Månedens SSP-profil - januar 2025

Hvordan kom du ind det forebyggende arbejde?
Før jeg blev opsøgende medarbejder i Fritidscenter Brønshøj Husum, arbejdede jeg i 18+ centrene. Det var et spændende arbejde, men det er også hårdt at arbejde med en målgruppe, man ikke kan hjælpe, før det går op for dem selv, at det er et lorteliv at være kriminel. 

Hvad laver du som opsøgende medarbejder?
En typisk arbejdsdag som opsøgende medarbejder varierer meget. Vi har en matrikel, som er åben to dage om ugen. Før i tiden var opsøgende arbejde meget mere baseret på, at man tog rundt til hotspots og mødte de unge der. Det har ændret sig. Vi arbejder i et område, hvor der har været mange konflikter, og hvor unge er blevet dræbt. Det betyder, at de unge ikke hænger ud de samme steder længere, fordi det er for farligt. Det er en sørgelig tendens, unge benytter Snapchat-grupper, fx når de skal hjem fra arbejde, til at koordinere og spørge hinanden: ”Er der sikkert i gården?” Hvis nogen er hjemme, checker de området ved at kigge ud fra altanerne for personer, der ser mistænkelige ud, og svarer tilbage: ”Der er sikkert, bare kom.” Unge så tidligt som i 12-13-års alderen har en bevidsthed om sikkerheden i deres nærmiljø. Det viser, hvor meget utryghed fylder i deres hverdag. 

Ved at have en fast matrikel har vi mange timer med de unge, hvor vi kan snakke med dem og høre om deres udfordringer. Det giver en tættere relation, end hvis vi kun mødte dem sporadisk. Når vi er sammen med de unge, laver vi mange forskellige ting. Små ting, som for os virker ubetydelige, kan være store for dem – for eksempel en tur til Nyhavn, som nogle aldrig har oplevet før. Vi laver også fysiske aktiviteter som træning og fodbold, der hjælper de unge med at kanalisere deres energi og samtidig lærer dem værdien af fællesskab og samarbejde.

Sociale medier spiller også en central rolle i vores arbejde. Når de unge poster deres aktiviteter, kan vi lettere finde frem til dem og holde kontakten. De inviterer os ofte med til deres aktiviteter, og det er et udtryk for den tillid, vi har opbygget gennem mange år. Relationen er så stærk, at de ser os som voksne, der vil dem det bedste, og som ikke er ude på at gøre deres liv sværere. Vi har skabt et rum, hvor de ved, at vi er der for at støtte dem, uanset om det handler om konflikter, skolesamtaler eller svære situationer. Mange af de unge kender os fra tidligere, hvor vi har arbejdet med deres ældre søskende. Denne tillid gør, at vi kan nå ind til dem på en måde, som andre måske ikke kan.

Selvom der er de udfordringer, der er, elsker de unge, der bor her, området. Også pigerne siger, at de aldrig skal bo andre steder end i Tingbjerg. Man skulle tro, at ambitionen var at komme væk efter de hændelser, der har været, men det er det ikke. Det er en landsby med fællesskab og følelsen af at være et community. Folk er søde og selskabelige. Under Ramadan deler de mad, og der er en "vi er sammen om det her"-mentalitet. Det skaber et stærkt bånd til området, især blandt dem, der bor tæt sammen med store familier i små lejligheder. For mange er det et rart og trygt sted at være, trods de udfordringer der kan være.

Hvordan samarbejder I med forældre?
Forældrekontakt er blevet en større del af arbejdet, især med den yngre gruppe på grund af konflikterne i området. Mange forældre er nervøse for deres børn. Vi hjælper ofte med dialog mellem unge og deres forældre. For eksempel havde vi en ung, som var blevet snydt på sociale medier. Han frygtede at fortælle det til sin far. Vi hjalp ham med at tage samtalen, og faren tog det heldigvis roligt. Det viser de unge, at vi er der for at støtte dem, og at de ikke står alene.

Hvilke udfordringer relateret til ungdomskriminalitet karakteriserer dit lokalområde?
En stor udfordring er, at nogle unge med etnisk minoritetsbaggrund har svært ved skolearbejdet, fordi de mangler støtte derhjemme. Det kan føre til, at de laver ballade for at få opmærksomhed, og det kan eskalere. Vi arbejder tæt sammen med skolerne og er synlige dagligt, hvilket gør det lettere at opbygge relationer. Fordi mange allerede har set os på skolerne eller har venner, der hilser på os, er den første kontakt nemmere, og relationen bliver hurtigere stærk. Hvis vi ikke var synlige på den måde, ville det tage meget længere tid for de unge at stole på os.

Der er også en særlig udfordring i forhold til de unges opfattelse af succes og identitet. I et socialt belastet område kan det at være "sej" handle om at have en bestemt attitude eller fremstå skræmmende. For eksempel lavede vi under Corona en øvelse, hvor vi gik på Strøget med en gruppe unge og bad tilfældige forbipasserende om at beskrive deres første indtryk af gruppen. Nogle sagde, at de så søde ud, mens andre fortalte, at de ville holde ekstra fast i deres taske og gå over på den anden side af vejen. Det var en øjenåbner for de unge at se, hvordan deres fremtoning kunne opfattes negativt af andre, selvom det for dem handler om at beskytte sig selv, så de får lov til at være i fred for andre, som kunne finde på at gøre dem noget. Man er jo en del af sit miljø og bliver formet af det.

Succeskriterierne her er ofte anderledes end i ressourcestærke områder. Det er vigtigt at forstå de unges baggrund og behov, så vi kan støtte dem bedst muligt. En simpel ting som individuel lektiehjælp kan gøre en stor forskel. Mange af de unge har brug for et rum, hvor de kan koncentrere sig uden forstyrrelser. Vi arbejder på at give dem de redskaber og muligheder, de har brug for, for at kunne bryde de mønstre, der kan føre til kriminalitet.

Hvor ser du dit bidrag til kriminalitetsforebyggende arbejde? 
Jeg har mange års erfaring og kender mekanismerne i området. Jeg har en finger på pulsen og er i direkte kontakt med de unge. Mange andre faggrupper mangler denne hands-on tilgang, da de ikke er til stede på samme måde. Vi fungerer som bindeled og har et dybt kendskab til, hvad der foregår i området.

Hvor ser du, at vi kan udvikle og styrke SSP-samarbejdet endnu mere?
SSP er godt til informationsdeling, men nogle gange bliver informationerne for overfladiske. For eksempel hvis nogen rapporterer, at en beboer har overværet en ”narkohandel” – hvad er det baseret på? Vi skal være bedre til at spørge ind og gøre ting mere konkrete. Det er vigtigt at spørge ind, fordi oplevelserne er tit følelsesbetonede. Vi to behøver ikke at opleve dem samme situation på same måde. 

Derudover kan SSP måske blive mere effektivt ved at have bedre metoder og værktøjer. Hvis en tilgang ikke virker, skal vi turde prøve nye metoder. Vi mangler også bedre mål for resultaterne af vores arbejde. Hvad skete der med de unge – blev det bedre eller værre?

Hvad er du mest stolt over, at du har været med til i SSP?
Det bedste ved mit arbejde er at se unge, som mange havde dømt ude, finde en vej frem. For eksempel en ung, der nu er i gang med en håndværkeruddannelse, møder til tiden og udviser ansvarlighed. Det er fantastisk at se forandringen fra en usikker dreng til en ung mand med selvtillid og livsglæde. Det er også bedrøvende, når nogle fortsætter ned ad en negativ vej, men de positive historier giver energien til at fortsætte arbejdet.

Hvad synes du, er det vigtigste i SSP’s arbejde?
Det vigtigste, for mig, er informationsdelingen. SSP samler et bredt spektrum af mennesker, der arbejder med unge og alle brænder for at skabe de bedste rammer for dem. Det er dejligt, at der er så mange, der brænder for, at de unge har det godt. I vores lokaludvalg har vi et stærkt samarbejde og et tæt kendskab til hinanden, hvilket gør, at vi bruger hinandens kompetencer – ikke kun under møderne, men også i dagligdagen. For eksempel har vi "Ny Start" hver onsdag, hvor unge i jobtilbud laver mad til en større gruppe. Det er en god måde at styrke netværket og kendskabet til hinanden på. Vi kan gennem det kendskab hjælpe med at henvise de unge videre til relevante tilbud.

Hvad lytter du til af musik?
Jeg er stor fan af hiphop og har været det hele mit liv. Man kan ikke nævne hiphop uden at nævne Tupac, men jeg lytter også meget til Nas og J. Cole. Jeg har gået til mange koncerter gennem årene, men nu føler jeg mig lidt for gammel – de fleste tilhørere er unge, og det får mig til at føle mig ældre, end jeg måske er!

Lytter du til podcasts?
Ja, jeg elsker podcasts, især dem der handler om selvudvikling. Jeg har været selvstændig i 15 år og har drevet alt fra cheesecake-butikker og caféer til tatovørforretninger, så podcasts om forretningsudvikling er en stor inspirationskilde. Jeg lytter også til krimipodcasts, men mest som afslapning – ofte kender jeg allerede meget af det, de fortæller om. En favorit er "Banderelateret," fordi de er grundige og kritiske i deres brug af kilder. Jeg er også glad for DR’s podcasts, som for eksempel Tyran, der dykker ned i menneskelige og historiske perspektiver på skikkelser som Hitler og Mussolini. Jeg fascineres af kontrasten mellem det menneskelige og de grusomme handlinger – det er spændende at dykke ned i, hvordan mennesker tænker og handler.

Streamer du serier?
Helt klart! Jeg er vild med serier som The Penguin, The Day of the Jackal med Eddie Redmayne, og Yellowstone, der virkelig giver et spændende indblik i westernuniverset. Jeg ser også Presumed Innocent med Jake Gyllenhaal i hovedrollen.

Hvad laver du i din fritid?
Jeg bruger meget tid med min familie. Jeg har en søn på et år og en datter på syv, så vi tilbringer tid i Legeland, på skiture og med alt det, der følger med, når man har børn. At få børn har været en utrolig øjenåbner – den rene kærlighed, man oplever som forælder, er noget helt særligt. Samtidig tager jeg mit arbejde som selvstændig meget alvorligt. Der er mennesker, der er afhængige af mig for at kunne forsørge deres familier, og det giver mig et stort ansvar.