin), film, nyhedsbrev, årsberetning, hjemmeside Internt i kommunen eller politi: Intranet, nyhedsbreve, Facebook mv.

Eksternt – er det en lokalnyhed, så fx lokalavisen. Er det er større regional interesse fx TV2 Lorry



Ressourcer

Hvem gør hvad? Hvor kan der hentes mere hjælp?

Skal der inddrages eksterne samarbejdspartnere for at gennemføre indsatsen? Med eksterne samarbejdspartnere menes samarbejdspartnere, der går udover de fast SSP-repræsentanter, eksempelvis Børns Vilkår, de boligsociale helhedsplaner, boligorganisationer, Ungdommens Røde Kors eller Center for Digital Dannelse mf.

Vær opmærksom på om disse samarbejdspartnere bidrager med ressourcer (dette indføres i budgetoversigten).

SSP-aktivitetsmidler (materialer, foredragsholdere, indkøb osv.).

BUF-midler (timer for lærere/pædagoger - timer x pers x 200,- i timen.)

SSP fondsmidler er ansøgte midler udover de tildelte 30.000 pr. udvalg (materialer, foredragsholdere, indkøb osv. Dvs. ikke lønmidler).

Anden medfinansiering er udefrakommende midler (fra eks. eksterne samarbejdspartnere).