Pilotpraktik - et alternativ til gaden
Indimellem står skoler over for den udfordring at skulle sende elever hjem i en periode, måske på grund af dårlig adfærd. Når de unge er alene derhjemme, er der ofte mangel på refleksion over årsagerne til hjemsendelsen. Desuden er det ikke altid, at forældrene kan tage fri fra deres arbejde for at være sammen med deres barn under denne tid. Dette kan resultere i, at de unge ender med at lave ingenting, hænge ud på gaden eller opsøge venner fra deres egen eller andre skoler.
En hverdag uden struktur
I Brønshøj-Bellahøj, Husum-Tingbjerg og Vanløse arbejder SSP på at inkludere eleverne i en indsats ”SSP-pilotpraktik” med en lokal medarbejder, hvor de kan reflektere over den opførsel, der har fået dem bortvist. Rune Grevy, opsøgende medarbejder i Ny Start, er en af SSP-repræsentanterne, der har en central rolle i indsatsen.
”Vi ønsker at tilføre en pædagogisk dimension til perioden, hvor eleverne er hjemsendt. Vi tilbyder de unge at være sammen med en voksen i den tid, de er hjemme. Vi tilbyder de unge muligheden for at være sammen med en voksen i den periode, de er hjemme. Dette kan være en medarbejder fra Ny Start i Socialforvaltningen, en klub, en helhedsplan eller andre. Dette tilbud giver de unge en alternativ mulighed til blot at sidde derhjemme eller hænge ud på gaden. For de unge, vi møder gennem SSP-regi, er det ikke kun refleksion over deres egne handlinger, der fremmer en vellykket tilbagevenden til skolen efter en uges fravær. Vores tilbud er frivilligt, og både forældre og unge skal være enige om det”.
Det er hurtigt blevet klart, at dette tilbud ikke kun er relevant for de unge, der midlertidigt er hjemsendt. Det er også elever, der står over for skoleskift eller har reduceret skoletid. En fællesnævner for disse elever er, at de lever en hverdag uden struktur, hvilket vender deres døgnrytme på hovedet og fører til øget tid på gaden.
Negative selvbilleder
De voksne, som de unge bliver tilknyttet, kender ofte allerede hinanden. I løbet af perioden, hvor eleverne er hjemsendt, mødes de for at reflektere over deres skolegang. Rune Grevy oplever, at trivselsproblemer ofte er en udfordring, hvor det kan være svært for den unge at passe ind i skolens rammer.
”Det kan ske, at en elev falder så langt bagud fagligt, især i udskolingsårene, at det mister mening for dem at blive i klasseværelset. Når meningen med undervisningen forsvinder, kræver det utroligt meget af en skolelærer at imødekomme en elev, der befinder sig på et fagligt niveau på 4.-5. klasse samtidig med at skulle håndtere andre elever på 8. klasses niveau. Dette fører til en polarisering, og nogle af de unge begynder helt at opgive skolen. Vi kan for eksempel se i nogle af SSP-sagerne, at hændelserne er sket i tidsrum, hvor eleverne skulle have været i skole. De unge har en selvopfattelse, hvor de føler, at folk er imod dem, og at de bliver set på en anderledes måde.”
Rune Grevy forklarer, at de unge ofte er svære at få i tale. Gennem deres liv har de haft mange voksne omkring sig, herunder sagsbehandlere, kontaktpersoner, skolelærere, skoleledere, klubpædagoger og mange andre. De har svært ved at gennemskue, hvad disse voksne ønsker fra dem.
”Alle disse voksne ønsker det bedste for de unge, men vi skal samarbejde omkring løsningerne. Det er afgørende for mig som opsøgende medarbejder, at de unge trives i skolen. Hvis de ikke trives, påvirker det mit arbejdsområde negativt. Når jeg kan se, at manglen på et passende skoletilbud er en af de primære årsager til mistrivsel hos de unge, er det en stor bekymring, da skolen er afgørende for de unges sociale relationer og trivsel.”