Månedens SSP Profil - september 2021

Hvad arbejder du med for tiden? 

Overordnet er min opgave som kriminalitetskonsulent at bidrage til at få ungdomskriminaliteten til at gå den rigtige vej. Jeg har en konsulentfunktion, men kører også sager selv, når der er kriminalitet ind over. Det kan være alt fra butikstyveri af tyggegummi til varetægtsfængslinger. Jeg er også nævnsmedlem i Ungdomskriminalitetsnævnet (UKN), hvor jeg er kommunens repræsentant for den socialfaglige del. Jeg må ikke behandle sager fra Amager, men fra resten af byen og Frederiksberg. Som nævnsmedlem får jeg et andet indblik i sagerne. Vi er tre forskellige instanser, der skal finde fælles retning. Det er interessant og spændende at være med til at få skabt nogle forhåbentligt meningsfulde forløb for den unge og familierne.

I SSP-regi sidder jeg i koordinationsgruppen, hvor vi behandler alle enkeltsager fra niveau 1 til 4. Vi er begyndt at have mere fokus på niveau 1, det vil sige bekymringssager, og det synes jeg giver god mening.



Hvilke problemstillinger (relateret til ungdomskriminalitet) karakteriserer dit lokalområde? 

Politiet kører en målrettet indsats mod banderelaterede på Amager. Politiet har i den forbindelse en stor bekymring for nogle unge drenge, der ses i nærheden af banderelaterede. Det underretter politiet os om, hvilket er rigtig fint. Drengene og forældrenes oplevelser er, at der ikke er grund til bekymring. Drengene ser ikke sig selv om en del af det miljø, men de er vokset op i samme område med de personer, så de kender dem. I BBU håndterer vi underretningerne. Der er mange ting i de unges liv, der kører fornuftigt, så sagen bliver lukket. En måned senere får vi en ny underretning. Så de unge og familierne er trætte af os.

Det giver en anden udfordring, da det ikke altid er lokalpolitiet, som kender områdets unge, der dukker op, hvilket skaber forvirring blandt de unge. Vi arbejder med at finde nogle løsninger på, hvordan vi kan styrke tilliden mellem de unge og politiet. Vi har ikke det gyldne svar endnu.

Der er ikke tid til at drøfte disse problematikker på SSP lokaludvalgsmøder, så vi er begyndt at holde tværfaglige møder hver anden måned, hvor politiet, forebyggere, skole, klub og BBU mødes for at drøfte, hvordan vi sammen løser udfordringerne.



Hvor ser du dit bidrag til kriminalitetsforebyggende arbejde? 

Jeg byder ind med en stor erfaring og faglighed, men der, hvor det virkelig batter, er tværfagligheden. Det giver bedst mening, når der er flere perspektiver og fagligheder ind over. Det giver for eksempel supergod mening, at politiet er med til de kriminalpræventive samtaler og partshøringer. Forældrene har det næsten altid fint med, at vi kommer. De unge kan have lidt mere modstand på. Nogle gange er den unge nervøs, og der skal vi prøve at dæmpe det lidt. Selvfølgelig er der alvor i at holde kriminalpræventive samtaler, og vi forklarer dem, at det har konsekvenser, hvis de fortsætter i samme spor. Det er også vigtigt at sige til dem, at de har andre muligheder. Det er endnu vigtigere nu at komme tidligt ind, så de ikke kommer ud for, at deres sag skal behandles i UKN.



Hvad synes du, er det vigtigste i SSPs arbejde? 

Vi er dygtige til at bruge hinandens kompetencer gennem SSP. Og vi er gode til at bringe dem i spil hver især.

Samarbejdsplatformen betyder, at jeg ved, hvem jeg skal kontakte i hvilke situationer. På den måde kan jeg lynhurtigt sætte noget i værk sammen med nogle fagpersoner, som kender de unge bedre, end jeg kender dem.  Vi har fået skabt et samarbejde her i bydelen, der fungerer rigtig godt.



Hvad er du mest stolt over du har været med til i forhold til arbejde med de unge? Noget hvor du måske har følt at det gjorde en forskel for den unge? 

En indsats, som jeg er stolt over, er en grupperingsindsats. Hvert år på årsplansseminaret sad vi på forhånd og prøvede at beskrive grupperinger i områderne. Når det nye år så kom, og vi skulle i gang med gruppeindsatser, var grupperingerne ofte opsplittede eller havde ikke længere en bekymrende adfærd, hvorfor indsatser ofte ikke blev gennemført. Derfor ønskede jeg og nogle andre fra lokaludvalget at finde en mere smidig metode at arbejde med grupperinger på. Så i stedet for på forhånd at tage stilling til, hvordan og hvilke uroskabende ungegrupperinger, der skulle arbejdes med hele det kommende år, ønskede vi i stedet en grupperingsindsats, hvor vi ad hoc og akut kunne lave gruppeindsatser, når der var behov herfor. Hvis en vicevært, forælder, skole, klub eller andre ser unge, der hænger ud, ryger hash, laver småhærværk eller andet, kan man rette henvendelse til mig, politiets sociale forebygger eller SOF-gadeplan. Den person, der oplever problemet, bliver inviteret til et møde, hvor vi sammen kigge på omfanget af udfordringen. Ud fra det vurderer vi, om der skal laves en indsats og i så fald en plan for, hvordan der skal handles. Nogle gange er et enkelt forældremøde nok. Vi hører også de unge og forældre, og ofte er løsningen ibrobygning til en fritidsaktivitet. Klubberne har været gode til at tage imod de unge.

Vi har også haft en superindsats med en gruppe piger, der var stor bekymring for. Pigerne, som var 12-15 år, fyldte meget i lokalområdet. De have det svært skolemæssigt, hængte ud i en rygerklub og røg meget hash. De følte ikke, at der var andet at lave, og ingen steder de kunne komme pga. Corona. Så da der var en voksen mand, der tilbød dem, at de kunne opholde sig hos ham, tog de imod det. Da vi tog den første kontakt til pigerne, hørte vi dem, hvad de ønskede. Det, de syntes var interessant, var boksning og træning. Det havde de i en af de lokale klubber, som tog pigerne ind, selvom der var Corona-lukket. Sideløbende deltog forældrene løbende i fælles møder. Pigerne var fra forskellige skoler, så forældrene kendte ikke hinanden i forvejen. Forældrene blev også tilbudt et forældrekursus her i BBU. Pigerne, som var udfordrede på deres temperament, fik et forløb i vredeshåndtering. Vi havde også løbende samtaler med pigerne i grupper og individuelt nede i klubben. I BBU lavede vi børnefaglige undersøgelser, iværksatte støttekontaktpersoner mv. Det spillede virkelig godt sammen. Alle forvaltninger tog et ansvar. Der blev hele tiden fulgt op på de aftaler, der blev lavet. Pigerne blev mødt af nogle voksne, som gerne ville dem, og de følte sig modtaget der, hvor de kom. Der er flere af pigerne, hvor sagerne er lukket nu. Det går bedre skolemæssigt, og deres fravær er reduceret. De går stadig i klub i stedet for at hænge på gaden og andre uhensigtsmæssige steder. De er blevet fuldt integrerede, og der er ingen særskilt SSP-indsats for dem længere. Det er et skoleeksempel på, at man kommer tidligt ind, før det er blevet rigtig alvorligt. Det kunne være gået helt skævt med de piger. Det er vigtigt, at man kommer tidligt ind, så det ikke eskalerer. Jo ældre de unge bliver, jo sværere bliver det.



Hvilke udfordringer står SSP København over for? 

Der skal udvikles på SSP+. Det ved jeg, at der er fokus på. Det er min oplevelse, at der går for lang tid, før der sker noget i den unges sag. Der skal være mere fleksibilitet. Det er vigtigt at handle straks, når de unge er sprøde og vil have hjælp. Man skal smede, mens jernet er varmt. Navnet ”SSP+” mener jeg skal gentænkes. 18+erne er de mest udsatte og har haft SSP ind over meget af deres liv. De er virkelig trætte af velmenende kommunale medarbejdere. Hvis vi skal ”sælge” SSP+ over for dem, skal vi have nogle succeshistorier, der skal være til at motivere dem.

Jeg kender ikke løsningen, men vil gerne være byde ind med input til udvikling af SSP+. Det er netop 18+’erne, vi skal tage fat på, hvis vi skal ændre noget. De fylder meget på Amager på den måde, at de unge ser dem i gadebilledet, så vi arbejder målrettet på at skærme dem.



Hvor ser du, at vi kan udvikle og styrke det tværforvaltningsmæssige samarbejde endnu mere? 

Man kan altid blive bedre, men overordnet synes jeg, at vi har et fint tværfagligt samarbejde på Amager. Dog skal der være fokus på lokaludvalgets rolle nu, hvor alle enkeltsager skal behandles i koordinationsgruppen.



Hvad lytter du til af musik i øjeblikket? 

Jeg lytter til alt muligt. Jeg har en bred musiksmag så alt fra jazz til hiphop.



Hvis du skulle anbefale en bog hvilken skulle det så være? 

Jeg er jo fra Amager, så jeg skal næsten anbefale ”Planen” af Morten Pape. Den beskriver Amager helt fantastisk. Den seneste bog, jeg har læst, er ”Og bjergene gav genlyd” af Khaled Hosseini. Den er meget aktuel og beskriver Afghanistans historie.



Hvad kan du lide at lave i din fritid? 

Fodbold er min helt store hobby. Jeg er ikke så aktiv mere, men jeg spiller hver søndag i B93, hvor jeg også har været træner. Nu er jeg holdleder for min søns hold. Jeg kan godt lide at løbe en tur. Og så er jeg rigtig glad for at lave mad og bruger meget tid på det især i weekenderne.