Månedens SSP-profil - oktober 2022

Hvad arbejder du med? 

Jeg er lærer på Bellahøj Skole, hvor jeg har været i 22 år. Her underviser jeg udskolingselever. Jeg var skolens repræsentant i SSP-lokaludvalget Bellahøj i 7-8 år. Derudover er jeg underviser på friluftsvejlederuddannelsen på Skovskolen under Københavns Universitet.

Jeg har haft en travl uge, hvor jeg har rettet terminsprøver som lærer, undervist i klatring på Skovskolen og været instruktør på et aftenarrangement i Tur/Natur.

Hvordan kom du ind i arbejdet med Tur/Natur? 

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) skulle i 2001 udpege en ny hovedinstruktør til SSP Københavns Tur/Natur. På det tidspunkt havde jeg allerede et samarbejde med BUF, hvor jeg underviste lærere på DGI Byens klatrevægge. Jeg havde i flere år undervist i klatring på friluftsvejlederuddannelsen og sad i Klatresamrådet. I Klatresamrådet har jeg været med til lave de nationale normer for træklatring og til at lave fælles rammer for al slags klatring.

Som hovedinstruktør uddanner jeg nye klatreinstruktører fra SSP-netværket, står for deres årlige vedligeholdelse af uddannelsen, vedligeholder klatrevæggen og de andre aktiviteter, udvikler nye tiltag som fx en ny høj rebstigebane og er også instruktør på en række arrangementer.

Hvordan har Tur/Natur udviklet sig gennem årene? 

Lige da jeg overtog projektet, var det ud fra en tanke om, at man kunne skabe positive forandringer hos udsatte unge ved at lave grænseoverskridende aktiviteter i naturen i stil med overlevelsesture. Aktiviteterne har ikke ændret sig, men pædagogikken er en helt anden. I dag er fokus på dannelse og styrkelse af relationer mellem positive voksne rollemodeller og de unge med skoven som ramme. De der oplevelser med at sidde i toppen af et træ og sludre… der er man virkelig alene. Der kan man tillade sig at sige nogle ting, fordi der ikke er andre, der kan høre det. Man har også alle sanser åbne, fordi man bliver følelsesmæssigt påvirket af at lave nogle nye og for nogle svære aktiviteter med voksne, som man stoler på.

Tur/Natur giver også meget i forhold til netværket blandt fagpersonerne omkring børnene. For mit eget vedkommende har samarbejdet i skoven med andre SSP-folk i Bellahøjhusene gjort, at vi har kunne sparre omkring de unge i Bellahøj. Da der var mange fra politiet i instruktørkorpset, oplevede jeg tit, at de unge i Bellahøjhusene kun ville snakke med de politifolk, som de kendte fra skoven. Jeg spurgte dem, hvorfor de kun ville snakke med dem og svaret var ”Det er fordi, de kommer hen og snakker rigtigt med os, og vi kender dem fra skoven.”

Hvor ser du, at Tur/Natur bidrager til det kriminalitetsforebyggende arbejde? 

Det er netop gennem de gode relationer. De voksne og børnene bliver trukket helt ud af den daglige kontekst. De ser hinanden i nogle andre roller og i helt andre rammer. Det gør også ofte noget positivt for gruppedynamikken i en klasse. Der er måske nogle, der ikke klarer det så godt i skolen, som shiner på klatrevæggen. Nogle af dem, som fylder i det daglige, er mere tilbageholdende. Ofte er det pigerne, som er seje og kaster sig ud i aktiviteterne, og drengene, som er lidt mere bange, når det kommer til stykket. De oplever hinanden på en anden måde, end de plejer. De får også nogle nye bekendtskaber i klasser ved bare det, at de går en tur rundt om mosen sammen med nogle andre børn, end dem de plejer at gå med.

Det er med til at skabe et bedre sammenhold i klassen, at de har nogle gode fællesoplevelser. Det skaber også en bedre relation til de voksne, som har været med på turen. Jeg kender rigtig mange af børnene på min skole, fordi jeg har set dem oppe i skoven. Så der er ikke ret mange af de store, lidt friske unge, som jeg ikke kender bare nogenlunde, og som jeg har en fornuftig relation til.

En overgang havde vi en masse fantastiske overnatningsture med eleverne fra Bellahøj Skole. Jeg møder af og til de gamle elever, som nu er unge mænd på 26-27 år. Når jeg går igennem Bellahøjhusene, kommer de over, hilser og giver hånd. Så står vi og griner af nogle af de ting, som vi lavede ude i skoven for ti år siden. Fx at de ikke gad at lave bål og troede, at de kunne få pigerne til det. Men vi havde sat samtlige dovne drenge sammen i én gruppe, så den første aften måtte de spise rå pasta, fordi de ikke gad at gøre sig umage med at lave bålet! Og bare det at skulle besørge i naturen, syntes de var helt sindssygt! For mange af dem var det første gang, de var i en skov. Den relation, som jeg har til dem, der er midt i tyverne nu, bruger jeg rigtig meget, når jeg skal håndtere de 14-15-årige på skolen. Fordi de store siger ”I skal lytte til Sten, I kan godt stole på ham”. Det betyder rigtig meget, at man har den relation til deres brødre og søstre.

Hvad er du mest stolt over, at du har været med til i forhold til arbejdet med unge?

Jeg er stolt over at have bygget projektet op til, hvad det er i dag. Vi startede med 500 til at have været op og runde 17-1800 børn og unge om året inden Corona. Så projektet er vokset rigtig meget. Vi har haft mange overnatningsture, bygget flere aktiviteter i skoven og bruger meget mere træklatring nu, end vi gjorde før. Vi har også mere fokus på skoven som biotop.

Noget, som gør mig rigtig glad for mit arbejde, er fx de sidste to onsdag aftner. Her har jeg været instruktør i skoven med børn fra to modtageklasser. Jeg tror virkelig, at børnene får en god relation til de to pædagoger, som var med. Jeg kunne mærke, at de på trods af, at de kun har været i landet i en måned, allerede stolede på pædagogerne. Jeg synes, at det er megafedt selv at kunne skabe en relation til dem bare på én aften. Jeg har efterhånden mange års erfaring med børn med udenlandsk baggrund, så jeg kunne høre på nogle af børnenes arabiske dialekt, at de kom fra Libanon. Det syntes de var sejt. Børnene var helt vildt søde og meget taknemmelige for turen. Der var en dreng, som var kommet hertil fra Irak for en måned siden. Han havde svært ved at klatre, men så stak jeg ham en skruemaskine, da vi skulle pille grebene af. Det viste sig, at han var megagod til at bruge den, fordi han havde brugt sådan et værktøj sammen med sin far i Irak. Han kunne vise de andre, hvordan man pillede alle grebene ned i en fart og kunne pludselig godt stå øverst oppe på stigen. Så har han haft en god dag, og vi kunne joke med, at han kunne hjælpe mig med at bygge huse, når han kommer i skoven næste gang. Han fik lov til at vise, at han kunne noget.

Lytter du til podcasts og i så fald hvilke? 

Jeg lytter rigtig meget til podcasts, særligt i bilen på vej til arbejde. Jeg hører ”Genstart”, ”Pilestræde”, Berlingskes daglige nyhedspodcast, Børsens ”Morgenbriefing” og den norske ”Oppdatert” med internationale nyheder. Jeg lytter også til investeringspodcasts.

Hvis du skulle anbefale en bog, hvilken skulle det så være? 

Jeg lytter ikke til lydbøger, men nyder at have en bog mellem hænderne. Den sidste bog, jeg har læst, er ”Lenins bodyguard” af Leif Davidsen. Den er ret sjov. Jeg kan godt lide at læse historisk inspirerede romaner og har læst næsten alt, hvad Leif Davidsen, Jan Guillou og Haruki Murakami har skrevet. Hvis jeg skulle anbefale én bog, vil det være ”Norwegian Wood” af Murakami, fordi den er så finurlig. Man kan ikke forklare præcis, hvad den handler om, og der er ikke rigtig noget plot. Man sidder bagefter med en masse mærkelige episoder, der fylder i hovedet og kommer til at tænke over alt mulige underlige ting, som man ikke 100 procent kan sætte ord på. Der er ikke et facit i bogen. I det hele taget sætter hans bøger mange ting, bl.a. vores følelsesliv, i perspektiv.

Hvad lytter du til af musik? 

Jeg lytter mest til musik i bilen, når jeg kører sammen med mine voksne børn. Så lytter vi til de playlister, som mine unger laver til mig. Nogle gange hører jeg musik, når jeg læser, men så er det for at få ro. Her er det mest Hildegard von Bingens musik komponeret i det 12. århundrede, som er gregoriansk nonne og munkemusik. Musikken er sindssyg flot, og virker afslappende og meditativt, mens man læser. Man opdager, hvor flotte menneskestemmer kan være. Hvis man hører det på en dårlig højttaler, lyder det helt forfærdeligt, så det kræver en ordentlig højttaler eller gode høretelefoner. Jeg driller nogle gange børnene i skolen ved at sætte det på, fordi de tænker, det er langt ude.

Hvad kan du lide at lave i din fritid?

Jeg løber i gennemsnit hver anden dag, når jeg ellers ikke er skadet. Egentlig løber jeg næsten kun orienteringsløb, så i dag har jeg været ude og løbe i terræn, dvs. uden for stierne. Hvis jeg ikke kan løbe, cykler jeg i skoven på enten crosscykel eller mountainbike.

Læs mere om Tur/Natur her: https://ssp.kk.dk/aktiviteter-og-indsatser-i-din-bydel/tur-natur