Månedens SSP-profil - juli 2023

Hvordan kom du ind det forebyggende arbejde?

Jeg har været i SSP i København siden august sidste år. Før det var jeg ansat i Furesø Kommune som sagsbehandler, hvor jeg også var i SSP. Jeg er både uddannet pædagog og socialrådgiver. Jeg har hele tiden tænkt, at jeg gerne ville have et job, hvor jeg kunne kombinere begge roller. Det kan jeg nu som socialfaglig forebygger. Som pædagog har jeg relationskompetencerne og viden om, hvorfor unge gør, som de gør, og hvordan man arbejder med dem. Som socialrådgiver har jeg viden om, hvad der sker i Socialforvaltningen. Det gør, at jeg bedre kan rådgive forældre og samarbejdspartnerne i SSP og forklare dem, hvad kommunens arbejdsgang er. Den viden trækker de meget på. Og så synes jeg bare, at SSP-arbejdet er megaspændende. Det er interessant at se det fra den anden side af bordet som ansat i politiet.



Hvad arbejder du med som socialfaglig forebygger? 

Min hovedopgave er at trække ungelister i forhold til unge bosiddende på Østerbro, som er det område, jeg varetager. På ungelisterne står alle de unge, der har været i kontakt med politiet af en eller anden årsag og har fået noteret cpr-nummer. Jeg varetager alle niveau 1-sagerne, dvs. sager om tidlig bekymring. Jeg skal vurdere, om der er grund til bekymring, og om der fx skal tilbydes en bekymringssamtale. Hvis jeg er i tvivl, sparrer jeg med den min politifaglige forebygger. Nogle gange ringer til den patrulje, der har truffet dem for at få uddybet hændelsen, fx hvordan attituden var. Jeg ser på, om de er kendte i vores system, eller om det er første gang, de er truffet. Nogle gange kontakter jeg skolerne og klubberne for at høre, hvad de kender til dem. Hvis der er grund til bekymring, kommer sagen ind i SSP-koordinationsgruppen, hvor jeg sidder sammen med repræsentanter fra skole, klub, socialforvaltningen og os fra politiet.



Som socialfaglig forebygger holder jeg bekymringssamtaler. Ofte gør jeg det sammen med en anden, som vælges ud fra, hvem der giver bedst mening at have med. Vi plejer altid at stille det bedste hold. I næste uge skal jeg holde en samtale, hvor jeg har den unges tidligere kontaktperson med, fordi han har en god relation til den unge. Andre gange kan det være en klasselærer eller SSP-lærer. Der er unge, som ikke har en god relation til nogen overhovedet. Det er sørgeligt, men det kan også være med til at forklare, hvorfor de gør, som de gør. For det meste vil jeg gerne have forældrene med til samtalen, så de også hører, hvad vi taler om og kan tale videre med deres barn efterfølgende. Nogle gange er der unge på ungelisten, som er gengangere. Så ringer jeg sommetider og hører deres perspektiv, inden jeg vurderer, hvordan sagen håndteres bedst muligt. De fleste synes, at det er fint og kan godt se, at jeg ringer ud fra omsorg. Jeg gør meget ud af at fortælle, at vi vil dem alt det bedste. At vi tror på, at de kan mere, og at vi vil hjælpe dem på vej. De fleste unge kan godt se, at vi ønsker at have en indvirkning, før det går galt. Vi fortæller om, hvad vi ser, og hvad det kan udvikle sig til. Det er ikke sikkert, at det betyder, at de ændrer noget. Det sætter refleksioner i gang hos de fleste, men der er nogle unge, hvor vi må sige, at det udelukkende er en socialforvaltnings-sag, og hvor der er ikke mere forebyggende at komme efter. Sådan er det desværre også.

En del af mit arbejde er at have et tæt samarbejde med især skolerne. Jeg vejleder og sparrer med dem om de udfordringer, de har. Jeg er også med til at afholde forældremøder. Fx har vi holdt et møde for forældrene til nogle 6. klasses-drenge, som havde fundet et sted, hvor de kunne opholde sig og ryge hash. Forældrene gik fra mødet med nogle tanker om, hvad deres børns adfærd kunne udvikle sig til, når man i så ung en alder starter med at ryge hash og blev mere opmærksomme på, hvad de skulle kigge efter. Vi holder også store forældrearrangementer, når skolerne oplever noget, som de har behov for støtte til at håndtere eller forebygge. Så giver SSP-samarbejdet rigtig god mening. Der vil altid sidde forældre, som slet ikke er klar over, hvad vi snakker om. Men når man italesætter det, går de hjem og taler med deres barn og finder måske ud af, at de er en del af det, eller i hvert fald har viden om det. Skolerne bruger mig også, når de er i tvivl om en bekymring skal videre til SSP. Jeg har brugt tid på at få skolerne til at lave SSP-sager, og det er de i fuld gang med. Det er fedt, at vi i forebyggelsen handler, når de unges adfærd bekymrer os og ikke først, når der er begået noget kriminelt.



Forebyggerne er også ude til opgaver som sidste skoledag i Fælledparken, som jo også ligger på Østerbro. Der kom 2500-3000 unge mennesker til sidste skoledag i år, og der blev drukket meget alkohol. De unge tog positivt imod og var glade for, at vi var der og passede på dem. Så kan man spørge, om det er vores opgave. Men når en ung ligger bevidstløs af druk, er man et potentielt offer for alt muligt. Der giver det god mening at sørge for, at der er nogle, der tager sig af dem. At de kommer hjem, og at der bliver ringet til forældrene. Vi har også en overgang været sammen med nærpolitiet Amager på Christiania og fokusere på de unge under 18, som er der, samt til puttefester i Ulvedalene.

Hvilke problemstillinger (relateret til ungdomskriminalitet) karakteriserer dit lokalområde? 

På Østerbro har vi Fælledparken og Nordhavn, hvor der om sommeren kommer rigtig mange unge mennesker, som hygger sig, men som også drikker meget alkohol. Sidste sommer så vi børn i Fælledparken helt ned til 12 års-alderen, som drak vodka. Der var også overfald og røverier, som bliver filmet og delt. De unge kommer alle mulige steder fra: Nordsjælland, Roskilde, Slagelse, Greve, Ishøj… Det gør vores arbejde sværere og mere udfordrende, fordi vi ikke kender dem. Med unge, der kommer fra andre bydele i København, kan jeg samarbejde med de andre forebyggere. Den mulighed har jeg ikke, når de kommer fra andre kommuner. Det er stort set de samme udfordringer hver sommer, og alligevel er det nogle gange som om, at vi mangler et gear. I Nordhavn fx startede vi sidste år en opsøgende SSP-indsats, som løber igen i år. Alligevel kan vi blive overrasket over de mange mennesker, der opholder sig der. Jeg tænker, at vi nogle gange er på bagkant af de unge. Forebyggelse handler om koordinering og kommunikation.

Som man også ser andre steder i byen, er butikstyveri et stigende problem. Det er børn helt ned til 12 år. Vi har også pigegrupper, der udfordrer hinanden først i forhold til, hvor meget de kan stjæle uden at blive opdaget, og så bliver det vildere og vildere. Der bliver røget hash, men der er ingen tvivl om, at der er en stor udfordring med alkohol.



Jeg oplevede et narrativ, da jeg kom til Østerbro om, at Østerbro var helt stille og rolig, fordi forældrene her er ressourcestærke. Men fordi det er ressourcestærke forældre, betyder det ikke, at de unge ikke stadig er unge og skal afprøve nogle ting. Der kan også være en udfordring med forældre, der arbejder meget, og hvor børnene er mere overladt til sig selv.



Hvad er dit bidrag til det kriminalitetsforebyggende samarbejde?

Fordi jeg har en baggrund som både pædagog og socialrådgiver, kan jeg på en måde ”oversætte” for skoler og forældre, hvordan myndighederne handler. Jeg har altid fokus på, at de unge gør, som de gør, af en grund. Der er ingen unge, der ønsker at være en del af SSP. Det kan godt være, at de siger ’det er fint nok’ og ’jeg er ligeglad’. Jeg er sikker på, at det til dels skyldes deres slukket teenagehjerne. Jeg har et slags motto i mit arbejde, at ”alle børn er gode børn”, men de gør tingene af en grund, og vi bliver nødt til at se bag om handlingerne. Jeg har selv to teenagedrenge og kan fortælle forældre, at jeg ved, at det er benhårdt arbejde. Nogle gange har jeg det perspektiv, at som mor hvad vil jeg så gerne vide? Hvad mangler jeg? Hvordan vil jeg gerne have, at nogle agerer? Så på det plan tilbyder jeg meget af mig selv.

Hvad får du ud af at være med i SSP?

Den faglige sparring i SSP betyder, at jeg bliver klogere på alle fagprofessionelles perspektiver. Og så elsker jeg bare arbejdet med de unge. De giver så meget. Det er fedt, når jeg ringer, og de tager imod hjælpen.

Hvor ser du, at vi kan udvikle og styrke samarbejdet endnu mere? 

Et større samarbejde på tværs af kommunerne vil hjælpe os fx med viden om, hvor mange unge der planlægger at komme til København sidste skoledag. Så vil vi kunne arbejde sammen, så det ikke er os på Østerbro, der står med det hele. Det er jeg ikke sikker på, at vi bare sådan lige kan løse, fordi vi arbejder forskelligt, og fordi der er ikke ansat forebyggere alle steder. Og små kommuner har ikke lige så mange ressourcer til rådighed, men det betyder jo ikke, at deres unge ikke kommer ind. Men det ville give mening, når vi ser, at de unge er så mobile, som de er.

Hvad er du mest stolt over, at du har været med til i forhold til arbejde med unge?

Jeg er mest stolt over, at jeg har været med til at få skolerne på Østerbro mere på banen. De har fået øjnene op for, hvor vigtigt det er at reagere på tidlige bekymringer. SSP-lærerne sagde, at de følte, at de blev ved med at sige det samme til deres kolleger. Det gør noget andet, at vi som forebyggere fra politiet står på et lærermøde og understreger, hvor vigtig en rolle de spiller i det forebyggende arbejde. Jeg har brugt lang tid på at oparbejde samarbejdet, men nu ringer de og beder om hjælp og sparring. Og jeg kan ringe til dem. Jeg kender dem, og de kender mig. De ved, hvad jeg står for, nemlig at hjælpe unge mennesker. Vi når de unge gennem samarbejde. Man kan ikke klare det hele alene, men det kan vi sammen.



Hvad lytter du til af musik? 

Jeg lytter stort set til al musik, undtagen rock og heavy metal, men jeg er nok meget til pop. Musik betyder rigtig meget for mig og er en vigtig del af vores hverdag derhjemme. Jeg har nogle venner, som synes, vi er en larmende familie. Vi hører altid musik, tit høj musik. Jeg kan lide musik, som du kan synge med på og musik, du bliver glad af. Det er det, musik kan. Musik kan være med til at peppe op, hvis du har en dårlig dag. Jeg har fx en playliste, der hedder ’et lille stykke af glæde’. Dit sind kan hurtigt blive formet af musik. Det prøver jeg at give videre til mine drenge. Jeg går til mange koncerter. Den sidste koncert, jeg har været til, er Ed Sheeran. Jeg skal til Grøn Koncert og glæder mig især til at høre Medina og LOC.

Kan du anbefale en bog?

Min yndlingsbog er Hella Joofs ”Papmaché-reglen”, som har den tilgang, at vi skal være taknemmelige for det, vi har, i hverdagen. Hun siger det så fint. Hvis man kommer i bil og siger ”der er aldrig en parkeringsplads i København”, får man ikke en plads. Men hvis man synger en sang om, at der er en parkeringsplads, får du en parkeringsplads. Nogle gange skal du have fokus på, at tingene nok skal gå. Den har jeg læst og også hørt som lydbog et par gange for lige at huske den tilgang. Så kan jeg også godt lide Morten Papes bøger om Amager. Den måde, han skriver på, er fantastisk. Jeg er også en sucker for true crime og biografier fx om bande-rocker-miljøet for at forsøge at få et indblik, hvorfor unge lader sig hverve til kriminelle miljøer. Det er ikke alle og enhver, så hvad er det i deres opvækst og deres sind, der har haft en betydning?

Lytter du til podcast?

Ja, jeg lytter virkelig til meget forskelligt. Det kan være podcasts, hvor folk bare snakker som ”Livet ifølge Emil og Thomas”. Lige for tiden lytter jeg rigtig meget til podcasts om internettet. Hvad gør de sociale medier og internettet især ved de unge? Jeg prøver at sætte mig ind i, hvorfor det digitale spiller så stor en rolle, og hvad er det kan på godt og især på ondt. Lige nu er jeg i gang med en, der hedder ”Enter – Internettets skygge”, hvor der bl.a. er et afsnit om Snapchat AI robotten, som kan opfordre de unge til selvskade. Jeg har lyttet til Cybernauterne, som fortalte om Andrew Tate, fordi han engang fyldte rigtig meget hos de unge. Jeg ville vide, hvad han kunne, og hvorfor de bliver så fascinerede. Han er god til at promovere sig selv, og han siger nogle ting, som hvis man isoleret hører det, lyder fornuftig nok. Han ser godt ud, og han har mange penge. Alt det, de unge drenge synes, er fedt. Han har været MMA fighter - hvem vil ikke gerne det? Ting kan blive taget ud af en kontekst, og de unge glemmer sommetider at høre flere perspektiver og at være kildekritiske. Der mangler kildekritik blandt de unge, som jeg ved, at skolerne arbejder på. Men det er igen det, internettet, kan – at bekræfte ens egne holdninger. På Instagram kan man vælge kun at se, hvor godt alle folk har det. Jeg bruger selv Instagram, og det har taget mig mange år at vælge de profiler, der giver mig noget. Ikke mindste at vælge dem fra, der giver mig dårlig samvittighed over ikke at have løbet et maraton eller kun servere sund mad. Hvis jeg som voksen har så svært ved det, hvordan skal de unge så navigere i det? Hvordan hjælper vi dem med at forholde sig til, hvad der er den ægte verden? For dem er den ægte verden. Det er den samme verden. Den virtuelle verden og den fysiske verden er den samme, og det er så vigtigt, at vi voksne har den forståelse, så vi kan hjælpe dem med at navigere i det. Når voksne har så svært ved at tale ordentligt på nettet, hvordan skal vi så lære vores børn det?

Hvad kan du lide at lave i din fritid?

Jeg går rigtig meget og hører lydbog, podcast eller musik. Det er sådan, jeg får clearet mit hoved. Så træner jeg og bruger tid med mine drenge og mand.