Månedens SSP Profil - november 2021

Hvad arbejder du med for tiden? 

Jeg sidder jo med i SSP-bestyrelsen som direktør for Kultur- og Fritidsforvaltningen, og der har vi nogle ret store omstillinger i gang. Vi arbejder meget med værtskab i forvaltningen: Et eksempel er bibliotekerne, hvor boghåndteringen skal samles og på den måde gøre mere plads på bibliotekerne. Alle dem, der ikke arbejder med boghåndtering, skal arbejde endnu mere med værtskab, især i forhold til børn og familier. Det bruger jeg rigtig meget krudt på.

Vi er også godt i gang med at gøre os klar til at lave et overblik over alle vores virkeområder, så vi kan vise dem til et nyt Kultur- og Fritidsudvalg. Det skaber stærkere overblik og er virkelig fedt for en som mig, der stadig er ny. Så har vi økonomiopfølgning, der ligger hvert år, og som også er en stor del af vores arbejde. Spændfeltet er bredt!

Det første halve år, jeg var ansat, arbejdede jeg kun på skærmen. Jeg er ansvarlig for alle vores kulturinstitutioner, så det var en syret måde at lære dem at kende på. Så nu jeg prøver at rykke så mange møder, jeg kan, ud, så jeg besøger institutionerne. Det er fantastisk at møde folk fysisk igen. Jeg har ikke arbejdet i en kommune før. Jeg kommer selv fra kulturverdenen, og rigtig meget af det, jeg skal arbejde med, er, hvordan man oplever et kulturhus, et bibliotek eller en idrætshal. Der er så meget, man ikke behøver at få fortalt, når man står og ser, hvad der sker og oplever folk i deres rette miljø. Det giver den gode energi. Det giver smil på læben! Jeg har det som om, jeg er startet for anden gang, her efter sommerferien.



Hvad er dine erfaringer med kriminalitetsforebyggende samarbejde?

Jeg var for en del år siden leder af Gimle, et spillested og ungdomskulturhus i Roskilde. Der havde vi et meget tæt samarbejde med SSP. Det betyder, at hele forståelsen for, hvordan kultur er relevant i forhold til SSP-arbejdet, ikke var ukendt for mig. Jeg var spændt på at arbejde med det i København, der er så stor på mange facetter, og som på alle områder har mere af det hele også de svære ting og svære målgrupper. Det har jeg fået lov at nærme mig stille og roligt, også meget konkret. I dag har jeg for eksempel siddet med i en specifik idrætshal, hvor vi præcis har snakket om, at der sker lidt mere, måske også af den uhensigtsmæssige slags, og at der hænger lidt flere ud, end der plejer. Der blev snakket om, hvorvidt der er en bekymring, og om der var noget, vi skal bruge det gode samarbejde til for at være på forkant. Fra at være noget, jeg har hørt om, er det noget, jeg nu møder, helt konkret i mit arbejde. Det er kommet helt tæt på.



Hvor ser du Kultur- og Fritidsforvaltningens bidrag til kriminalitetsforebyggende arbejde? 

Vi er måske den forvaltning, der bedst kan bruges som termometer til at fornemme, hvor der sker noget, der kræver særlig opmærksomhed. Vi er inde over hele vejen. Fra børn til natteliv. Fra fodbold til musik. Det betyder, at vi har med alle grupper at gøre. Samarbejdet i SSP er med til kvalificere, om andre har samme fornemmelse. Hvis vi er usikre på, om noget er eller kan blive en reel udfordring, er det mere plausibelt, hvis andre, der er termometermåler på et andet felt, har samme fornemmelse og peger på samme udfordring.

I hverdagen har vi stort fokus på tryghed på idrætsanlægget, i kulturhuset og på biblioteket. Her er det trygge rum helt afgørende for de gode aktiviteter. I forhold til unge arbejder vi på at danne os et overblik over, hvor der er udfordringer, og hvordan vi samler op på dem. Som noget nyt laver vi hver måned et tryghedsbarometer, hvor vi prøver at forudse, hvor vi skal rette opmærksomheden den kommende tid. En af de ting, som vi er opmærksomme på, når vi laver tryghedsbarometret, er definitionen af, hvornår de unge er forstyrrende, og hvornår de er utryghedsskabende? Det er vigtigt, hvordan vi bruger ordene her – så indsatsen prioriteres bedst. Det kan vi nemt blande sammen.

Før har vi været mere reaktive, nu prøver vi at være proaktive. Tryghedsbarometret er bredere end ungdomskriminalitet, men SSP-samarbejdet er hele tiden oppe, når vi danner os et overblik. Jeg tror, at SSP-lokaludvalgene har gjort det mere tydeligt, hvordan vi kan bruge hinanden. Når der er en aktuel udfordring med unge for eksempel på et idrætsanlæg, er kommunikationen til og inddragelsen af SSP-lokaludvalget med i dialogen.

Så er der de indsatser, som rækker længere. Vi har kontingentstøtte, foreningsguider, FerieCamps… Indsatser, hvor kultur er et værktøj til at samle flere op i fællesskaber. Vi er direkte fokuseret på at få fat i de unge og også familien, hvis det er muligt. Vi har et stort fokus på målgrupper, som vi ikke har fat i, og i det felt er de unge, der er i risiko for at begå eller allerede har begået kriminalitet. I de udsatte boligområder, hvor mange af disse aktiviteter er fokuseret, er der samarbejde med sociale partnerskaber og foreninger. Vi ser også, om der er unge i idrætslivet, som vi bedre kan ramme, hvis vi også har kulturværktøjer med. Der er en masse civilsamfundsprojekter i dette felt, hvor man fx arbejder med musik og udsatte unge.



Hvad synes du, er det vigtigste i SSP’s arbejde? 

To ting. Det første er, at vi arbejder helhedsorienteret med fokus på den enkelte unge. Jeg synes, at det er stærkt det, der er taget op om enkeltsagskonceptet. At vi ser på den unges situation som helhed. Det er svært, men det er helt afgørende. Den forskel, vi gør i den enkelte unges liv, er det allervigtigste. Det andet er, at vi hele tiden hejser forebyggelsesflaget. Vi skal ikke kun prioritere ressourcer, når der skal ryddes op, og når det er gået galt. Vi skal være tidligt ude i vores indsatser og iagttagelser. Der kan vi virkelig gøre en forskel. Det bliver overset fordi, når forebyggelse virker, kan man jo ikke se det! Man kan kun se det, når det ikke virker, hvilket er helt urimeligt!



Når du om to år kigger tilbage på din tid i SSP-samarbejdet, hvad vil du være mest stolt af, at du været med til?

Det, jeg ville være mest stolt af, er direkte at kunne pege på, at nogle af de konkrete fritidslivsindsatser, det kunne være idræt eller kultur, direkte har været med til at løfte og gøre en forskel for den unge. Gerne sammen med familien. Samspil med familien giver varige effekter. Vi kan godt rydde op for den unge i en kortere periode, men kan vi få familier eller nogle andre omgivelser med, det vil gøre mig stolt.



Hvilke udfordringer står SSP København over for? 

Vi står over for den udfordring, at vores arbejde går så godt, at vi skal være dygtige til at forklare det. Vi bliver usynlige, når vi er gode. Det tror jeg er en generel SSP-udfordring, men jeg tror den er rigtig stor i København, fordi der er så mange dagsordner.

En anden udfordring, jeg ser, er, når unge bevæger sig ind i ungdomslivet og bliver toppen af SSP’s indsats. Hele festkulturen og bylivet og det, at der ikke faste steder, de unge holder til. De unge bevæger sig i hele byen. Det tror jeg udvikler sig hurtigere, end vi kan forestille os. Man skal selv være ung og være med i det for overhovedet at følge med. Der løber vi efter toget. For 30 år siden, da jeg arbejdede på Gimle, kom de unge nogle bestemte steder. I dag er det meget mere sporadisk, og det går stærkt. Det er et brændpunkt, vi skal være opmærksomme på.  



Hvor ser du, at vi kan udvikle og styrke det tværforvaltningsmæssige samarbejde endnu mere? 

Vi skal simpelthen forstå hinanden bedre på tværs af forvaltninger. Der er noget i det tværforvaltningsmæssige samarbejde, der alene handler om, at vi ikke kender til hinanden, fordi København er så stor en by. Det er nu efter et år kan jeg begynde at navigere i min egen forvaltning – så for mig er der et stykke vej endnu til at understøtte et stærkere samarbejde på tværs.

I SSP-bestyrelsen har fagdirektørerne et forum med et fagligt samarbejde. Det virker når vi får det oversat ”hinandens områder” til resten af organisationen. Der er mange forskelle i forvaltningerne, for eksempel er vores kulturdrifts-bydele ikke de samme Børne- og Ungdomsforvaltningens bydel-opdeling. Derfor er det vigtigt med det lokale kendskab. Det er i det lokale samarbejde, der er det største potentiale. Det skal jeg og mine kolleger forstå at understøtte. Vi sidder og styrer hver vores forvaltning, og der kan det være en udfordring, at forstå, hvad der skal til for, at det centrale lokale samarbejde lykkes bedst.



Hvad lytter du til af musik i øjeblikket? 

Jeg har brugt rigtig meget af mit liv på musik. Jeg opdagede efter, jeg stoppede på Roskilde Festival, hvor hurtigt jeg kom bagud af dansen! Nu har jeg en 15-årig, der går på efterskole og en 5-årig, der går i børnehave. Det er virkelig interessant at se, hvordan jeg er blevet mindre opsøgende på musik, men hænger i, hvad mine børn lytter til.  Så jeg følger med i Billie Eilish og er blevet meget begejstret for det. Det er ikke på grund af mig selv, men på grund af min største datter. Så har jeg opdaget, at der også sker noget med alderen. Jeg har fx været ude og se Tina Dickow solo, som var fuldstændig fantastisk. Og Dreamer’s Circus, som er blevet stadsmusikanter i Roskilde, som laver crossover med klassisk musik og folkemusik. Det er helt klart noget, man skal høre live. Det er helt fantastisk! Det er supermoderne og sjovt. De fortæller historier, de er udfordrende, de driller, og de er sindssygt dygtige på deres instrumenter. Det er sjovt, når man som mig har arbejdet meget med festival, rockmusik og hotte navne. Det er et nyt felt, der åbner sig for mig.



Hvis du skulle anbefale en bog, hvilken skulle det så være? 

Jeg er virkelig dårlig til at få læst skønlitteratur. Jeg har lige læst en bog, der hedder ”Et forsvar for storbyen” af Simon Kjær Hansen. Det er en lidt politisk bog, som handler om bæredygtighed set med storbyøjne. Hvad er det for nogle kvaliteter/ikke-kvaliteter, muligheder/ikke-muligheder, der ligger i, at vi bor så mange så tæt? Den er godt skrevet og nuanceret.

Ellers lytter jeg mest til podcast. Der vil jeg anbefale R8dio. Det er en satirisk podcast, som afspejler når gale mennesker skal starte noget op. Den er virkelig sjov og underholdende.



Hvad kan du lide at lave i din fritid?

Det, der tidligere var mit arbejdsliv, at lave kulturaktiviteter, er mit fritidsliv nu. Jeg elsker at være med til at finde på og planlægge små kulturarrangementer. Jeg har været med til at lave åbne dage på Himmelsøen i Roskilde, hvor man kan sejle på stand up padlleboard(SUP). Det sjove for mig er ikke at være god til at sejle SUP, men at få nogle mennesker med. Vi købte en vandtrampolin, og så blev det lige pludselig et sjov-og-ballade-arrangement i stedet for bare at sejle om kap. Jeg er også med til at lave Gimle for Børn, hvor vi lige nu arrangerer, at gymnasieelever laver et scienceshow for børn, så de kan lege med science. Sådan noget synes jeg er megasjovt!

Så bruger jeg også min fritid på at lege med Lego. Jeg har en legosamling, der fylder hele reoler. Jeg bygger robotter med min søn, men det er mere det at lege med det. Jeg er alt for meget legebarn, siger dem omkring mig!