Månedens SSP-profil - oktober 2024

Hvor kommer din interesse i kriminalitetsforebyggelse fra?
Jeg kan ikke forklare hvorfor, men siden jeg var ung, har jeg vidst, at jeg ville arbejde med kriminalitet i en eller anden form. Det var dog tilfældigt, at jeg endte med at fokusere på forebyggelse. Da kriminologi-uddannelsen startede op, vidste jeg med det samme, at det var den specialisering, jeg skulle vælge som en del af mit sociologistudie. Oprindeligt troede jeg, at jeg skulle arbejde for politiet, men under min uddannelse fik jeg en praktikplads hos SSP København, og det var her, jeg fik øjnene op for forebyggelse. Det, der især motiverede mig, var hvor mangefacetteret forebyggelse i SSP København var og hvor stor en forskel vi kan gøre, når vi arbejder helhedsorienteret og på tværs af myndigheder.

Efter min praktik fortsatte jeg som studentermedhjælper i SSP Sekretariatet, hvor jeg blandt andet undersøgte det kriminalpræventive samarbejde med det boligsociale, som på det tidspunkt var en ny aktør i SSP. Da jeg blev færdig som kriminolog, arbejdede jeg i Sikker By og kortvarigt i Danske Banks hvidvaskafdeling, hvor jeg også beskæftigede mig med forebyggelse. Det gik dog hurtigt op for mig, at arbejdet i den finansielle sektor ikke nødvendigvis matcher mine værdier. I mine øjne var, der for lidt fokus på formålet og vigtigheden i arbejdet. For mig har det altid været afgørende at have borgeren i centrum. Jeg var derfor heldig at få muligheden for at vende tilbage til SSP Sekretariatet, hvor jeg nu arbejder som teamkoordinator. 

Hvad arbejder du med som teamkoordinator? 
Mit arbejde som teamkoordinator er meget alsidigt og spænder fra udvikling af arbejdsgange og værktøjer til større organisationsændringer og arbejdet med strategiske visioner 

Meget af det jeg laver, er ikke synligt for organisationen, fordi det handler om at få organisationens hjul til at køre. Jeg bruger meget tid på at sikre koordineringen mellem arbejdet i SSP Københavns mange udvalg og dagligdagen i SSP Sekretariatet, hvor jeg er ansvarlig for den daglige drift og at fordele og koordinere sekretariatets mange forskelligartede opgaver. Jeg er også Riads stedfortræder. 

Jeg arbejder generelt for at sikre, at vi har en ensartet tilgang på tværs af bydele, både internt i SSP Sekretariatet og i hele organisationen. Det er vigtigt, at borgerne får samme behandling, uanset hvor i byen de bor. Jo mere ens vi arbejder, jo lettere bliver det også at dele viden, arbejdsgange og metoder. Der er så mange gode erfaringer og indsatser i København, så jeg ønsker at bidrage til, at SSP’erne bliver endnu bedre til at dele de gode erfaringer, de gør sig. 

Derudover er jeg med til at sikre, at der er sammenhæng mellem det strategiske niveau og arbejdet i bydelene og udvalgene. De gode ideer, der opstår lokalt, skal være i tråd med de overordnede strategier, men det er lige så vigtigt, at det strategiske niveau har øje for, hvordan arbejdet foregår i praksis. 

Er der nogle aktuelle projekter, som du er særligt fokuseret på?
Ja, jeg arbejder i øjeblikket med evaluering af Panorama, et kriminalitetsforebyggende projekt i Hørgården og Urbanplanen på Amager, som vi kørte i samarbejde med Københavns Politi. Projektet startede hos politiet, hvor vi fik fondsmidler af Fonden af 1982 til at videreudvikle de gode idéer, der allerede var på plads. Panorama handlede både om at øge trygheden og forebygge, at de unge i området havnede i kriminalitet, men også om at bekæmpe den eksisterende kriminalitet. Selvom det ikke er et af de mest udsatte områder i København, har vi set det som en mulighed for at afprøve forskellige tiltag i et mindre område og dermed få erfaringer, som kan bruges andre steder i byen. Det er svært at implementere noget i hele København på én gang, men Panorama har givet os værdifulde erfaringer med nye samarbejdsformer og forebyggende tiltag.

En af de vigtigste erfaringer fra Panorama har været, hvor afgørende retsplejelovens §115 er for forebyggelse. Den muliggør blandt andet, at vi kan dele viden om de børn og unge, vi er bekymrede for, eller som allerede har begået kriminalitet. Uden denne videnudveksling kommer vi ikke langt, men det kan også være her, vi støder på udfordringer, da forskellige aktører arbejder under forskellig lovgivning og organisatoriske rammer og har forskellige værdier og personlige og faglige tilgange til kriminalitetsforebyggelse.

Vi har også kigget på, hvad der sker, når børn og unges forældre eller søskende har begået kriminalitet. Vi har undersøgt, om der er muligheder for at iværksætte indsatser tidligere på baggrund af risikofaktorer, og hvad der sker, når vi følger unge, vi har iværksæt indsatser overfor i SSP-regi, over tid. Derudover har vi arbejdet på at komme tættere på borgerne, da det er dem, vi er her for. Det kan være svært at komme i dialog med forældre og borgere eller motivere dem til at deltage i møder, men vi har prøvet forskellige koncepter af, fordi det er vigtigt, at vores indsatser giver mening for dem.

Evalueringen af Panorama er snart klar, og jeg håber, den vil vise resultater, som både vores organisation og andre vil finde interessante. Projektet har også resulteret i konkrete tiltag, som allerede er implementeret, som fx en håndbog til bekymringssamtaler og en digital bekymringsblanket, som gør det lettere for skoler og klubber at dele bekymringer om børn og unge. Politiet har også lavet nogle gode indsatser. Vi håber, at disse erfaringer kan bruges ved bandekonflikter eller i andre tilspidsede situationer fremover.

Jeg håber, at Panorama kan inspirere andre kommuner og politikredse, og at vi kan blive bedre til at dele viden både internt i København og med andre byer. Panorama har vist os, hvor komplekst det tværfaglige samarbejde kan være, men også hvordan vi kan forbedre det fremadrettet.

Er der arbejdsopgaver, som du har fokus på nu?
Jeg er også involveret i at udvikle og implementere nye måder at arbejde med indsatser på. Fokus er på at skabe kriminalpræventive indsatser, der i højere grad beror på evidens og tænker på tværs af bydele og fagskel. Vi holder seminarer om nogle uger, hvilket fylder meget i SSP Sekretariatet. Vi arbejder på at skabe sammenhæng mellem strategiske beslutninger og det, der foregår i udvalgene og lokalområderne. Seminarerne vil især handle om, hvordan vi kan styrke samarbejdet i hverdagen, men vi vil selvfølgelig også fortsætte med at udvikle effektive forebyggende indsatser, der i højere grad er baseret på evidens. Det er noget, jeg som kriminolog er meget optaget af. Der er stadig meget lidt evidens på det kriminalpræventive område, så vi skal blive bedre til at gøre det, som vi ved virker.

Et område, jeg især interesserer mig for, er unges digitale liv. Sammen med nogle gode SSP’ere har jeg udarbejdet en handlevejledning, der beskriver, hvordan vi håndterer digitale krænkelser, både forebyggende, og når der er sket en krænkelse. Det er et område, der fylder mere og mere for både fagprofessionelle og forældrene. Børn og unge skelner ikke mellem det, der sker online, og det, der sker i deres fysiske omgivelser, så vi skal være opmærksomme på, hvordan vi forebygger og indtænker det digitale aspekt i vores arbejde. 

Jeg er også optaget af rusmidler og ser det som et område, hvor vi bør styrke vores indsats. Jeg sidder med i et rusmiddelnetværk og er blevet opmærksom på, hvor mange flere fristelser børn og unge har i dag kombineret med mistrivsel og andre problematikker. Rusmidler og alkohol er en af de største kriminogene risikofaktorer, og vi ved, at et misbrug ofte fører til kriminel eller afvigende adfærd og mistrivsel. Det er derfor et vigtigt område inden for kriminalitetsforebyggelse. I dag er rusmidler lettere tilgængelige bl.a. på de sociale medier, og det er vores opgave som myndigheder at oplyse unge og forældre om risikoen. Mange unge er ikke klar over konsekvenserne af at tage en pille eller prøve andre rusmidler, så det er vigtigt, at vi arbejder både strategisk og i praksis for at oplyse og forebygge.

Hvor ser du dit bidrag til kriminalitetsforebyggende arbejde? 
Det er, når vi i SSP Sekretariatet får skabt de bedste forudsætninger for, at samarbejdet kan lykkes i bydelene og udvalgene. Det er her, jeg føler, at mit arbejde giver mening. Det er også, når vi internt i SSP Sekretariatet deler løsninger og hjælper hinanden med at håndtere komplekse udfordringer og udnytter vores forskellige kompetencer. Det gælder også, når SSP’ere på tværs af bydele samarbejder om at hjælpe en enkelt ung eller en gruppe, deler viden eller bliver inspireret af hinanden. Jeg ser det som min opgave at sikre et virkningsfuldt samarbejde, så godt jeg kan, og bruge min faglighed til at støtte op om det. For mig er det også vigtigt, at vi bygger vores indsatser på viden frem for mavefornemmelser. Min baggrund som kriminolog er noget, jeg trækker på hver dag, og jeg er optaget af at sikre, at vi arbejder på baggrund af den nyeste viden og erfaring.

Hvilke udfordringer står SSP over for de kommende år?
Det digitale område og rusmidler er helt klart nogle af de større udfordringer. Noget, jeg også ser som vigtigt, er vores arbejde med bekymrende ungegrupper. I dag er børn og unge meget mere mobile. Det betyder, at vi i højere grad ser bekymrende grupper, der består af unge fra forskellige bydele – nogle endda fra områder uden for København. Det skaber en øget kompleksitet i vores arbejde, fordi de unge ofte står over for flere og mere komplekse problemstillinger. Vi har brug for flere værktøjer til at arbejde med disse grupper og fokusere på forebyggelsen af rekruttering til kriminelle miljøer, hvilket i sig selv er et komplekst tema, da der er mange faktorer i spil.

Men i virkeligheden står vi over for mange forskellige udfordringer, hvor nøglen er samarbejde og forståelse for hinandens faglighed og mulighedsrum. Udfordringerne er så komplekse, at vi ikke kan lykkes, medmindre vi samarbejder.

Hvor er SSP København om 10 år?
Jeg håber, at SSP København om 10 år har udviklet og implementeret et fælles sprog. Vi har mange forskellige fagligheder og kompetencer, men vi har også forskellige måder at sige og gøre tingene på, selvom vi alle har det samme mål. Vi er heldige at have mange ildsjæle i SSP, så jeg håber, at vi kan blive bedre til at forstå hinandens synspunkter og skabe en fælles tilgang til vores arbejde og til de unge. Desuden håber jeg, at vi er blevet bedre til at evaluere vores indsatser og i højere grad baserer vores arbejde på evidens, så vi arbejder med afsæt i det, som vi ved, har en effekt. Om 10 år håber jeg også, at vi er blevet bedre til at tænke på tværs – både på tværs af lokalområder og kommuner – og at det er blevet naturligt at samarbejde på tværs som en del af vores arbejde.

Hvad er du mest stolt over at have været med til i din tid i SSP?
Det er svært at vælge ét eksempel. Jeg er generelt bare stolt af at være en del af SSP-samarbejdet i København. Jeg bliver stolt, når jeg hører, at vi er lykkes med at hjælpe en ung eller en gruppe, eller når SSP’ere fra forskellige områder mødes og ser værdien i at samarbejde. SSP København er kommet langt de sidste par år i forhold til at arbejde mere systematisk. Vi er også blevet bedre til at dele viden og udnytte de forskelligheder, der er både fagligt og personligt - internt og i organisationen. Det synes jeg, at jeg har en lille aktie i, som jeg er stolt af. 

Hvilke podcasts lytter du til? 
Jeg lytter til mange podcasts. Det er min måde at blive klogere på, hvad der rører sig i samfundet, i politik, mit fagområde eller andre emner, der interesserer mig.  Mange af dem, jeg lytter til, taler ind i mit arbejde på en eller anden måde. En podcast, der ramte mig, var ”Det levende bevis”, som handler om en familie, hvor det retslige spørgsmål er, om døtrene er blevet omskåret eller ej. Jeg synes, podcasten rejser nogle vigtige dilemmaer. Jeg anbefaler også altid ”Adfærd”, som handler om, hvordan man kan skabe forandringer i organisationer eller i sit eget liv med afsæt i eksperter, topledere eller praktikeres viden om, hvorfor mennesker gør, som de gør. 

Hvad lytter du til af musik? 
Min musiksmag er ret bred, men jeg lytter mest til RnB, soul og hiphop. Jeg elsker at opdage nye, upcoming kunstnere, både danske og internationale. Jeg er fx glad for kunstnere som SZA og Jorja Smith, og så har jeg en forkærlighed for 90’er RnB. Jeg elsker at gå til koncerter, og en af de seneste var med Jordan Rakei fra New Zealand, der laver en blanding af RnB, soul og funk. Den bedste koncertoplevelse, jeg har haft, må være med Beyoncé. 

Streamer du serier, og hvilken serie ser du nu?
Jeg ser generelt mange serier, men jeg er lidt ude af mit flow. En serie, jeg altid anbefaler, er ”Don’t Fuck with Cats”. Selvom jeg normalt ikke ser så meget true crime, fordi jeg beskæftiger mig med kriminalitet i mit arbejde, og fordi jeg som oftest synes, der er nogle perspektiver, især ofrenes, der mangler, var den både interessant og godt formidlet. Af serier er jeg også stor fan af ”Homeland” og ”Fauda”, som er meget aktuel og handler om efterretningstjenesterne i Israel og Palæstina. Og så er jeg altid lidt af en sucker for reality – jeg kan fx godt lide Love is Blind. 

Hvad kan du lide at lave i din fritid?
Jeg kan godt lide at bruge min fritid sammen med mine nærmeste. Jeg går også op i at udnytte, hvad byen har at tilbyde – jeg elsker at gå ud at spise, tage til koncerter og besøge museer. København har mange gode tilbud. Jeg kan især godt lide at støtte de nye restauranter, bagerier og events, der popper op i mit lokalområde, Nordvest.