Månedens SSP Profil - december 2022

Hvad har du arbejdet med tidligere, og hvordan kom du ind i SSP?

Jeg har været automekaniker og senere værkfører, hvor jeg arbejdede på et værksted meget tæt på Politiskolen i Brøndby. Hver gang, jeg prøvekørte biler, kørte jeg forbi Politiskolen. Jeg kiggede ind og tænkte, at det kunne være superspændende at være en del af. På et tidspunkt valgte jeg at søge ind i politiet. I politiet kører man de første mange år udrykning. Det var spændende, men for mig blev det ret hurtigt dagligdag. Jeg kunne mærke, at jeg ville meget mere. Politiets beredskab kører ofte ud til hændelser, som enten er sket eller er i gang med at ske. Der har jeg altid været optaget af, om man kunne forebygge, at tingene overhovedet sker. Jeg var i lokalpolitiet på Amager i mange år og var med til at starte Din Betjent op. Det er et fantastisk koncept, som kører den dag i dag. For mig underbyggede arbejdet i lokalpolitiet, at opbygning af relationer og forebyggelse er vigtige opgaver, som i meget høj grad er med til at forhindre, at ting opstår. Jeg har også været leder i lokalpolitiet i Nordvest, hvor jeg var en del af SSP-ledergrupper flere steder i byen. Jeg kunne godt lide samarbejdet på tværs og, hvor meget man kunne gøre sammen i stedet for hver for sig. I starten havde jeg det sådan, at det var politiet, der skulle klare det hele selv. Når man ser det større billede, indser man, at der ikke er nogen, der kan klare det selv. Det skal ske i samarbejde med andre. Det følte jeg, at man kunne i SSP. På et tidspunkt blev jeg pressetalsmand, og da den tid var ved at være slut, søgte jeg stillingen i SSP Sekretariatet i København. Jeg havde haft mange års erfaring i politiet, og det kunne jeg bringe videre ind i endnu større perspektiv i forhold til forebyggelse som sekretariatschef i SSP København.

Hvad arbejder du med som sekretariatschef? 

Jeg har ansvaret for at sikre, at SSP København koordinerer det kriminalpræventive arbejde, og at man på strategisk niveau prioriterer det forebyggende arbejde. Forvaltningerne og politiet har hver især deres egen strategi og dagsorden at arbejde ud fra. Fælles for alle er det kriminalitetsforebyggende. Mere for nogen og mindre for andre. Her er det vigtigt at holde fast i, at alle har øjne for det kriminalpræventive arbejde.

Så er der selvfølgelig det at drive SSP Sekretariatet, som forestår al mødevirksomhed i byen på ledergruppe-, lokaludvalgs- og koordinationsgruppeniveau. SSP København er repræsenteret med en masse dygtige medarbejdere, der har rigtig travlt. Vi er med til at få et samlet overblik over udfordringer og tendenser blandt unge i København. Det er både i forhold til utryghedsskabende grupperinger, som SSP skal tage hånd om og helt ned på bekymringer på individniveau. Vi skal sikre, at dem, der egentlig har brug for hjælp i forhold til problemstillinger relateret til kriminalitet, får den hjælp og støtte fra SSP. SSP Sekretariatet er også primus motor for årsplansinternaterne. På baggrund af det, lokaludvalg og ledergrupper afdækker i bydelene af udfordringer og tendenser, understøtter vi planlægningen og udførslen af forebyggende indsatser.

Jeg har også det overordnede ansvar for SSP-beredskabet, hvor vi skal reagere proaktivt såvel som reaktivt. Proaktivt kan være, at vi på forhånd ved, at der skal være en demonstration, som kan medføre, at nogle af vores udsatte unge får lyst til at blande sig på en eller anden uheldig måde. Her skal vi – selvfølgelig med respekt for demokratiets spilleregler og ytringsfriheden - arbejde med de unge, så de er klar over konsekvenserne ved det, de gør. Et godt eksempel er Rasmus Paludan, da han begyndte at lave sine demonstrationer. Det lykkedes ham at få en masse unge opildnet i en sådan grad, at de kastede sten efter politiet. Det er noget, der giver konsekvenser for dem. Det vil vi gerne modvirke. Omvendt skal vi være reaktive, hvis der kommer hændelser, som vi ikke kender på forhånd og der er bål og brand ude i byen”, som vi siger. Hvis det er afgrænset hændelse, der sker én aften, koordinerer vi gadeplan og andre indsatser. Hvis vi ser, at det er noget, der vil gentage sig de kommende dage eller brede sig til andre bydele, arbejder vi intensivt med at få de unge væk fra gaden og ind i positive fællesskaber. Det kan fx være at koordinere, at klubber åbner og laver fede alternativer.

Lige for tiden er det, jeg får mest tid til at gå med, er opsamling fra årets årsplansinternater. Vi skal have et forkromet overblik over, hvor mange indsatser der er planlagt. Der er masser af superspændende og relevante indsatser, hvor de fleste ønsker en merbevilling, og der skal vi prioritere. Det er rigtig svært, fordi alt er godt, men vi er nødt til at sige nej til nogle af dem. Opgaven er at afstemme indsatserne med, hvor vi i SSP København gerne vil hen, og hvor vi ser udfordringerne. Det er vigtigt, at de indsatser, vi laver i byen, stemmer overens med de problemer, vi rent faktisk ser. Vi er også i gang lige nu ved at sikre en fredelig jul og et godt og trygt nytår, så vi kan komme godt ind i 2023. Vi står foran en juleferie, hvor de unge har fri fra skole. Vi plejer at arrangere et fælles blik møde onsdag inden ferien, hvor alle de gode aktører fra København mødes og fortæller om, hvad de ser af udfordringer i byen. På den måde får vi alle sammen et fælles blik på, hvad der sker i byen, ligesom at vi får et overblik over, hvad hver især har planlagt for de unge i ferien.

Det fylder også for tiden, at SSP Københavns strategi skal have nye delmål for 2023-24. Sikker By har lige lavet en fantastisk strategi, som har nogle gode pejlemærker, som vi skal læne os op ad. Det giver god mening, for alle SSP-samarbejdsparter har på en eller anden måde været involveret i den strategi. Det er vigtigt, at de to strategier harmonerer.

Hvilke aktuelle udfordringer og tendenser ser du aktuelt relateret til ungdomskriminalitet?

En af udfordringer er unges adfærd på nettet, og hvordan man skal gebærde sig der. På den ene side skelner vi som på voksne mellem online og offline liv, hvor de unge ikke deler deres liv op på den måde. De har ”one life”. De unge i dag er sociale på nettet, og det kan være en god ting, men der er også en bagside. Det er tydeligt i forhold til de mange sager, der har været om fildeling osv. Det er lige så tydeligt i forhold til trusler, hate speech, ensomhed og mobning. I dag kan du aldrig være i fred, for selv når du er alene hjemme, kan du stadig blive generet af andre. 

Når vi så tager ud i det fysiske rum, ser jeg en mobilitet blandt de unge, som er større end nogensinde. Før i tiden har man været meget knyttet til sit eget område, hvor de unge i dag, særligt takket metroen, drøner rundt i hele byen. De aftaler på de sociale medier, hvor de skal mødes, og så går det hurtigt. Det så vi fx i sommers ved, at der var en Snapchat-gruppe, ”Fest på stranden”. Når der blev skrevet i den, kunne vi se, at der hurtigt blev mønstret omkring 300 unge ude på Sneglen i Tårnby Kommune. Det positive ved de unges mobilitet er, at de unge kommer ud af deres nærområder. Det har myndighederne i årevis nudget de unge til. Det skal vi bifalde. Udfordringen er, at de mødes steder, hvor der ikke er voksen tilstedeværelse. Nogle gange har gadeplan, opsøgende medarbejdere, politi og andre aktører svært ved at følge med i forhold til, hvor de unge opholder sig. Det gør, at hvis der lige pludselig er 300 unge uden opsyn. Det kan være unge, som er så berusede, at de ikke kan tage vare på sig selv. Nogle gange er der større slagsmål. De store forsamlinger af unge kan også give utryghed i det område, det går ud over. De mennesker, der normalt bruger det offentlige rum, får deres rum taget af en masse unge, som måske ikke opfører sig helt efter bogen. Vi ser desværre, at nogle af byens mest udsatte unge føler sig fristet til at slutte sig til de store forsamlinger. Enten med en god hensigt, hvor de vil feste med, men hvor det ender galt i slagsmål. Det kan også være med en dårlig hensigt, hvor de fra start har planlagt, at de enten vil stjæle eller røve noget fra de andre unge.

Hvor ser du dit bidrag til kriminalitetsforebyggende arbejde? 

Mit bidrag er, at jeg på et strategisk plan er med til at bane retning for SSP København. At vi i København spiller hinanden gode – det er det mantra, vi har lovet os selv, i vores strategi. Det gør vi kun, hvis vi alle tænker helhedsorienteret og kigger bredt. Vi må ikke kun kigge ned i vores egen lille andedam. Min opgave er at modtage de strategiske hensigter fra SSP-bestyrelsen og omdanne dem til praksis og sikre, at den praksis kommer til at ske.

Hvad synes du, er det vigtigste i SSP’s arbejde? 

Det er den helhedsorienterede indsats på tværs af fagligheder. Det allervigtigste må være, at vi i den tidlige fase får opsporet de unge, som har brug for en håndsrækning. Vi skal hele tiden være nysgerrige på, hvordan vi bedst muligt får lavet det finmasket net, som opfanger alle de unge, der har behov for hjælp. Vi skal først belyse udfordringerne og derefter koordinere den bedst mulige løsning.

Hvor ser du, at vi kan udvikle og styrke det tværfaglige samarbejde endnu mere? 

Vi må aldrig føle os for gode og aldrig læne os op ad ”plejer”. Vi skal hele tiden være nysgerrige på, om det, vi gør, giver mening. I sidste ende om det, vi laver, er til borgerens bedste. Alt, hvad vi foretager os, skal i sidste ende være meningsgivende for borgerne. Vi kan styrke det tværfaglige samarbejde ved at kigge på tværs og se på, hvad der foregår i hele byen frem for kun et lokalområde. I virkeligheden skal vi også kigge mod nabolandene og i det hele taget bredt ud i verden, i forhold til, hvordan vi forebygger bedst muligt. Det er også vigtigt, at vi i SSP får dannet et fælles sprog, så vi alle sammen forstår hinanden. De faglige forskelligheder kan gøre, at man nogle gange kigger meget forskelligt på en given situation.

Hvis du havde en krystalkugle, hvor ser du SSP om 10 år?

Jeg håber, at vi stadig er en velfungerende organisation, og at vi er et forgangsbillede i Danmark i forhold til SSP. Jeg ser et moderne SSP, som har fulgt med tiden og på en eller anden måde følger de unge der, hvor de er - også på de digitale platforme. Jeg håber også, at vi har fået et fælles sprog, retning og forståelse.

Hvad er du mest stolt over, at du har været med til i forhold til arbejde med unge?

Jeg er allermest stolt over at være en del af SSP-samarbejdet. Jeg bliver meget glad, når jeg læser de forrige SSP-profiler, og hvor stolte de er over at være en del af SSP. Det fortæller mig, at SSP København har gang i noget af det rigtige, og at vi er et unikt samarbejde. Hvis jeg skal lave et nedslag, havde jeg kun været sekretariatschef i 14 dage, da Rasmus Paludan begyndte sine demonstrationer i København. Der udviklede vi ret hurtigt et koncept for, hvordan vi håndterer den slags uroligheder. Det var et koncept, som netop var på tværs af politi og forvaltninger. Selvfølgelig var der en kaosfase, men jeg synes, vi ret hurtigt fik styr på situationen, så demonstrationerne blev afviklet i god ro og orden. Når man kigger ud den dag i dag, kan vi se, hvor galt det gik i Sverige i påsken. Vi må selvfølgelig aldrig læne os tilbage og tænke, at nu har vi 100 procent styr på det, men jeg vil mene, at vi har godt tag om den del. Det er jeg stolt af.

Lytter du til podcasts? 

Jeg ved simpelthen ikke, hvornår jeg skulle få tid til at lytte til podcasts. Jeg har prøvet at lytte til ”Genstart” og ”Her går det godt”, når jeg cykler til og fra arbejde. Men jeg har mest brug for ro, når jeg cykler, hvor jeg kan få clearet min hjerne. Så jeg lytter ikke til podcasts.

Hvad lytter du til af musik? 

Bruce Springsteen er mit absolut største idol. Han har et samarbejde med E-Street band, som er et fantastisk band, der spiller virkelig godt. Springsteen har nogle gode sangtekster og melodier, og så har han også gode værdier. Jeg har fået Springsteen ind med sutteflasken. Hele min familie hører Springsteen, så hans musik har fyldt meget i mit liv. Jeg har været til et utal af koncerter med ham, og skal til sommer til tre koncerter. Ellers har jeg også en lidt hårdere smag og har hørt meget med Metallica, Iron Maiden, Megadeth og AC/DC i mine unge dage, hvor jeg var lidt af en rebel. Hvis jeg skal tage lidt nyere musik, synes jeg, at Tobias Rahim har ramt den godt.

Hvis du skulle anbefale en bog, hvilken skulle det så være? 

Jeg kan godt lide at læse, når jeg har tiden. Det er mest i ferier, og der bliver det oftest biografier. Jeg kan godt lide at læse om andre, som har opnået noget stort. Den, der har gjort størst indtryk på mig, er Bruce Springsteens biografi. Han er født og opvokset i arbejderklassen med en far, som ikke har været anerkendende over for ham. Han har haft en del udfordringer og har været meget hos sine bedsteforældre, før han senere udvikler sin musikkarriere. Springsteen har levet den klassiske amerikanske drøm. Jeg er også optaget af bøger, som handler om motivation og selvudvikling. Den seneste, jeg har læst, er bogen ”Fokus” af Trine Kolding, som handler om at hjælpe sig selv med at have fokus og mindske stress og understreger, at hjernen ikke er bygget til at multitaske.

Hvad kan du lide at lave i din fritid?

I min fritid prioriterer jeg mine fire børn, kone og hund. Under Corona købte vi et sommerhus, så der er vi også meget. For at holde mig i gang styrketræner jeg fire gange om ugen. Så er tiden gået!