Månedens SSP-profil - november 2023

Hvordan kom du ind det forebyggende arbejde?
Jeg blev en del af SSP København i januar. Inden jeg blev UU-vejleder, arbejdede jeg som lærer i mange år bl.a. i Tårnby og Gladsaxe. Jeg var skolens SSP-repræsentant i Gladsaxe. Jeg blev UU-vejleder, fordi jeg ville prøve noget nyt og blev ansat i Furesø Kommune, hvor jeg havde 8. klasses elever og unge helt op til det 25. år.

Hvad arbejder du med som UU-vejleder? 
Jeg har 10. klasses elever og er ungevejleder. Jeg kan godt lide at arbejde med den aldersgruppe. Jeg arbejder mest med dem, der er ”Parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser”, som tidligere hed uddannelsesparathed samt dem, der som dropper ud af uddannelse og kommer i ungeafdelingen. Den målgruppe, jeg arbejder med, går ikke lige igennem skolesystemet, og de har udfordringer af den ene eller anden art. Nogle har diagnoser som angst og kan ikke komme ud ad døren, men der er andre, som kompenserer på andre måder blandt andet med kriminalitet. 

Jeg sidder hos Enheden for Kriminalpræventive Indsatser (EKI) tre dage om ugen. Her lærer jeg nye ting i forhold til de unge, jeg arbejder med, fra EKI’s målgruppe, som er unge voksne involveret i alvorlig og personfarlig kriminalitet. Mange af dem har størstedelen af deres skoletid haft udfordringer, de har et lavt selvværd og føler skyld og skam. Nogle har diagnoser og er måske startet med selvmedicinering. Der er et mønster i deres liv, som jeg synes er interessant, og det er foruroligende, at man ikke får grebet dem før. 

I EKI har indsatserne primært været målrettet unge over 18 år, hvor de får hjælp fra beskæftigelsesvejledere, sagsbehandlere, psykologer og kropsterapeuter i en samlet indsats. Det skal være nemt for dem, når de fx bliver løsladt, eller mens de sidder inde. Når de kommer ud, står de jo i bund og grund med to plastikposer i hænderne. Nogle af dem har ikke et sted at bo. De skal melde sig på Jobcentret inden fire dage og alle mulige andre ting. Det kan være ekstremt overvældende at stå i den situation med de udfordringer, de har. I EKI er jeg med til at starte et nyt projekt op, EKI Ung, som er for 16-17-årige. Jeg har ønsket at være en del af det, fordi jeg er af den holdning, at det hele hænger sammen. Hvis der skal være en mening med at sende de unge i uddannelse, skal man kigge på nogle andre faktorer først. Vi er ved at finde ud af, hvordan vi med den indsats bedst kan hjælpe målgruppen. Det er rigtig spændende. 

Hvilke problemstillinger (relateret til ungdomskriminalitet) karakteriserer de unge, du arbejder med? 
Misbrug. Jeg ser mange unge med et misbrug, som fører til risikovillighed. De begår måske kriminalitet og bliver involveret med personer, som kræver noget tilbage af dem. Det kan være, at de kommer i periferien af nogle grupper, som de helst ikke skal være i. Det er de forbilleder, de får. Man ser mange gange, at de kommer i klemme pga. penge. Det ser jeg for alvor, efter jeg er kommet ind i EKI. Om det er fordi de sælger, låner eller holder noget, er ikke til at sige, men et tegn kan være, at de lige pludselig skifter tøjstil. På det tidspunkt er de måske ikke afhængig af stoffer, men mange gange er stoffer allerede ind over. Dem, jeg har berøring med, er i den spæde start, hvor de har fået det forkerte bekendtskab, eller gjort noget de ikke skulle. 

Når man sidder med de unge en til en, synes de unge mennesker ikke, at det er sjovt. Det er belastende og stressende for dem. Det ser vi også hos dem, der kommer ind i EKI. De har posttraumatisk stress, fordi det får man af at leve i det her miljø. 

Hvad er dit og UU’s bidrag til det kriminalitetsforebyggende samarbejde?
Når der kommer en enkeltsag på en unge, slår jeg personen op i UNO Ung, som er vores fagsystem. Jeg kigger meget på fravær, fordi det er en stor indikator på, om der er tale om mistrivsel eller ej. Det er min erfaring, at det ikke er alle skoler, der reagerer, som de skal på fravær. Nogle elever sidder med op til halvdelen af skoleåret som fravær. Så kan man spørge, hvordan man definerer fravær. Er det, hvis de kommer for sent hver morgen? Er det først, når der er tale om ulovligt fravær? Man bør være bekymret, hvis en elev kommer for sent hver morgen. Hvis der er tale om lidt ældre unge, kigger jeg også på, hvor mange gange de er startet en uddannelse og afbrudt. Det er også en indikator på, om de kan fastholdes. Mange af dem, vi får ind, er forholdsvis unge, og der kigger jeg også på karakterer, og om de er vurderet parat til uddannelse. Så analyserer jeg mig frem til, om der er grundlag for bekymring. Der bruger jeg min erfaring som lærer. Jeg ved godt, hvilke ting der boner ud for mistrivsel, og mistrivsel kan være mange ting. 

Uddannelse er en vigtig beskyttelsesfaktor, fordi uddannelse kan skabe rammerne for unges fællesskaber. Der er ingen tvivl om, at når unge mennesker vælger uddannelse, vælger de det primært – medmindre de er meget målrettet – fordi der er et socialt fællesskab, de gerne vil være med i. Derfor er gymnasiet så populært. Det har man set, alle snakker om det, og der er fester. Det kan også være et rigtig hårdt fællesskab. Nogle, der går på gymnasiet, burde ikke gå der – ikke fordi det nødvendigvis er fagligt svært, men der er mange krav til dem. Det faglige er, synes jeg, næsten det sekundære i forhold til fællesskabet. Hvis man, som mange af de unge jeg arbejder med, én gang har slået sig på fællesskabet i skolen, så gør man det nok også senere hen. Det, der er svært, ved erhvervsskolerne er, at de har svært ved at skabe fællesskaber. I grundforløb 1 kan de skabe dem, men lige så snart eleverne starter på Grundforløb 2, kan de komme i klasse med en på 25 år, eller nogle, der har børn og familie. Det er ikke det der gymnasie, som de i deres hoved gerne vil være en del af. På Forberedende Grunduddannelse (FGU) er der også krav om at tage dansk, engelsk og matematik. Hvis du har en ung på 16 år, som allerede har slået sig på folkeskolen, og som måske ikke har bestået 9. klasse, siger min erfaring mig mange gange, det samme sker igen. De får et nederlag til oven i hatten. Der skal noget andet til. Mange af dem vil gerne have en uddannelse men at sætte dem ind i skolesystemet, som det ser ud i dag, er dømt til nederlag.

Jeg kunne godt tænke mig, at der var nogle rollemodeller for dem. Det kunne være en tømrermester, som er villig til at tage et socialt ansvar. Det tænker jeg kunne have en rigtig god effekt.  Det kunne fx ske gennem erhvervsuddannelsen ” ny mesterlære”, som jeg synes bliver brugt for lidt. Hvis du er 16 år og gået 9 år i skole og din undervisningspligt er overstået og kan finde en tømrermester, butik eller andet, der vil tage dig som elev, så slipper du for grundforløb 1 og 2. Det er lige meget, om du har bestået 9. klasse. Så står du i lære der og har selvfølgelig skoleophold, men så har du større tilknytning til arbejdspladsen end til skolen. Der er måske en, der holder dig i ørerne og siger, at hvis du ikke møder til tiden om morgenen, står dine kolleger med hele arbejdet. Der kommer på den måde ansvarlighed ind i det. Du får et fællesskab, du kan tage og føle på. 

Hvor ser du, at vi kan udvikle og styrke samarbejdet endnu mere? 
Jeg mener, at der mangler kommunikation til skolerne om unge, der er en bekymring for. Det kan være, at en ung har en foranstaltning i BBU, hvor det som skole kunne være relevant at vide dette. Hvis man skal lave en skærpet indsats, skal man have dem, der står med børnene hver dag, mere i spil. Især før det går galt. Man kan godt sige mere uden at bryde sin tavshedspligt. Der skal kommunikeres mere rundt. Jeg har som UU-vejleder kontaktet vejledere på skolerne fx om en årgang, hvor jeg før skolestart vidste, at de med den kommende elevsammensætning ville få travlt i det nye skoleår. Jeg kunne i foråret se, hvilke skoler de unge havde tilmeldt sig og så et mønster. Det er vigtigt, at lærerne får at vide før skolestart, hvilken elevgruppe de får. Dem, der står med eleverne hver dag og har relationen til dem, kan gøre den virkelige forskel. Hvis de først får det at vide, når det er gået galt, er det rigtig svært at gøre noget ved det. 

Hvad er du mest stolt over, at du har været med til i forhold til arbejde med unge?
Det er, når man får noget til at virke for dem. Da jeg var lærer, havde jeg nogle drenge, der røg lidt for meget hash, også i frikvarterne. Det kunne gå rigtig hurtigt galt for de drenge. Alle andre havde afskrevet dem. Jeg havde dem alene to timer om ugen, hvor jeg underviste dem i dansk, og de endte med at komme ud med to 10-taller i dansk. Den ene er kok og den anden fik en HHX-eksamen. De var også ret kvikke, men det kunne lige så godt have gået den forkerte vej. Mange af de her drenge har fået skæld-ud hele deres skoletid. Når de møder en, som ikke skælder ud, men ser dem på en anden måde, gør det en stor forskel. Tillid og en god relation er altafgørende. Det gælder også som vejleder, hvor det er vigtigt at vende synet på den unge. Nogle gange skal der ikke så meget til at give dem blod på tanden. At der er nogle voksne, der i stedet for at sige, at de ikke er uddannelsesparate, angriber det på en anden måde. Det er vigtigt at tage det i opløbet, for kommer de over den usynlige grænse, er der langt. Den usynlige grænse er ikke særlig bred. Den kommer meget hurtigt. Det er svært at sige, hvad forskellen er på dem, vi kan vende og dem, vi ikke kan. Er det afhængigheden? Det er det nok mange gange. Eller er det, fordi de involverer sig med nogle personer eller grupper, som de har mere respekt for og ser mere op til? Det skal man ikke kimse ad. 

Kan du anbefale en bog?
Jeg lytter altid til lydbøger, når jeg går tur med hunden. Jeg er i gang med at genhøre ”Havets Katedral” af Ildefonso Falcones. Jeg er mest til historiske romaner fx fra 2. Verdenskrig eller Den Kolde Krig og helst af tyske forfattere. 

Lytter du til podcast?
Ja, det gør jeg. Det er mest podcasts som ”Mørkeland” og ”Danske Drabssager”.

Hvad lytter du til af musik? 
Jeg lytter meget til musik og spiller også selv. Jeg har spillet klarinet, siden jeg var 9 og spiller med Rødovre Concert Band. Vi spiller klassisk uden strygere og kun med messing- og træblæsere. Det er et stort orkester, og vi deltager i mesterskaber. Vi har vundet Danmarksmesterskaberne de sidste mange år. Vi optræder forskellige steder bl.a.  i Viften, Grundtvigskirken, Tivoli og i udlandet. 

Når jeg lytter til musik, er det meget forskelligt. Klassisk musik skal helst være noget, der larmer godt og grundigt med messingblæsere. Jeg kan også godt lide musicals og de filmmusikkoncerter, der bliver spillet i Radiohuset. Pop og opera lytter jeg også ti, så vi kører hele paletten. Det eneste, jeg ikke er til, er jazz – kun hvis det er Bigband.

Hvad kan du lide at lave i din fritid?
Jeg er meget havemenneske og hygger mig med det. Ellers bruger jeg fritiden på at spille musik og være sammen med mine voksne børn. Og så kan jeg egentlig godt lide bare at være hjemme.