Vi skal være de voksne, de unge vælger til

SSP-lokaludvalgene i Valby, Vesterbro og Sydhavnen arbejder sammen med Københavnerteamet, Socialforvaltningens gadeplansteam, på at styrke samarbejdet på gadeplan
Billede
SSP arbejder med ungegrupper

Unge i dag er langt mere mobile end tidligere. De lader ikke deres bevægelsesfrihed begrænse af bydelsgrænser. Metroring, s-tog og bus gør, at unge bevæger sig nemt omkring i hele byen. Det er, hvis man tager de positive briller på, godt, at unge bruger byens rum og udvikler fællesskaber på tværs. Det giver dog udfordringer, når særligt udsatte unge bevæger sig omkring, fordi de voksne, der skal være klar til at gribe dem, ikke nødvendigvis er der, hvor de er. Derfor har SSP-lokaludvalgene i Valby, Vesterbro og Sydhavnen sammen med Københavnerteamet, Socialforvaltningens gadeplansteam, arbejdet på at styrke samarbejdet på gadeplan.



De unge flytter sig

Trine Harslev er koordinator for klubbernes opsøgende arbejde i Indre Valby, som også dækker Sydhavnen og dele af Vesterbro. Danny Ørndrup har tilsvarende rolle i Ydre Valby. Sammen med andre opsøgende medarbejdere fra deres teams er deres fornemmeste opgave at arbejde med udsatte unge, der opholder sig på gaden og typisk ikke går i klub eller til andre fritidsaktiviteter. De vejleder og støtter unge, så de får alternativer til gademiljøet. De er næsten dagligt til stede, hvor de unge opholder sig. Danny og Trine har gennem de seneste år oplevet, at der er sket en ændring i de unges måde at være sammen på.

Danny Ørndrup siger, ”For 6-8 år siden gik man ikke over på den anden side af togskinnerne. Hvis man boede på den ene side af Valby Langgade, gik man ikke over på den anden side. Sådan er det overhovedet ikke mere. Nu er de unge alle vegne. For år tilbage, når man gik på gaden, vidste man, hvor grupperne stod. Der stod der en gruppe der og en anden gruppe der. De stod der altid. Når de blev trætte af det, flyttede de et nyt sted hen. Man vidste, hvor de var taget hen. Det var de samme 10-12 unge i samme aldersgruppe fra samme område, der stod samme sted hver gang. Sådan er det slet ikke mere. Grupperne er meget mere blandede. De består af unge i forskellige aldre og fra forskellige bydele, og de bevæger sig rundt meget mere end tidligere.”

Netop derfor så de opsøgende teams i Valby, Sydhavnen og Vesterbro et behov for at styrke samarbejdet på tværs af de omkringliggende bydele. Der er lavet faste aftaler om, hvornår de forskellige opsøgende teams og gadeplan går ud sammen på tværs af områderne. Teamene har møder, hvor de drøfter screeninger fra de tre områder og danner et overblik over, hvilke unge der bevæger sig på tværs af områderne. Det fælles opsøgende arbejde på tværs af områderne bliver udført både til ”hverdag” og ved ”særlige akut opståede situationer”.



Kendskab giver færre konflikter

Fordi de opsøgende medarbejdere kender hinanden, laver de fælles weekendture sammen med unge, primært klubløse og kriminalitetstruede, fra forskellige områder i byen. Også fra områder, der traditionelt er i konflikt med hinanden. Det har vist sig, at kendskabet og det ændrede syn på hinanden kan påvirke de andre unge i områderne positivt og ikke kun deltagerne på turen. Men især i det daglige udgående arbejde viser det styrkede samarbejde sin værdi.

Trine Harslev fortæller, ”Hvis jeg går i Ydre Valby med Danny en aften og møder nogle unge, kan det være, at de genkender mig næste gang, jeg er her. Allerede der har jeg noget credit. Der var engang, hvor jeg fik at vide, at der var en masse unge i en p-kælder på Vesterbo, og at nogle af dem måske var fra Sydhavnen. Så koordinerede vi med Vesterbro og Sydhavnen at kigge forbi, og der var ganske rigtigt nogle af vores unge. Medarbejderen fra Sydhavnen kendte nogle af de unge, som dem fra Vesterbro ikke kendte. Det giver en hurtigere og nemmere dialog, og det er mere trygt for de unge, som vil have en fornuftig dialog med en, de kender i forvejen.”

I det opsøgende arbejde er den tillidsfulde relation til unge kernen. Det er ikke noget, der sker på kort tid.

”Det tager tid at opbygge tilliden til de unge. Vores arbejde tager udgangspunkt i, at man kender de unge i forvejen. Ellers starter vi fra nul. De unge, som kender mig, kender mine grænser og mine værdier og ved, hvad jeg står for. Jo tydeligere man er omkring de grænser, jo nemmere er det at få meget utilpassede unge at blive inden for de grænser”, forklarer Danny Ørndrup.

”De unge ser os ikke som farlige, fordi vi møder dem på deres banehalvdel. Det er ikke inde i klubben, hvor de voksne bestemmer. Det er ude i verden, hvor de selv bestemmer i et vist omfang. De kan gå deres vej. Derfor skal vi være omgængelige og imødekommende, så de gider at tale med os. Ellers kan vi lige så godt droppe det. Det kan godt være, at de er ligeglad med det, vi siger til dem. I det de kender os, har vi stadig tilladelse til at komme tættere på dem og tale med dem. Vi forsøger at bygge bro og være betydningsfulde voksne for de unge mennesker, som ikke ellers søger hen, hvor der er pædagoger eller andre voksne. Vi skal være de voksne, som de godt gider at vælge,” slutter Trine Harslev. 

Det styrkede samarbejde i de opsøgende teams:

• sikrer hurtig indsats og videndeling mellem aktører, når ungegrupperne bevæger sig mellem områderne. Dette kan være med til at have en stor effekt på eventuelle uroligheder og akut opståede hændelser.

• giver større fælles kendskab til udsatte unge på gaden, der bevæger sig på tværs af bydelsgrænserne.

• er med til at give et mere nuanceret og hurtigere indsigt i akutsituationer.

• medfører færre ukendte unge i områderne og flere udførte initiativer.

• giver et større kendskab til hinandens lokalområder samt bedre forståelse af de tre bydeles lokale udfordringer.

• skaber stærke aktiviteter for børn og unge i bydelene.

• øger trygheden i lokalområdet ved at være synlige for beboere og forretninger.

• er med til at mindske de unges risikofaktorer som uhensigtsmæssig brug af alkohol, misbrug af hash, lattergas og andre stoffer, samt uroskabende adfærd og uhensigtsmæssig brug af offentlige arealer.

• brobygger udsatte unge til klubber, foreningsliv, fritidsjob og andre relevante fritidsaktiviteter.

• bruger metoder som risiko- og beskyttelsesfaktorer og gruppescreeninger.