Månedens SSP-profil - september 2024

Hvordan blev I involveret i det forebyggende arbejde?

Stig: Jeg er uddannet lærer, men har også arbejdet i otte år i Socialforvaltningen i City-Østerbro, før jeg blev inklusionsmedarbejder på Christianshavns Skole. Jeg begyndte i et skolefraværsprojekt og blev senere kontaktperson. Mit område dækkede Christianshavn, så jeg var ofte på skolen og på Christiania. Efterhånden fik jeg timer som støtteperson for nogle af børnene på skolen, og senere blev jeg tilbudt en fast stilling. Derudover blev jeg også skolens SSP-repræsentant. Jeg arbejder primært med eleverne i udskolingen, og det tætte miljø gør, at eleverne ved, hvem jeg er, og føler sig trygge ved at tale med mig. De kan henvende sig til mig på en anden måde, end de måske ville gøre til en lærer. Jeg opsøger også aktivt de elever, jeg kan se, har brug for det, selvom jeg ikke underviser dem direkte. Det styrker relationerne og skaber et vigtigt tilhørsforhold.

Anders: Jeg har været souschef på skolen siden 2009 og blev skoleleder for to et halvt år siden. Da skolens tidligere SSP-repræsentant stoppede, trådte Stig til, og det var en klar fordel. Hans erfaring fra Socialforvaltningen gav ham et stærkt netværk og inddragelse af ressourcepersoner og en god forståelse for de unge og det forebyggende arbejde. Som inklusionsmedarbejder arbejder han tæt med både udskolingsbørnene og eleverne på 5.-6. årgang. Det, at Stig har kontakt med flere årgange, gør ham i stand til at igangsætte meningsfulde indsatser, da han ved, hvad der rører sig blandt eleverne. Når han skal til SSP-lokaludvalgsmøder, taler vi sammen om aktuelle emner, han skal tage med. Samarbejdet mellem skoleledelsen og SSP-repræsentanten er afgørende, da det er i lokaludvalgene, meget af det vigtige arbejde sker.

Hvordan var det at starte som ny SSP-repræsentant på skolen?

Stig: Der var en del ting, som ikke var helt klare fra starten. Jeg følte mig velkommen, men samtidig blev der talt om meget, som jeg ikke forstod i begyndelsen. Det tog tid at finde ud af, hvad det hele handlede om. Når man starter i SSP, kommer man på et basiskursus, som fokuserer meget på paragraffer og procedurer. Det er selvfølgelig vigtigt, men rollen afhænger i høj grad af ens personlighed. Man skal have lyst til at opbygge relationer og kunne lide at have en bred berøringsflade – både til elever og forskellige faggrupper. SSP-arbejdet er meget relationsbåret, og det er afgørende at have gode samarbejdspartnere, der arbejder mod samme mål. Jeg får god støtte fra min leder, Anders, og mine andre ledere, som har tillid til, at jeg træffer de rigtige beslutninger. Denne frihed inden for en fast ramme har givet mig mulighed for at forme arbejdet på en måde, der skaber resultater. Det handler om at føle sig frem, bygge vigtige relationer og finde ud af, hvad vi kan opnå sammen.

Anders: Vi overvejer at indføre en mentor- eller buddyordning, hvor nye SSP-repræsentanter får hjælp fra en mere erfaren kollega, som f.eks. Stig. SSP-rollen er ofte en solopgave på de fleste skoler, så det kan være svært at navigere i arbejdet alene. At have nogen, man kan ringe til og få råd fra i dagligdagen, er vigtigt, da rollen kan være svær at gennemskue. Som leder er det også vigtigt at vide, hvordan man bedst støtter sin SSP-repræsentant, fordi der er mange aktører involveret i SSP. Det kan tage tid at forstå hele systemet og de muligheder, der er, især for nye skoleledere. SSP-arbejdet handler om at kunne spille på mange strenge, og det er en opgave at formidle dette tydeligt.

Hvordan ser I rollen som SSP-repræsentant på en skole – både som medarbejder og som leder? 

Stig: SSP-arbejdet kan være meget forskelligt fra skole til skole, men jeg gør det, jeg mener, er mest relevant her på Christianshavn. Det er vigtigt for mig at have et tæt samarbejde med SSP-lokaludvalget, nærpolitiet og politiets forebyggere. Jeg trækker også meget på relationerne til lokale aktører som erhvervsdrivende, privatskolen og Christianias ungdomsklub og adventureklub. Vi har et løbende samarbejde, hvor vi mødes og taler om, hvad der sker blandt de unge, og hvordan vi kan støtte dem bedst muligt, især dem, der er lidt udsatte.

Anders: Jeg sidder i SSP-ledergruppen for Indre By/Christianshavn-Østerbro sammen med to andre skoleledere. Vi arbejder tæt sammen om at dele relevant information fra SSP-arbejdet med de andre skoler i området. Lige nu diskuterer vi i ledergruppen, hvordan vi bedst kan understøtte at formidle vigtigheden af SSP-samarbejdet over for de andre skoler. Jeg oplever, at skoler, der har en repræsentant i SSP-ledergruppen, har lettere ved at håndtere udfordringer. Vi kan bedre informere og støtte forældre, når de bliver kontaktet af politiet eller Socialforvaltningen. Det er vigtigt at forklare forældrene, at tidlig indsats og samarbejde om bekymringer er en fordel for deres børn.

Hvilke udfordringer relateret til ungdomskriminalitet karakteriserer lokalområdet?

Stig: På Christianshavn er de to største udfordringer butikstyveri og digital adfærd. I uge 43 har vi altid en indsats rettet mod 7. årgang, lige efter efterårsferien, hvor eleverne får udgangstilladelse i frikvarterne. Sammen med politiets forebyggere går vi rundt i klasserne og taler om konsekvenserne af butikstyveri, god opførsel i lokalområdet og hvordan man undgår gruppepres. Nogle gange har vi haft en butiksdetektiv eller butikschef med. Vi har et tæt samarbejde med de lokale butikker, især Normal, hvor mange af eleverne handler.

Med hensyn til digital adfærd oplever vi ofte problemer som mobning, grimt sprogbrug, der tenderer trusler og uønsket billeddeling via telefoner. Vi er nødt til at sætte klare regler for brugen af sociale medier og telefoner. Her bruger vi også politiets forebyggere, da deres ord ofte har en større vægt for eleverne. Vi har en indsats, hvor 6. klasses elever uddannes som digitale ambassadører, som derefter underviser 3. klasserne om god digital opførsel. På skolen har vi en politik om, at eleverne ikke må have deres telefoner i skoletiden. De afleverer dem om morgenen og får dem tilbage om eftermiddagen. Det har skabt en roligere hverdag og bedre samvær, og det er fantastisk at se, hvordan eleverne i udskolingen pludselig sjipper i frikvartererne. Selvom mange af episoderne sker i fritiden, bliver problemerne ofte taget med ind i klasselokalet.

Anders: Problemer med digital adfærd ses hos helt unge elever, helt ned til de mindste klasser. Vi oplever, at nogle børn i børnehaveklasse bliver forstyrret af deres forældre via smartwatches i skoletiden, så smartwatches er nu også blevet en del af vores mobilpolitik. Selvom det ikke umiddelbart er en opgave for SSP, er det vigtigt, at vi er opmærksomme og handler tidligt.

Ud over butikstyveri og digital adfærd har vi også af og til grupper af udsatte unge, der udfordrer grænserne for, hvad man må og ikke må. På et tidspunkt arbejdede vi målrettet med en gruppe drenge, der hang ud ved Hal C. Sammen med SSP screenede vi dem og lavede en indsats i samarbejde med klubberne. I dag er alle drengene videre i livet og i gang med ungdomsuddannelser. Vi var også opmærksomme på, hvad der kunne ske, da Pusher Street blev lukket. Heldigvis har politiet været meget til stede på en positiv måde, og vi ser ikke, at hashsalget er flyttet ud i det offentlige rum, som det skete under Corona. Samarbejdet med SSP hjælper os med at afdramatisere situationer, og i ledergruppen er vi meget opmærksomme på at nuancere de problemstillinger, der opstår, så de ikke blæses op unødigt.

Er der særlige ting ved Christianshavn, der adskiller jer fra Indre By og Østerbro, som I har et tæt samarbejde med?

Anders: Ja, hvis du spørger de andre skoleledere i SSP-ledergruppen, vil de nok sige, at deres udfordringer er anderledes. Det, der er unikt for Christianshavns Skole, er, at de fleste af vores elever bor på Christianshavn. De andre skoler har elever, der kommer fra forskellige dele af byen. Her på Christianshavn er det som en landsby, og historier spredes hurtigt. Vi er placeret i en visitationszone. For nylig blev en af vores vikarer stoppet på vej mellem vores to matrikler, og inden han nåede de 50 meter frem, havde hele udskolingen allerede hørt om det! Jeg tror ikke, man oplever det samme i resten af vores område, fordi de har elever, der færdes på kryds og tværs i byen. Hos os bliver eleverne hovedsageligt på Christianshavn. 

Stig: Det er også særligt her på Christianshavn, at nærpolitiet og politiets forebyggere nærmest fungerer som gadeplansmedarbejdere. Børnene møder dem ofte på Christiania eller på Christianshavns Torv, så de kender hinanden godt. Politiet har en god socialpædagogisk tilgang, og børnene ser dem ikke kun som betjente, men som voksne, de kan tale med. Det skaber en god relation, og børnene er ikke bange for at henvende sig til dem. På grund af vi er et lille samfund og det tætte samarbejde med politiet og SSP, kan vi ofte arbejde med børnene, før de bliver til en SSP-enkeltsag.

Hvad er jeres erfaringer med forældreinddragelse?

Stig: Vi har erfaret, at det er vigtigt at holde forældrene løbende informeret om de indsatser, vi laver. Vi fortæller dem, hvorfor vi gør det, og hvordan vi arbejder med de unge. For eksempel, når vi har butikstyveriindsatsen, skriver jeg til forældrene og opfordrer dem til at tale med deres børn om det derhjemme. Det er vigtigt, at de bliver inddraget undervejs.

Anders: Det er også en hjørnesten at informere om, hvad SSP er, og hvordan vi arbejder. Forældres første reaktion, når deres barn har gjort noget forkert, er ofte at spørge: Hvad har I som skole gjort? Det er en naturlig forsvarsreaktion. Derfor er det så vigtigt, at vi på forhånd har informeret om de forebyggende indsatser. Det er så vigtigt, at vi ikke har berøringsangst for at tale om det, der er svært.

Stig: Det kan være en udfordring, hvis vi er bekymrede, men forældrene ikke deler vores bekymring. Her er det vigtigt at fastholde, at vi ikke er bekymrede uden grund, og at vi handler, fordi vi ønsker at hjælpe. Når vi arbejder sammen som voksne – både skole, forældre og SSP – får de samme budskab, uanset hvor de vender sig hen.

Hvad er de unges syn på SSP?

Stig: Nogle gange råber børnene i sjov "Strisser Stig!", men jeg forklarer dem altid, at jeg er her for at hjælpe. Hvis jeg hører noget negativt, forklarer jeg, at det kommer af omsorg, og at vi gerne vil sikre, at de får en god fremtid. Det er ikke fordi jeg vil stikke en kæp i hjulpet for, at de skal have det sjovt. Men der er noget af det sjove, de laver nu, som ikke er sjovt i sidste ende. Jeg oplever generelt, at der er respekt omkring min rolle. Ofte kommer både drenge og piger til mig for at få hjælp, fordi de ved, at jeg ikke slår dem oven i hovedet med problemerne, men i stedet hjælper dem. Vi har en god humoristisk tilgang til det, og de ved, at jeg spiller med åbne kort.

Anders: Eleverne ved, at Stig taler med både klubben og politiet, og de ved, at de ikke kan sige én ting til Stig og en anden til forebyggerne, fordi vi alle taler sammen.

Hvad laver I i jeres fritid?

Stig: Jeg bruger meget tid på at spille tennis, omkring 4-5 gange om ugen. Derudover har jeg spillet musik i mange år – jeg spiller trommer.

Anders: Jeg bor på Amager, så jeg er tæt på vandet og elsker at bade. Derudover tilbringer jeg meget tid i mit hus i Sverige, og så bruger jeg også tid på at være sammen med mine børnebørn i Jylland. Jeg kan godt lide at bygge ting, og det forsøger jeg også at bringe ind i skolen ved at få eleverne mere aktive med hænderne.

Hvad lytter I til af musik?

Anders: Jeg er nysgerrig på mange forskellige musikgenrer – bare ikke heavy metal. Jeg er opvokset i Roskilde og arbejdede og boede på festivalen i 25 år. Jeg blev nok mættet af det. Nu kunne jeg måske godt overveje at tage på festival igen, selvom jeg nok ikke ville bo i telt længere.

Stig: Jeg hører også mange forskellige genrer, fra jazz og klassisk til rock, punk og hip-hop. Jeg går til mange koncerter og var bl.a. til Syd for Solen festival i Valbyparken i sommers.

Lytter I til podcast?

Stig: Jeg har boet i Sverige, og jeg synes, der er mange gode svenske musikpodcasts. Jeg lytter ofte til "Hemma hos Strage," hvor en svensk pop- og rockjournalist inviterer musikere hjem til sig. Jeg lytter også til podcasts om politik og historie, f.eks. "Kampen om historien," som er rigtig god.

Anders: Jeg lytter også til "Kampen om historien." Derudover hører jeg "Brinkmanns briks" og "Hjernemadsen." Jeg er begyndt at interessere mig for lokalhistorie på Amager og lytter også til podcasts om det. Kristian Leth har også lavet nogle gode podcasts.