Månedens SSP-profil - september 2023

Hvordan kom du ind det forebyggende arbejde?
Jeg blev ansat her som nyuddannet pædagog i 2014 og trådte hurtigt ind i SSP. Jeg var med til at starte en helt ny ungdomsklub op dengang. Vi havde en fritids- og juniorklub i Sofiegade, hvor de store først måtte komme om aftenen. Så vi lavede en pop-up klub, så de unge kunne komme til os rundt omkring på Christianshavn. Vi skrev til de unge på sms fx at vi ville være på den bemandede legeplads med skate-ramperne. Om vinteren havde vi et samarbejde med Christianshavns Idrætsklub, hvor vi fik lov til at låne deres klubhus i dagtimerne, hvis det var rigtig dårligt vejr. Jeg havde også en opsøgende funktion dengang, hvor vi de dage, vi ikke have pop-up klub, opsøgte de unge.

Hvad arbejder du med som opsøgende medarbejder? 
Min arbejdsdag har ændret sig en del, siden jeg startede. Dengang var der meget, der kunne skrives ind under opsøgende arbejde. Vi er nu en etableret klub med eget hus, hvor vi har åbent fra kl. 13.30. Specielt når det er godt vejr, og der ikke er så mange unger i huset, tager jeg og en kollega ud og er opsøgende. Der er ikke skemalagt opsøgende arbejde, men når de ikke er her, må de være et andet sted, og så må vi finde dem. Jeg har to kasketter på. Jeg er både opsøgende koordinator i fritidscentret, men jeg har også SSP-kasketten på. Det vigtigste er at få kontakt til så mange unge som muligt. Dem, som vi kender og som er medlemmer, men også tidligere medlemmer og dem som hænger på gaden.

Vi lægger vægt på at være aktive og prøver at få de unge med. Det kan være svært, fordi de ikke vil melde sig til noget før sidste øjeblik. Klubben er bygget på, at vi ikke hyrer folk ind udefra til at lave aktiviteter med ungerne. Vi uddanner selv personalet, så jeg har taget kurser inden for træklatring, kajaksejlads, standup-paddel, speedbådscertifikat, skiinstruktør… Vi skal selv kunne lave aktiviteterne og være deltagende. Ellers bliver man bare en pædagog, der følger de unge til en sportsaktivitet. Meningen er, at vi skal skabe relationen. Relationen er alt. 

Jeg er også klatreinstruktør i SSP-regi. Vi har kørt en SSP-indsats på 9. år, hvor vi har Christianshavns Skoles 7. klasser med i Uggeløse Skov. Lærerne på Christianshavns Skole plejer at ryste klasserne i 7., så de har fået en helt ny klasse. Turen handler om relationsdannelse mellem SSP’ere, dvs. mig, en kollega fra klubben, politi og lærere – og eleverne. Det er et win for politiet at kunne snakke med ungerne og vise, at de også er mennesker. Det er et win for os i klubben at gøre opmærksom på os selv og skabe relation også til dem, der ikke går i klubben. Det er et win for lærerne, der ser deres nye klasse i en anden sammenhæng. Det er win, win, win, win hele vejen rundt. Et plus er også, at det giver noget tværprofessionelt. Jeg kender alle lærerne på Christianshavns Skole efterhånden, og nærbetjentene arbejder jeg meget sammen med. Det gør det nemmere for os at kontakte hinanden, fordi man ikke skal sætte sig ned og skrive en meget formel mail. Vi ringer bare til hinanden, fordi vi kender hinanden så godt efterhånden. Specielt her på Christianshavn er det rigtigt godt givet ud. Særligt i forhold til politiet og de unge, fordi der er nogle, der pga. Christiania har en anden holdning til politiet end gennemsnittet. 

Hvilke problemstillinger (relateret til ungdomskriminalitet) karakteriserer dit lokalområde? 
Vi har Christiania og Pusher Street her på Christianshavn, så de unge har kriminaliteten tættere inde på livet. Kriminaliteten er lige nede foran deres hoveddør. De bliver hele tiden eksponeret for den verden på en anden måde, end hvis de boede i et villakvarter et andet sted i byen. På den anden side, er det et meget blandet område. Det er jo også hamrende dyrt at bo på Christianshavn. På Christianshavn bor der både familier med få økonomiske ressourcer og familier, der har rigeligt. Familier med gode økonomiske ressourcer kan så have andre udfordringer, fx forældre, der ikke er meget hjemme. 

Langt størstedelen af den kriminalitet begået på Christianshavn, der bliver registeret hos politiet, er ikke begået af personer bosiddende i bydelen. Vi er et kæmpe trækplaster. Det er svært, fordi vores SSP-koordinationsgruppe ikke behandler sager om unge, der kommer andre steder fra, men begår kriminalitet her. Man kender heller ikke rigtig de unge. De kommer ind og køber hash, og så er de videre. Selvfølgelig er der nogle, der hænger ud her, men så har de en eller anden tilknytning til Christianshavn. De har måske venner, der bor her. Der er nogle af dem, som vi kender forholdsvis godt, men det er ingenting i forhold til det antal mennesker, der kommer til Christianshavn hver dag pga. Christiania.

De enkeltsager vi har for tiden, er en del hårdere end før. Det er ikke et lille rapseri i Netto, som en 13-årig skulle prøve og aldrig gøre igen. Der kan nogle gange blive dannet nogle hårde kerner, som kommer ind i miljøet omkring Christiania og Pusher Street. Det er vigtigt at sige, at det er nogle ganske få. Jeg tror ikke, at vi har flere, der går den vej, end man har alle andre steder. Men det kan være, at dem, der så gør det, er lidt hårdere, fordi de er vant til at være i et hårdt miljø.

Holdningen til politiet er klart anderledes her end mange andre steder. Jeg har klart set, at der er sket en positiv udvikling, efter vores nærbetjente er kommet til. En af dem har været her i fem år, og det har virkelig gjort noget. Hun har haft behov for tid til at etablere relationer, så de unge tør snakke med hende. De første fire år, jeg arbejdede her, fik vi ny nærpolitibetjente i hvert fald én gang om året. De havde ikke mulighed for at nå at skabe en relation. Der er nogle af de betjente, der er her nu, der har været her længe. Det er tydeligt, at de har en anden relation til ungerne. Det er blevet en naturlig del i vores klub inden for de sidste fem år, at politiet stikker hovedet forbi og tager et slag bordtennis. Førhen stoppede alle unge op, når der kom politi ind i klubben. Der er helt klart blevet ændret en kultur. 

Vi har haft en udfordring ved en kiosk og grønthandler lige forenden af vores vej. Det er et hjørne, hvor mange af vores unge ballademagere hænger ud. Der var en masse uro nytårsaften, hvor de unge kom og viste os videoer, fordi de ikke syntes politiet havde opført sig ordentligt. Politiet havde en anden historie. Bonussen ved vores arbejde er, at de unge både tør snakke med mig og med nærpolitiet. De føler sig respekteret, når de får en stemme. Det kan godt være, at det ender med, at de får en sigtelse og en bøde, men de føler sig hørt og har fået begrundelser. Normalt der bare dumpe en bøde ind ad døren. De drenge, som var med i den ballade, har vi arbejdet med i en længere periode. Vi er pædagoger, politi og halpersonale, som spiller fodbold med den gruppe og deres venner. Det har udviklet sig, fordi vi fandt ud af, at der var mange flere rundt om dem, der ikke går i klub. Da vi spillede fodbold, stod de og trykkede næsen op mod ruden og ventede på de andre, så vi inviterede dem ind. Så vi har fået et rum, når vi spiller fodbold, hvor alle de hårde drenge fra Christianshavn opfører sig superfint og har en hyggelig eftermiddag med politi og pædagoger. Det giver rigtig meget til relationen. Det er en af de ting, som det har givet at spille fodbold med dem, at de netop tør komme og snakke med os om nytårsaften. Det er godt givet ud med halvanden times fodbold en gang om måneden. Lille indsats, stort udbytte. 

Hvad giver det dig at være en del af SSP-samarbejdet?
At være med i dette samarbejde giver mig et helhedsbillede. Det store netværk er med til, at jeg kan gøre endnu mere for de unge og hjælpe dem. Der er en grund til, at jeg har været her i ti år. Jeg har fået en kærlighed til stedet og til de unge.

Jeg er åben over for de unge, om at jeg er en del af SSP-samarbejdet og bl.a. samarbejder med politiet. De unge, som jeg arbejder meget med, har godt styr på SSP og hvordan det hænger sammen, og hvorfor vi snakker sammen. Det er en kæmpeforce. De unge kommer til mig, hvis de har spørgsmål, fordi de ved, at jeg har kontakt til og samarbejde med politiet. Det bliver mere trygt for dem i forhold til, at de ringer til 114 med et spørgsmål. Det kan være, når der er visitationszone, og en ung her fra klubben bliver stoppet og sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer. Betjenten får måske ikke sagt, at sigtelsen er frafaldet, når de har været i lommerne på personen. Så går den unge og tror, at han stadig er sigtet. Når han kommer med de bekymringer, kan jeg tage fat i en betjent og få afklaret sagen. Det kan betyde rigtig meget for de unge. På den måde spiller jeg også nærpolitiet gode. Der er ikke grund til, at der er nogle, der skal gå rundt med ondt i maven uden grund. Det kan være en menneskelig fejl. 

Hvad er dit bidrag til det kriminalitetsforebyggende samarbejde?
I koordinationsgruppen er det oplysninger om deres tilknytning til klub. Oftest hører jeg en anden historie end den, der er kommet ind. Ikke at jeg de unges advokat, men de kan få lov til at få en stemme ind. Måske er det oplevet på én måde af nogle betjente og en anden måde af de unge. Eller der er en detalje, der er sket, som ikke er blevet noteret i en sag. Det at vi sammen kan få et helhedsbillede af, hvor slem situationen er, gør, at vi kan lave den rigtige indsats. Så vi ikke skyder gråspurve med kanoner eller omvendt tænker, at det ikke er så slemt, og så gemmer der sig alt muligt under overfladen. Vi skal ramme den så præcist som muligt. Jeg har ikke været til så mange hjemmebesøg, men der var en ung, der grundet mit klubarbejde og SSP-arbejde, bad om, at jeg skulle med til et netværksmøde og en bekymringssamtale. Han følte sig tryg ved mig, og jeg kunne byde ind aftaler i forhold til klub. Vi har ikke så mange enkeltsager med unge fra Christianshavn, og dem vi har er i en kaliber, hvor det ikke kan klares med et hjemmebesøg. Igen så har nærpolitiet også fået så god relation til unge, at det måske hjælper lidt mere, at der er en uniform på end, at der sidder den søde pædagog fra klubben. 

Jeg sidder også i den lokale screeningsgruppe sammen en nærpolitibetjent og en fra socialforvaltningen, hvor vi screener områdets ungegrupper. Så kan vi invitere andre ind fra lokaludvalget alt efter, hvilke unge vi støder på. Vi prøver sammen at skabe et helhedsbillede af gruppen. Hvis de har en dårlig adfærd i skolen, er det det samme, jeg oplever, i klubben? Opfører de sig vildt godt i klubben, kan det være fordi, det er en anden arena. Skolen en skal-opgave, men klubben er frivillig. Det alene kan virkelig have betydning for adfærden. Derefter laver vi en indsats for gruppen. Der kan også være grupper med unge, som man har en meget tidlig bekymring for – næsten før en niveau 1 sag. Vi ser se en tendens, hvor vi af erfaring ved, at det, de begynder på, kan udvikle sig. Så kan vi sætte en stopper på det, før det sker.

Hvor ser du, at vi kan udvikle og styrke samarbejdet endnu mere? 
Det med, at vi er blevet slået sammen i store lokaludvalg, der dækker store geografiske områder. Vores SSP-lokaludvalg består af Indre By og Christianshavn. Christianshavn er en lille landsby midt i byen. Der er ingen af vores unger, der tør gå over vandet hverken den ene eller anden vej. Jeg er ansat i et fritidscenter, som både dækker Indre By og Christianshavn. Der har vi også et problem med at få de unge fra Indre By i ungdomsklub på Christianshavn. Unge er unge, men vores store udfordring herude er Christiania, mens Indre By har nattelivet. Forskellen er også, at vi netop pga. Christiania har flere beredskabssituationer. Det kan fx være Paludan, der går gennem Christiania eller står på torvet, eller at politiet rydder Pusher Street på en voldsom måde. Beredskabet i Indre By bliver ikke sat i værk så ofte, som det gør her. Møderne kan godt blive lange, fordi der er meget, der skal snakkes om fra Indre By, som måske ikke er relevant for Christianshavn. Alligevel kan jeg godt se, at det vil være svært at holde tråd i alt for mange lokaludvalg. 

Hvad er du mest stolt over, at du har været med til i forhold til arbejde med unge?
Det er når der er en 18+, som ikke længere går i klubben, men stadig har tillid til mig. Jeg har haft en sag, hvor en ung over 18 år havde været i slagsmål på Roskilde Festival og var blevet anmeldt. Han får besked fra politiet i e-boks, og han forstod det ikke. Hans relation til forældrene var ikke så god, så han kontaktede mig. Det gør mig stolt, at vi har skabt en relation, hvor han stadig har den tillid til mig. Der er selvfølgelig nogle, der, når de bliver ældre, vælger at tage en anden vej. Jeg møder også nogle, som jeg har haft i klubben, som har med Pusher Street at gøre, men jeg kan stadig snakke med dem. De stopper op og sludrer. Så kan man prøve at påvirke dem lidt og sige, at de skal holde sig fra de yngre. Det tror jeg har en effekt i en eller anden grad, i hvert fald i forhold til de lokale. De ved godt, at jeg i kraft af mit arbejde har holdning til det, de laver. De er over 18, og man kan ikke gøre så meget, men de ved også, at jeg – ligesom jeg gjorde, da de var små – prøver at beskytte de mindre. 

Hvad lytter du til af musik? 
Jeg lytter til al musik bortset fra opera, eller rettere jeg har ikke lært at høre opera endnu, men jeg kan godt lide klassisk. Jeg kan heller ikke lide hard core death metal, hvor man ikke kan høre, hvad de synger. Men alt det imellem kan jeg godt lide. Jeg har altid haft meget stor interesse for musik og hører allermest hiphop og reggae. Fra jeg helt lille, har jeg dyrket dansk rap – alt fra undergrunds rap til dem, der er slået igennem. Jeg laver selv for sjov hiphop beats på hyggeniveau. Lige nu synes jeg et sindssygt godt lyrisk talent er Artigeardit, hvis man skal tage en af dem, der er lidt mere poppet. Ellers har jeg altid godt kunne lide B.A.N.G.E.R.S, som består af L.O.C, U$O og Johnson. Det er en god blanding af sjov hiphop og virkelig dygtige musikere. Så er der en dygtig rapper som Jooks, hvor det er virkelig intelligent skrevet. 

Kan du anbefale en bog?
Jeg læser ikke så meget. Jeg er sådan en, der tænker, at Steven Spielberg nok er bedre til at tolke den bog og vise mig den i billeder! Hvis jeg læser, er det fagbøger. Jeg vil hellere lære et eller andet end at sidde og læse en fantasibog.

Lytter du til podcast?
Jeg er ikke rigtig kommet til det endnu. Jeg vil gerne, men det ender ofte med, at jeg finder en dokumentar i stedet for. På vej til arbejde hører jeg enten radio eller musik.

Hvad kan du lide at lave i din fritid?
Jeg har alt for mange hobbyer. Jeg elsker at være i naturen og interesseret mig for alt udeliv og bushcraft. En gang imellem spiller jeg paddeltennis og golf. Oftest noget aktivt, men jeg kan også godt, når jeg sidder og fisker, være helt fokuseret og nørdet og sidde og binde min egen flue til at fiske med. Jeg laver også musik. Alt det, jeg ikke er rigtig god til, tænker jeg, at jeg kan blive bedre til. Jeg synes, at det er sjovt så længe, at der er en udvikling i det, og jeg bliver bedre til noget. Du kan udfordre mig i næsten alt, og jeg er klar. Det er nok derfor, at jeg er pædagog i en ungdomsklub!