SSP-grupperingsindsatsen på Amager

Hvem er jeg?
Jeg hedder Johanne, er 16 år og fik en erhvervspraktikplads hos SSP København i uge 47. Som en af mine opgaver har jeg skulle lave et interview og senere en artikel om SSP-grupperingsindsatsen på Amager.

Hvorfor blev grupperingsindsatsen Amager oprettet?
Grupperingsindsatsen Amager blev oprettet, da SSP Amager lagde mærke til, at der var en masse ungegrupperinger, som var bekymrende. Disse ungegrupperinger ville fortsætte med at være der år frem, hvis ikke der blev taget hånd om dem. 

Anja Vejrum, som er socialfaglig forebygger hos politiet, fortæller, at de har den erfaring, at førhen var det altid de samme mennesker, der løste opgaverne. Det var næsten altid Gadeplan og nogle enkelte ildsjæle. Nu hvor flere er begyndt at henvende sig til grupperingsindsatsen, er de også med til at løse opgaverne. Når skolerne fx henvender sig, oplever både grupperingsindsatsen og skolerne en positiv succes. Dette er noget af det vigtigste for SSP-grupperingsindsatsen på Amager.

Faglighed og samarbejde
I SSP-grupperingsindsatsen på Amager er der en bred faglighed. Gruppen er repræsenteret ved bl.a., pædagoger, socialrådgivere og politi. Dette giver en stor faglighed og mange forskellige input på, hvordan man kan løse de opgaver og problematikker, der opstår. 

Martin Krieger fra Socialforvaltningen fortæller, at SSP-ledergruppen også har været en stor del af grupperingsindsatsen. De har været meget aktive og givet nogle forskellige ressourcer. Klubberne har også været en stor hjælp, da de har været gode til at hjælpe de unge, især under Corona-tiden, hvor der ellers ville være lukket. SSP-grupperingsindsatsen på Amager har altså et stort samarbejde med en masse forskellige samarbejdspartnere.

”De mennesker, der henvender sig og er bekymret for de unge, er også dem der er med til at løse problemerne.” 
Anja Vejrum, socialfaglig forebygger hos politiet

Fokus på ungegrupper
Martin Krieger fortæller, at måden, de arbejder med grupperinger på, er bl.a. at tage ud på skolerne og observere, tage snakke med skolerne om, hvordan man kan tackle problemerne, og så tager de også snakke med forældrene. Anja Vejrum og Martin Krieger oplyser, at der er nogle ungegrupper de især holder øje med.

Martin Krieger fortæller, at de er ekstra opmærksomme på de grupper, der gentagende gange begår kriminalitet, og dem der er uroskabende. De fortæller også, at der er nogle forskellige områder der er særligt fokus på. Politiet har bl.a. nogle “hotspots”, hvor de ved, der er større sandsynlighed for kriminalitet og bekymrende adfærd.

Fremgangsmåde af arbejde med ungegrupper
Martin Krieger fortæller, at når grupperingsindsatsen får nye bemærkninger om personer, bedes den bekymrede beskrive, hvem der er den toneangivende i gruppen, og hvem der følger trop. Denne beskrivelse gør, at man kan prøve at få splittet gruppen op, og give de andre i gruppen en anden rolle.

Martin Krieger understreger også, at de altid er meget opmærksomme på den dynamik, der er i gruppen. Hvordan arbejdes der med de unge mennesker, hvis de kommer fra forskellige kommuner og bydele? Sådan lød et af spørgsmålene. Hertil svarer både Anja Vejrum og Martin Krieger, at samtalen vil forløbe på næsten samme måde. Der vil være den samme screeningsproces, men der vil blive inviteret personer fra den relevante bydel, som har kendskab til den unge.

Forebyggelse af kriminalitet
For at holde de unge ude af kriminalitet, har SSP-grupperingsindsatsen på Amager en masse forskellige alternativer. Dette kan både være at de unge får hjælp til at finde et fritidsjob, en fritidsaktivitet eller en anden klub. De bruger også Idrætsprojektet som er oprettet af Socialforvaltningen, og haft nogle ude fra MindsMovers over en gruppe for at lave et dialogforum. Men alt dette afhænger også af problematikken af adfærden. Hvad kan være den bedste måde at arbejde med forebyggelse af kriminalitet blandt unge, lød en af spørgsmålene, her siger Martin Krieger, at det var et svært spørgsmål at svare på, men at han ønsker at man skal være meget hurtigere ude, fx i børnehaver og de tidlige skoleår. Anja Vejrum siger, at hun syntes, det er interessant, at SFO’er ikke sidder i SSP, da de også er relevante i forhold, til at kriminalitet bliver begået af yngre og yngre børn.

Fremtidsplaner
Sidste emne der blev berørt, var hvor grupperingsindsatsen Amager vil være om fem år. Her svarer Martin Krieger og Anja Vejrum, at de håber, at grupperingsindsatsen vil være endnu mere i drift og håber, at deres ungegrupperinger bliver mødt i en tidlig alder, så der kan være kriminalitetsforebyggelse fra tidligere alder.

”Vi skal blive meget bedre til at se de helt tidlige signaler, det kan nemlig være svært at ændre andres adfærd, hvis de har gjort det de sidste 3 år”
 Martin Krieger, Socialforvaltningen