Månedens SSP-profil - februar 2024

Hvordan kom du ind det forebyggende arbejde?
Jeg blev skolens SSP-repræsentant, da den tidligere repræsentant gik på orlov. Jeg havde selv sagt til min leder, at jeg var interesseret i at blive en del af SSP. 

Jeg har haft en årgang, som testede grænser af i stor stil. Jeg kunne godt tænke mig at dykke mere ned i det og se, hvordan man kunne arbejde for at forebygge lignende. Det viste sig så også, at der var meget mere i det end, hvad vi lige vidste på forhånd. 

Jeg kom forholdsvis hurtigt på basiskursus, som var en god intro til arbejdet. Der har også ligget noget benarbejde i at finde min rolle. Jeg brugte den stabsansvarlige som sparring, og lokaludvalgsmøderne hjalp mig også med at blive introduceret for arbejdet. Tidligere var SSP-arbejdet ikke så omfangsrigt og tidskrævende, men hen over årene har et område om bekymringssamtaler udviklet sig. Det er noget, som jeg bruger meget tid på. 

Hvad arbejder du med? 
Jeg underviser i dansk, samfundsfag og idræt. Jeg kom ind i SSP, da jeg havde 5. årgang, og så har jeg haft dem indtil nu, hvor de går i 9. klasse. Jeg kan godt lide det med at have dem i en årrække og ikke bare i udskolingen. Jeg fik klasse, da de gik på mellemtrinnet og var ved at blive teenagebørn. På de fem år har jeg lært dem rigtig godt at kende. 

Skolen har to matrikler, som ligger ved siden af hinanden, så jeg gør også noget ud af det som SSP’er at være obs på, hvad der rører sig på alle trin. Det kan for så vidt være i indskolingen, selvom det ikke primært er der, jeg har mit fokus. Men jeg synes, det er spændende at reflektere over, hvor tidligt man kan spotte nogle, som kunne være SSP’s målgruppe, og hvor tidligt man kan forebygge. 

Min erfaring viser, at man skal holde gryden i gang og gøre opmærksom på, hvad man kan bruges til. Efter fem år ved min skole godt, at de skal tage fat i mig. Ellers har det været mig selv, der har skulle sparke døre ind og sige ’hey det kan være, jeg skal ind over her’. I modsætning til ressourcecenteret, hvor der er en struktur og fremgangsmåde over for elever, der er ordblinde eller ikke trives, har det ikke været en selvfølge som SSP’er. Mine kolleger og skolens ledelse bruger mig nu og vender ting med mig. 

Hvilke problemstillinger (relateret til ungdomskriminalitet) karakteriserer dit lokalområde
Vesterbro er ikke så hårdt belastet, men der er mange børn, der adfærdsmæssigt stikker ud lige så meget som andre områder i København. De er truende og provokerende i deres adfærd og tror, at vold, trusler og hårdt sprog er en del af et skolegårdsmiljø. De er ikke nødvendigvis involveret i noget kriminelt, men de er risikovillige. Det er i hvert fald noget, jeg synes er værd at holde øje med og italesætte. I værste fald godt kan det gå hen og blive noget, der er kriminelt. 

I og med Vesterbro ikke er så hårdt belastet, kan vi arbejde forebyggende frem for altid at skulle være brandslukkende. Men desværre er brandslukning også en del af arbejdet, og nogle gange kommer man ind for sent i forløbet i forhold til en ung. Derfor kan det stadig godt give mening, at man hjælper til og er synlig. 

I løbet af de fem år har der også været noget at se til især i forårs- og sommermånederne, hvor nogle af de unge mødes på tværs af bydele og holder fester i Fælledparken og Kongens Have. Det er ofte de mest risikovillige unge, som måske tidligt ude med alkohol, rygning og hash. Det havde en god effekt, at vi på tværs af skoler og klubber koordinerede og holdt et møde for de forældre, hvis børn var en del af det. Vi har en stemme i at hjælpe forældrene. Det er deres barn, der mødes uhensigtsmæssigt og overskrider grænser, og at de kan udveksle kontakter, så de kunne få samstemt. Det er rigtig svært at vide, hvem ens barn hænger ud med, hvis man bor på Vesterbro, og at det er i resten af byen og på Snapchat, det kører. Der er sket en stor udvikling med unges brug af digitale medier, og hvordan de bruges til at aftale møder på kryds og tværs. I det hele taget den digitale adfærd, som er et nyt kapitel i SSP, hvor vi skal forberede dem på, at det digitale også er noget, der kan være risikofyldt eller grænseoverskridende. 

Hvad har I fokus på i 2024?
I 2024 fortsætter vi med vores digitale elevambassadører. Digitale elevambassadører er et samarbejde med Børns Vilkår, hvor elever fra 7. årgang bliver uddannet og skal undervise 4. årgang i digital adfærd. Det kan handle om mobning og opførsel på de digitale medier. Det har været overraskende godt, hvor gode de har været til at gå ind i det. Vi har øvet det nogle gange, og nu skal de snart ud at undervise. Det glæder jeg mig rigtig meget til, fordi ung-til-ung giver noget helt andet end, når det er os voksne, der står og siger ”det skal I ikke, husk at opføre jer ordentligt.” De unge mennesker i 7. klasser er gode forbilleder for 4. klasserne.

Vi har også social pejling som en indsats. Jeg har selv kørt nogle forløb med social pejling de sidste to år i 6. klasserne. Det har været i form af en temadag for de enkelte 6. klasser, hvor de inden for nogle emner som fx sengetider, energidrikke, mobiltelefoner og rygning. Det giver også mening at pejle sig mod de ældre klasser for eksempel får de et spørgsmål om ”hvor mange tror I, der ryger i 9. klasse på vores skole?” De har ofte en overdrevet forestilling set i forhold til virkeligheden. De bliver meget overraskede og lidt lettet. Der er nogle skuldre, der falder ned, og de kan se, at det ikke er så voldsomt, som de går og tror. Det giver også mening at mødes med forældrene om aftenen, hvor de også får afstemt med hinanden, fordi det også tit er os voksne, der overdriver i forhold til de unge. 

Ud over det har vi fokus på butikstyverier. Jeg er ikke selv med i arbejdsgruppen, men hører om indsatsen på vores lokaludvalgsmøder. Jeg er i dialog med de butikker, der ligger tæt på min skole, så de kan kontakte mig eller min ledelse, hvis de oplever mange tyverier. Der er rigtig mange unge, der er ude i pauserne. Det er også fair nok, men de skal opføre sig ordentligt og lade være med at stjæle. Jeg tror, at det for de risikovillige handler om at teste grænser af. Man skal huske på, at det jo er langt fra alle, der gør det. Det er vigtigt, at vi har øje for det og at have en dialog med de unge og selvfølgelig også forældrene. 

Hvor ser du dit bidrag til kriminalitetsforebyggende arbejde? 
Jeg har været meget fokuseret på bekymringssamtalerne. Det er et rigtig godt redskab, vi har i København. Jeg kunne godt tænke mig, at vi gør dem mere strømlinet, fordi bare på Vesterbro er der forskellige måde at gå til dem på. Der har vi fået et inspirationskatalog om den gode bekymringssamtale, der måske kan være med til, at vi på en eller anden måde gør tingene mere ens. Det er min erfaring, er, at det er godt givet ud at bruge den tid på de samtaler. De første år havde jeg den socialfaglige forebygger med til samtalerne. Det giver noget ekstra til mødet, at der er en, der er ansat i politiet, med. Det er ikke så vigtigt for mig nu, fordi jeg er så erfaren i det, men slagkraften er større, især for de børn som måske er trådt ind i et kriminelt univers. Den præventive del er så vigtig, så vi viser forældre og det enkelte barn, at det her er noget, vi tager alvorligt i SSP og på skolen. 

Hvad synes du, er det vigtigste i SSP’s arbejde? 
Styrken er, at der er flere fagkombinationer ind over, og at vi er så forskellige i SSP. I skoledelen mangler vi nogle gange at tænke klubdelen ind, og klubberne er en stor del af SSP. Det er vigtigt at have det tværgående samarbejde mellem skole og klub, fordi det er os, der møder de unge i det daglige. Selvfølgelig også dem, der arbejder udegående, at man ved, hvem de er. Politiet er en stor del af samarbejdet, og vi har nogle gode betjente. 

Hvad er du mest stolt over, at du har været med til i forhold til arbejde med unge? 
Jeg er glad for den måde, min rolle som skolens SSP-repræsentant har udviklet sig på. At jeg har en større stemme, og at jeg bliver brugt. Alt den tid, jeg bruger på det, giver mening for andre. Jeg havde en projektfremlæggelse med 9. klasse i sidste uge, hvor tre elever havde om ungdomskriminalitet og inddrog SSP-vinklen. De tre elever har alle været til bekymringssamtale med mig. De talte om det som noget, der har hjulpet dem. De synes ikke, det havde været det fedeste, men de kunne godt se, hvorfor de var indkaldt til samtalerne og gav dem et skub i den rigtige retning. Jeg synes, det var fedt at høre, at de kunne se, at SSP gav mening. 

Hvor ser du, at vi kan udvikle og styrke det tværfaglige samarbejde endnu mere? 
Der har været nogle gode arrangementer for os som SSP’ere om for eksempel rusmidler og et kursus i U-turn. Det er givet godt ud, fordi der mødes vi på tværs af bydelene. Jeg synes godt, at man kan have mere af det. Også at vi arbejder mere bydækkende og koordinerende. Det kunne være et emne som den gode bekymringssamtale. Der er stor forskel på den måde, vi gør det på. Det er der selvfølgelig, fordi man sidder i forskellige bydele, men det er min drøm, at man bruger hinanden noget mere. Også bare os imellem på Vesterbro og at vi bruger hinanden mere ud over lokaludvalgsmøderne. Det er en kæphest for mig, at vi bruger noget mere tid på at snakke om, hvordan man gør det andre steder Jeg har haft et møde på en skole på Nørrebro, hvor jeg sammen med den stabsansvarlige for det område snakkede med dem, om hvordan de gjorde lavede bekymringssamtaler. Vi skal blive bedre til at sparre mere med hinanden og udveksle erfaringer. 

Hvilke podcasts lytter du til? 
Jeg lytter til podcasts om politik og sport, primært på P1 og DR. Jeg kan rigtig godt lide ”Verden ifølge Gram” med Steffen Gram, som lige nu handler meget om USA, men også om krigene ude i verden. Jeg synes, han er megadygtig. Så lytter jeg rigtig meget til podcasts om cykling for eksempel "Forhjulslir" og "Radiotour", hvor gamle cykelryttere sidder og snakker om cykelugen og nørder ned i det. Det er ugentlige go-tos for mig. Ellers er jeg også glad for ”Genstart”, hvor man får noget viden på 20 minutter. 

Hvad lytter du til af musik? 
Egentlig meget blandet. Senest har jeg være ude og høre DR’s symfoniorkester spille Beethoven. Det er ikke noget, jeg normalt lytter til, men det var måske noget, jeg kunne komme til. Det var meget flot og fascinerende. Det var virkelig en oplevelse. Jeg er meget optaget af Italien som land, så jeg forsøger at tilegne mig sproget. Jeg kan godt lide at lytte til italiensk radio og italienske sange. Det giver mig noget ro.

Streamer du serier? 
Ikke så meget, men jeg forsøger at blive bedre til det. Jeg ser nogle dokumentarer lige for tiden, særligt naturdokumentarer. Den seneste, jeg har set, var ”The Alpinist” om en ekstrem bjergklatrer. Den er fascinerende både i forhold til selve klatringen som sport, men også de vildeste bjerge i verden.

Hvad kan du lide at lave i din fritid?
Jeg nyder at være sammen med mine børn, som er 9 og 12 år og min kone. Så cykler jeg rigtig meget, en time eller halvanden dagligt, for at få ro i hovedet og komme lidt ud af byen. Under Corona lukkede fitnessklubben ned, og så købte jeg en racercykel. Jeg har cyklet liget siden. Under Corona var der nogle, der fik en hund, andre fik en racercykel! Før trænede jeg indendørs, men nu kommer jeg ud, og det giver meget at komme ud i vind og vejr. Tit cykler jeg til Amager til diget. I april skal jeg til Italien med nogle venner og cykle i bjerge.