Månedens SSP Profil - juli 2022

Hvad arbejder du med? 

Jeg er netværks- og frivilligkoordinator. Det vil sige, at jeg har med alt det at gøre, der ikke er klassisk biblioteksarbejde. Da jeg startede her i Vigerslev Bibliotek, fik jeg til opgave at lave det til et biblioteks- og kvartershus, hvor det lige så meget er brugerne, som skal definere, hvad stedet skal.

Det gode ved Folehaven er, at der er vildt mange aktører, som man kan lave noget med. Noget af det første, jeg gjorde, var at gribe fat i den boligsociale helhedsplan og spørge, om vi ikke skulle lave folkekøkkener. De har et andet kendskab til de unge, end man ellers traditionelt har på et bibliotek. Vi begyndte at holde folkekøkkener sammen, hvor lokale kvinder lavede mad, og unge lommepengejobbere var tjenere og værter. Vi har holdt folkekøkken på biblioteket i over fire år nu, og der kommer over 100 mennesker hver gang. Rigtig mange af områdets beboere siger, at de på grund af fællesarrangementerne føler en øget tryghed og oplever gode fællesskaber. De er så glade for, at man samles herude.

Biblioteket er til for alle. Det er alles hus. Det er for dem på villavejene og de nye på Grønttorvet og så for dem i de almene boliger. Fordi vi har så blandet en beboersammensætning i området, har det før i tiden været svært at få folk til at mødes. For mig skal et bibliotek være et demokratisk rum, hvor alle bliver mødt på lige vilkår. Det er det, biblioteket kan og skal. Vigerslev Bibliotek hænger fysisk sammen med skolen, så vi kender lærerne og eleverne. Det gør bare, at det er nemmere for dem at gå til os. For nogle, hvor biblioteket ikke har været en naturlighed i familien, oplever de alligevel, at det lige så meget er deres rum, som det er alle andres.

Vi har en kæmpe ungegruppe, som hænger ud her hver dag, fordi klubben først åbner sent. I stedet for at se det som et problem, tager vi fat i dem og laver noget sammen med dem. Det kan være, at de vil være vært på FerieCamps eller deltage i større arrangementer som de kæmpe EM-arrangementer, vi holdt sidste år.

Hvilke problemstillinger (relateret til ungdomskriminalitet) karakteriserer dit lokalområde? 

Der kan godt være lidt uro og ballade, men fra jeg startede til nu, er der ikke nogen, man skal bange for. Der er ikke hård kriminalitet, som der har været.

Det er vores erfaring, modsat andre steder i byen, at vores unge ikke bevæger sig væk fra lokalområdet så meget. De opholder sig meget her i kvarteret. Hvis man siger, at der er et arrangement på Toftegårds Plads, kunne man lige så godt sige ”tag til Jylland!” Måske suser de hen til Hafnia Hallen, men det er så det længste.

Vi har et stort fokus på det løbende arbejde med de unge. Vi har en følgegruppe, hvor vi mødes hver måned inden SSP-lokaludvalgsmødet for at vende, hvad der sker helt lokalt, hvem vi skal have ekstra fokus på, og hvilke indsatser vi kan sætte i gang. Ting, som ikke behøver at blive vendt på et lokaludvalgsmøde, fordi det er så lokalt. På den måde kan vi lynhurtigt rykke og sætte noget i gang. Det giver så meget mening at arbejde på den måde. Jeg kan gå tilbage og fortælle mine kolleger, selvfølgelig uden at nævne navne, hvis der er noget, vi skal være opmærksomme på i den kommende tid. Tryghedssporet får et nemmere flow, som suser ud til alle de andre. Til mine kolleger, de ældre og alle dem, der bruger huset og er i området. Omvendt ved man, hvem man kan tage fat i, når man er beboer i området, fordi vi gør det så tydeligt, at det er os, der har den.

Hvor ser du dit bidrag til kriminalitetsforebyggende arbejde? 

KFF’s rolle er lidt svær i SSP. Her i området arbejder vi hands-on med det. SSP-samarbejdet er megavigtigt. Jeg laver ikke særlig mange ting, hvor jeg ikke tænker det ind på en eller anden måde. Så det er en kerneopgave for mig at arbejde med de unge og skabe tryghed og gode fællesskaber. Jeg er heldig, at jeg er i et bemandet hus. I de idrætsanlæg, hvor der ikke er bemanding, er det en anden historie, men jeg tror altid, at det er vigtigt med netværk og samarbejde. Det kræver at man investerer noget og viser, at man vil give noget. Vi skal alle bidrage for at få udbytte af det.

Jeg kan bidrage med kultur, ikke på den klassiske biblioteksmåde, men ved at hive de unge ind i det demokratiske rum. De ved, at biblioteket er meget andet end for dem, der bare går ind og søger litteratur. Biblioteket er også et mulighedsrum for al mulig andet. Vi anerkender de unge rigtig meget. For eksempel bruger vi lommepengejobbere, og jeg er med til at uddanne ungeværter sammen med helhedsplanen, så de får en værtsrolle i biblioteket. Vi havde overborgmesteren Sophie Hæstorp på besøg, og det var ungeværterne, der var værter den dag. Det er vigtigt altid at blive set og hørt. Det synes jeg, at vi er rigtig gode til herude. Der tror jeg, at man med kulturhatten på kan have lidt blødere tilgang, som er lige så vigtig som de andre tilgange. Vi er nødt til hele tiden at kigge på helhedsbilledet, hvis vi skal ramme de unge. Der er mange borgere i Folehaven, gamle som unge, som gerne vil lave ting sammen. Der er et godt fællesskab i Folehaven. Der sker mange sjove ting, og der er mange gode mennesker. Her er mange ressourcer at trække på. Måske ikke de traditionelle ressourcer, men noget andet, som også kan en hel masse. Vi er gode til at tænke ud af boksen. Det er en utraditionel måde at arbejde med biblioteker på, men det er vigtigt, at vi er et hus, der siger ja og understøtter alt det andet vigtige arbejde, der er her.

Jeg bidrager også i SSP-enkeltsager og har været med til at holde forældresamtaler. Det kan være i tilfælde, hvor det gået hårdknude med skolen. Så kender jeg måske forældrene fra aktiviteter, vi har i biblioteket. I forhold til SSP-indsatser overvejer vi altid, hvordan vi kan spille med i de, indsatser, der er i gang. Tidligere har jeg været tovholder på ”SSP-minus indsats”. Vi havde en gruppe yngre børn, hvor der var brug for at have ekstra opmærksomhed på dem. Der startede vi målrettede indsatser for at få dem ind i fritidsaktiviteter med rollespil som udgangspunkt i et samarbejde mellem os, skolen og fritidshjemmet.

Hvad synes du, er det vigtigste i SSP’s arbejde? 

Det er samarbejdet mellem forskellige fagligheder. Det ville være svært for mig at lave det arbejde og alle de aktiviteter, jeg gør, hvis jeg ikke havde det netværk. Det betyder meget, at vi sidder med så mange forskellige kasketter på og sidder med så mange gode fagligheder, når vi skal lave noget, der virker. Jeg har læst på KUA og er bachelor i kunsthistorie og kandidat i moderne kulturformidling. Det er ret langt væk fra det, man kan som fx socialarbejder. Men fordi vi har de forskellige fagligheder, kan vi rykke sammen.

Hvad er du mest stolt over, at du har været med til i forhold til arbejde med unge?

Der er mange ting. Jeg er rigtig stolt over folkekøkkenerne, fordi jeg ved, at de betyder meget for virkelig mange i området. De har måske ikke en direkte tryghedsdagsorden, men vi ved jo, at de skaber tryghed. Der har været folk henne efter folkekøkken og sige, at de har lært områdets unge at kende på en anden måde. De er ikke længere dem, der går og larmer, og hvor folk tror, de bare går og keder sig og laver ballade.  Så er jeg også helt vildt stolt af alle de mange aktiviteter og arrangementer, vi får banket op, som vi lykkedes med. Vi har nogle af de mest succesfulde FerieCamps i hele København. Både i forhold til antallet af børn og unge, der deltager og dels fordi det lykkes med brobygning til foreningerne. Også EM-arrangementerne var nogle af de største i byen med 2000 mennesker. Det var gratis arrangementer, hvor der blev vist kampe på storskærm, holdt fællesspisning og afviklet fodboldturneringer på pladsen. De unge spillede en kæmperolle i arrangementerne. De lavede ansigtsmaling på børnene, solgte sodavand og hjalp med at slæbe storskærm frem og tilbage. Jeg synes, at når vi kaster os ind i noget, bliver det næsten altid en stor succes. Det tror jeg er fordi, vi ikke er bange for at prøve ting af og hive de unge med, hvor man måske tænkte, at det var nemmere at lade være.

Hvor ser du, at vi kan udvikle og styrke det tværforvaltningsmæssige samarbejde endnu mere? 

Vi er et mikrokosmos her. Det er en del af DNA’et at man griber fat i hinanden, men jeg tror godt, at det kan styrkes. Vi skal passe på med at være så forvaltningsforankret, som vi er. Den silotænkning besværliggør tingene. Vi skal tænke mindre i SOF, BUF; BIF, KFF…  Vi skal se, hvor vi hver især kan bidrage Det er en generel udfordring, men skulle man ændre det, vil vores område være et nemt sted at starte, fordi vi allerede samarbejder på tværs. Jeg tænker, at man kunne lave en case ud fra SSP-samarbejdet. Vi skal tænke i synergier og hele tiden tænke sammen. 

Hvilke podcasts lytter du til? 

Jeg lytter til ”The Daily”, som er en podcast fra New York Times. Så lytter jeg til den danske pendant ”Genstart”, som også handler om aktuelle sager. Jeg har min ’guilty pleasure,’ som er ”Det vi taler om”.

Hvad lytter du til af musik? 

Jeg tror noget af den nyeste musik, jeg hører, er Billie Eilish. Ellers er det meget slut 90’er. Jeg er dårlig til at holde mig up to date!

Hvis du skulle anbefale en bog/lydbog, hvilken skulle det så være? 

Jeg synes, at man skal læse alle Sally Rooneys bøger. Hun har kun har udgivet tre bøger, men jeg vil godt udnævne hende til at være en generations stemme. Hun har skrevet ”Conversations Between Friends”, som er hendes første og ”Normal People”, som er lavet som serie. Der er lige kommet ”Beautiful World, Where Are You?”

Så skal man læse en bog, der hedder ”Priestdaddy”, som er skrevet af Patricia Lockwood. Den er desværre ikke oversat til dansk. Romanen er selvbiografisk og handler om en ung kvinde, som er slået igennem med et Twitter-digt. Hendes mand begynder at miste synet, og de er nødt til at flytte hjem til hendes forældre. Hendes far er en katolsk præst og er helt vildt mærkelig. Han ville garanteret stemme Trump, gå rundt med underbukser og spille guitar samtidig med, at han er katolsk præst. Hun flytter hjem og forsøger at lære sin far at kende. Jeg ved ikke, om det rigtig lykkes hende, for de er fra hver sin planet. Den er simpelthen så sjov, rørende, poetisk og finurlig og siger så meget om menneskelige relationer.

Hvad kan du lide at lave i din fritid?

Jeg arbejder på nogle skæve tidspunkter, så ud over at være sammen med min familie, forsøger jeg at se veninder og venner så meget som muligt. Jeg går ikke i biografen og på de museer, jeg gerne vil, men jeg læser enormt meget. Jeg læser på mobilen, så jeg kan læse alle mulige mærkelige steder og tidspunkter. Når børnene er blevet store, skal jeg på Roskilde Festival, så snart det kan lade sig gøre.