Månedens SSP-profil - februar 2023

Hvordan kom du ind det forebyggende arbejde?

Jeg har været en del af SSP, siden jeg startede i Nærpolitiet for 15 år siden. Jeg var tidligere i efterforskningen, hvor jeg sad med en bunke sager. Når jeg afsluttede en sag, fik jeg en ny, og det kunne godt føles som samlebåndsarbejde. Jeg følte ikke, at jeg involverede mig rigtigt i mit arbejde. Efter efterforskningen sad jeg i vagtcentralen, hvor vi håndterede 112 opkald. Der mærkede jeg, at jeg ville noget andet, nemlig ud i vind og vejr og snakke med nogle almindelige mennesker. Tilfældigheder gjorde, at jeg søgte en etårig stilling i Nærpolitiet. Allerede et par måneder inde i mit forløb, blev jeg spurgt, om jeg kunne tænke mig at sidde med i SSP-lokaludvalget Valby. Jeg vidste ikke, hvad det drejede sig om, men det kunne være sjovt at prøve noget nyt. Jeg havde i starten ikke en større forståelse for, hvad Nærpolitiet lavede, men efter et par måneder viste jeg, at jeg gerne ville fortsætte med arbejdet. I stedet for brandslukning, som meget af det politiarbejde, vi laver i dag er, har jeg mulighed for at lave opfølgende arbejde, gå i detaljen og ind i en længerevarende proces om en problematik i et lokalområde. Man får et lokalkendskab, så man kan gå ind i lokale problemstillinger og lave lokale løsninger i et tæt samarbejde med lokale interessenter/samarbejdspartnere.

Hvad arbejder du med? 

Valby er i Nærpolitiet delt op i fem distrikter, hvor der for hvert område er en nærbetjent, og jeg har ansvar for Ålholm. En typisk dag er starter med at gennemgå døgnets hændelser, herunder særligt distrikt Ålholms hændelser.  Jeg orienterer mig om nye sigtelser og hændelser og vurderer, hvor det kan give mening, at jeg som Din Betjent laver opfølgning. Efter et personalemøde kører jeg på patrulje med en kollega, hvor der bliver lagt vægt på lokale udfordringer, lokale opfølgninger og besøg hos interessenter og borgere. Patruljer er som regel uniformerede for at vise synlighed og tilgængelighed. Vi patruljerer gående, cyklende og i patruljebil alt efter opgavens karakter. Vi arbejder ligeledes i civil, når opgaven taler derfor. Derudover består mit arbejde i sagsbehandling, besvarelse af henvendelser fra borgere samarbejdspartnere mv. Min vigtigste funktion er at arbejde for, at den almindelige borger føler sig tryg ved at færdes på gaden og i sit boligområde. Min opgaveløsning læner sig altid op ad denne grundpræmis.

Som nærbetjent bliver vi også afgivet til andre indsatser. Jeg har bl.a. været med til en indsats i forbindelse med, at Rasmus Paludan demonstrerede i Akacieparken. Her var vi som nærbetjente med ude blandt folk, og deltog også i aktiviteter, der blev lavet for de unge. Det fungerede ret godt. Der var et par anholdte den dag, men der var potentiale til meget mere, og jeg er sikker på, at vi fik lagt en dæmper. Vi var efterfølgende i klubben, og havde en god snak med de unge om demokratiets præmisser. Uanset hvilken politisk holdning man måtte have, sørger politiet for at beskytte borgeren mod voldshandlinger.

Hvilke problemstillinger (relateret til ungdomskriminalitet) karakteriserer dit lokalområde? 

De ungeudfordringer, der er i mit distrikt, er meget lig udfordringerne i det øvrige København. En stor del af de ungegrupper, jeg arbejder med, ryger hash. Ganske få af dem tager hårdere stoffer, så udfordringen er primært hash. Om vinteren opstår der kælderproblematikker, hvor unge samles og ryger hash i kældre i ly for vind og kulde. Om sommeren er udfordringen mere synlig for den almindelige borger, idet ungegrupper samles ved husgavle, borde-bænke-sæt mv. Ofte ser beboere fra deres vindue en større ungegruppe, der forsamles ved biler, ryger hash/cigaretter, larmer, efterlader pizzabakker, lattergaspatroner og tomme dåser. Dette skaber utryghed, og er en udfordring der findes i hele København.

Akacieparken er et almennyttigt boligområde, der ligger midt i mit distrikt. Gennem de seneste 15 år har området gennemgået en meget stor forandring. Da jeg startede som betjent i området var det på regeringens ghetto-liste, som senere i København blev betegnet SUB – Særligt Udsat Boligområde. Det var et utrygt område at bo i. Som nærbetjent var man ligeledes nødt til at overveje sine politimæssige dispositioner i området grundigt, før de blev iværksat. Fx var vi i perioder nødt til at medbringe en ”back-up-patrulje” når vi parkerede en patruljebil i Akacieparken, da man ellers kom retur til en bil med 4 flade dæk. Der var episoder, hvor unge satte ild til affaldscontainere og kastede sten efter politi/brandvæsen, og stemningen mellem myndigheder og ungegrupper var til tider anspændt. I dag kan jeg patruljere alene i Akacieparken og har en god relation til de fleste unge i området. Jeg plejer at kunne finde løsninger på de udfordringer, der løbende opstår i dialog med toneangivende unge fra boligområdet.

Det afgørende for den positive udvikling i området har været et bredt og tillidsfuldt samarbejde med forskellige samarbejdspartnere, her kan nævnes en dygtig ejendomsinspektør, det tidligere HotSpot-projekt, SSP-repræsentanter fra skole, klub og gadeteam samt ejendomsbestyrelse. Relationsarbejdet med områdets ungegrupper har dog været det mest effektfulde, og en god kommunikation med toneangivende unge fra disse grupper har vist gode resultater. En ændring i de fysiske rammer har også vist gode resultater. Ofte kigger man sig blind på gerningsmand og offer, og glemmer dermed ”gerningsstedet”. Man kan i nogle tilfælde, med ganske få midler, ændre stedet i en god retning. Det kan være beskæring af buske, belysning og aflåsning af områder mv.     

Hvor ser du dit bidrag til kriminalitetsforebyggende arbejde? 

Jeg synes, at jeg som Din Betjent har en central rolle i det kriminalitetsforebyggende arbejde. Man kan nå langt, når man som politimand kan arbejde ”ud af boksen” og se forskelligartede løsningsforslag med øje for vores vigtigste opgave. Nemlig at arbejde for, at borgeren føler sig tryg ved at færdes på gaden. Det er ikke altid, at straf er løsningen. Dialogen og samarbejdet er altafgørende i vores arbejde.  

Hvad synes du, er det vigtigste i SSP’s arbejde? 

SSP-samarbejdet er uhyre vigtigt for det forebyggende arbejde. Lovgivningen, der muliggør udveksling af oplysninger på tværs af forvaltninger i kriminalitetsforebyggende øjemed, er vigtigt. De formelle månedlige møder er vigtige, men det mere uformelle samarbejde mellem interessenter er mindst lige så vigtigt. Derudover gør et mangeårigt samarbejde det også nemmere at sætte ansigt på hinanden og gør dialogen langt bedre. Der skal ikke så meget til for at ringe til Jakob fra nærpolitiet frem for at skulle ringe 114. Et stort netværk er altafgørende for præventivt arbejde, og SSP-samarbejdet er en stor faktor i det brede netværk.

Hvad er du mest stolt over, at du har været med til i forhold til arbejde med unge?

Jeg er utrolig glad for at have været med til at udvikle et stort boligområde som Akacieparken fra et område, som var at finde på regeringens ghettoliste til et normalt boligområde. Hele stemningen i området, kriminalitetsbilledet, beboersammensætningen mv. har ændret karakter, og politiets dialog med områdets ungegrupper er grundlæggende god.

Hvor ser du, at vi kan udvikle og styrke det tværforvaltningsmæssige samarbejde endnu mere? 

Det vil styrke det forebyggende arbejde og SSP-samarbejdet, hvis repræsentanterne fra de boligsociale helhedsplaner/private aktører kunne være med, når vi taler om konkrete unge, fordi de har stort og nært kendskab til børnene og deres familier. Men det ville kræve en ændring af lovgivningen, da de ikke er omfattet af den nuværende lovgivning, der muliggør dette.

Hvad lytter du til af musik? 

Jeg tror ofte, at man ubevidst som voksen hører musik, man hørte i barndomshjemmet. Mine forældre hørte en del Bob Dylan, Leonard Cohen, Elvis mv. Dette hører jeg også i dag. Derudover var jeg ung i 80-erne og 90-erne. Den musik er klart at finde på mine play-lister.

Hvis du skulle anbefale en bog/lydbog, hvilken skulle det så være? 

Jeg hører yderst sjældent lydbøger, og har det faktisk med at falde i søvn til stemmen.

Hvad kan du lide at lave i din fritid?

Jeg tilbringer meget af min fritid med familien. Jeg er gift, har tre børn og har for nylig fået et barnebarn. Derudover mødes jeg med venner fra folkeskolen. Vi har en madklub, hvor vi spiser sammen på forskellige restauranter og giver maden stjerner. Sidste år var den bedst anmeldte ”Det glade vanvid”, som fik fire stjerner. Jeg er også med i en pokerklub og en ”tips”klub med nogle barndomsvenner. Jeg tror, at grunden til, at vi stadig mødes så mange år senere, er, fordi der er nogle rammer for samværet. Jeg tror generelt, at mænd har sværere ved spontane café-besøg, men trives bedre med ”klub-strukturen”, hvor der er faste rammer for samværet og mødefrekvens.