Månedens SSP-profil - august 2024

Hvordan kom du ind det forebyggende arbejde?
Jeg har arbejdet i Borgercenter Børn og Unge (BBU) Amager i 15 år, først som sagsbehandler på børneområdet og senere med børnefaglige undersøgelser af både børn og unge. Jeg begyndte at specialisere mig mere i ungeområdet, fordi jeg fandt det utrolig givende at tale med de unge, især dem, der havde begået kriminalitet. Da Ungdomskriminalitetsnævnet (UKN) blev oprettet, blev jeg ansat som kriminalitetskonsulent.

Min interesse for ungeområdet opstod, fordi jeg syntes, det var sjovere at have en dialog med unge. Jeg kunne lide at tale med dem om deres håb og drømme, og hvad de selv ønskede skulle ske i deres sag. Det føltes lettere end med små børn. De unge har virkelig deres egen stemme, og selvom mindre børn selvfølgelig også har en stemme, så kan de unge udtrykke sig på en helt anden måde. Jeg nyder at tale med dem, og jeg kan altid se det positive i dem. Selvom de laver noget dumt, så kan jeg stadig godt lide dem. Og jeg tror, de fleste af dem kan også lide at tale med mig.

Hvad arbejder du med som kriminalitetsmedarbejder? 
På Amager har vi fire SSP-lokaludvalg, og jeg sidder i to af dem. Jeg er også med i koordinationsgruppen, hvor jeg bruger meget tid på at forberede de enkeltsager, vi skal drøfte. Desuden er jeg involveret i en SSP-indsats kaldet grupperingsindsatsen, hvor vi på tværs af fagområder arbejder med bekymrende ungegrupper på Amager.

Som kriminalitetskonsulent håndterer jeg mindre alvorlige kriminalsager, fx butikstyveri, besiddelse af en joint eller graffiti. Jeg afholder kriminalpræventive samtaler med de unge og deres forældre og vurderer på baggrund af samtalerne, om sagen skal lukkes, eller om den skal overdrages til en rådgiver, som tager sig af de mere alvorlige sager. Hvis det er relevant, deltager politiets forebyggere også i de kriminalpræventive samtaler, især hvis den unge har begået gentagne lovovertrædelser eller har en negativ opfattelse af politiet, som politiet gerne vil være med til at ændre.

En anden vigtig del af mit arbejde er sagssparring med rådgiverne og deltagelse i møder med unge, der har begået alvorlig eller personfarlig kriminalitet. Jeg har en konsulentfunktion og deltager i møder, hvor vi drøfter sager og mulige tiltag, der kan forebygge yderligere kriminalitet hos de unge. Jeg kvalitetssikrer også deres skriftlige materiale, især når de skal udarbejde udtalelser til retten eller indstillinger til UKN, hvilket er afgørende for, at nævnet følger vores anbefalinger. Det gør de heldigvis i langt de fleste tilfælde, hvilket er godt, da det er os, der kender de unge bedst. Jeg er også nævnsmedlem i UKN, men kun i sager, der ikke omhandler unge fra Amager.

Hvilke udfordringer relateret til ungdomskriminalitet karakteriserer dit lokalområde?
På Amager ser vi en stigning i butikstyverier blandt unge. En ny tendens er, at det i stigende grad er piger, der bliver taget for at stjæle. Det drejer sig ofte om fx make-up og parfume for flere tusinde kroner. Selvfølgelig er der også mindre tyverier, som en chokoladebar eller en energidrik.
Så den butikstyveriindsats, som SSP har udviklet andre steder i byen, er jeg meget interesseret i. Det kunne være et koncept, vi kan overføre til Amager. 

De unge på Amager er også karakteriseret ved en høj grad af mobilitet, ikke ved at bevæge sig mellem bydele, men mere i forhold til deres venskaber. Jeg har lagt mærke til, at når de unge taler om deres venskaber, har mange venner, de har mødt gennem sociale medier som TikTok, Så venskaberne opstår også andre steder end skolen eller gården.

I Amager Nordøst, herunder områder som Holmbladsgade og Prags Boulevard, er der særligt fokus på bekymringer omkring rekruttering til bander. Området er en del af den visitationszone, der er oprettet på grund af den aktuelle bandekonflikt. Det er vigtigt, at den viden, jeg får gennem SSP, bliver delt videre til mine kolleger i Ungeliv, som er rådgivere for de unge. Jeg har for nylig informeret dem om visitationszonen og om, hvordan de unge i området kan opleve at blive stoppet og visiteret mere hyppigt, hvilket kan skabe frustration. Nogle af de unge kan føle, at politiet går målrettet efter dem. Ungeliv kan så tale med dem og vejlede dem om deres klagemuligheder, hvis de har haft en dårlig oplevelse. En anden vigtig opgave er at formidle ny lovgivning, som påvirker de unge, vi arbejder med. For eksempel den nye knivlov, hvor man risikerer en bøde på 10.000 kroner første gang, man bliver taget med kniv, og fængselsstraf anden gang. Det er vigtigt, at vi formidler denne viden til de unge, så de forstår de store økonomiske og sociale konsekvenser, det kan få, hvis de bliver taget med en kniv.

Hvor ser du dit bidrag til kriminalitetsforebyggende arbejde? 
Mit bidrag i koordinationsgruppen er primært at levere relevant information. Jeg dykker ned i sagerne og fokuserer på det, der er væsentligt for koordineringen – det kan være historikken, bekymringer vi tidligere har haft, den unges omgangskreds eller hjemmeforhold. Ofte bruger jeg en hel dag på at forberede mig til disse møder.

På lokaludvalgsmøderne fortæller jeg om, hvad der sker i BBU Amager. Jeg giver en status på antallet af underretninger, vi har modtaget siden sidste møde, og hvilke typer sager de dækker. Det er vigtigt at vide, om vi fx ser en stigning i butikstyverier eller knivbesiddelse. Jeg har et bredt overblik over alle underretninger, der involverer unge på Amager, der har begået eller er mistænkt for kriminalitet eller har en bekymrende adfærd. Jeg følger på den måde med i tendenserne for udviklingen af ungdomskriminaliteten på Amager.

Hvad synes du, er det vigtigste i SSP’s arbejde?
Det vigtigste i SSP-arbejdet er det tværfaglige samarbejde, og at vi kan trække på hinandens faglige kompetencer og viden for at hjælpe de unge bedst muligt. For eksempel i grupperingsindsatsen kan en medarbejder fra klubben komme med idéer, som jeg aldrig ville have tænkt på, fordi vi kommer fra forskellige baggrunde og praksisser. Vores forskellige kompetencer er en stor styrke. 

På Amager har vi et meget velfungerende SSP-samarbejde. Når jeg skal tale med de unge første gang, kender de mig ikke altid. Her kan jeg ringe til en fra gadeplan eller en anden i SSP-netværket, som måske har bedre indsigt i den unge, og som kan deltage i samtalen eller give mig vigtig information. Under de kriminalpræventive samtaler informerer jeg altid de unge om, at de er eller vil blive drøftet i SSP-regi. Mange af dem ved allerede, hvad SSP er, og kender til aktørerne som gadeplansmedarbejdere, forebyggere, nærpolitiet eller SSP-læreren.

Hvor ser du, at vi kan udvikle og styrke det tværfaglige samarbejde endnu mere?
Jeg kunne godt tænke mig, at vi i højere grad delte de positive historier og erfaringer på tværs af Amager. Det kunne være, at nogen har afprøvet en ny metode, der kunne implementeres andre steder, eller at man har haft en samtale med en ung, hvor noget specifikt fungerede rigtig godt – eller måske ikke virkede, som man havde forventet. Vi kunne lære meget af hinandens erfaringer, fx når man har inddraget en anden part eller prøvet en ny tilgang, der har givet gode resultater.

Hvad er du mest stolt over, at du har været med til i forhold til arbejde med unge? 
Jeg er især stolt over indsatsen med de digitale elevambassadører, som vi fik sat i gang i SSP. Det betød, at alle folkeskoler på Amager uddannede digitale elevambassadører fra 7. klasse, som underviste 4. klasserne i digital dannelse. Vi fik struktureret indsatsen, og det er siden blevet udbredt til flere steder i København.

Hvad lytter du til af musik?
Jeg er blevet noget af en poptøs med alderen. Jeg lytter meget til Beyonce, Taylor Swift og Tobias Rahim. Da jeg var yngre, var jeg mest til grunge. Måske er jeg blevet blødere med årene. Jeg kan bare rigtig godt lidt popmusik - det gør mig glad!

Lytter du til podcast?
Ja, jeg hører podcast, både når jeg cykler til og fra arbejde, og når jeg træner. Jeg er især glad for Politikens Poptillæg, der dykker ned i popkulturens univers. Og som mange andre hører jeg Genstart, hvor man får de største nyheder kogt ned. Jeg følger også med i The Daily fra The New York Times, som jeg tror Genstart er inspireret af. Det er en daglig podcast på omkring 20 minutter, der fokuserer på de største – ofte politiske – emner i USA. 

Streamer du serier? 
Jeg er i gang med flere serier for tiden! Jeg er en sucker for amerikansk reality som Love is Blind, og RuPauls Drag Race er også en favorit. Showet handler om dragqueens i USA, der konkurrerer om at blive den dygtigste inden for skuespil, komik, sang og performance. De er enormt dygtige og flotte. Serien er hostet af RuPaul, som er "the original drag queen". Det er virkelig underholdende og samtidig meget relevant for den tid, vi lever i, når det kommer til at være homoseksuel eller transkønnet, at være anderledes og ikke nødvendigvis passe ind i den stereotype opfattelse af, hvordan en kvinde eller mand skal se ud. Den får kæmpe stjerner fra mig – det er både dygtige deltagere og har et vigtigt budskab, der gør mig glad at se. Jeg er også ret vild med fiktionsserier. Lige nu ser jeg tredje sæson af The Bear, som er en virkelig skøn serie.

Hvad laver du i din fritid?
Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste, og vi har skabt en lille sammenbragt familie med hendes søn og min egen. Når jeg ikke har min søn, bruger jeg meget tid med mine venner. Under Corona startede jeg et basketballhold, da alt andet var lukket ned, og det kører stadig. Vi hedder Queer Balls, og det er primært et hold for queer personer, hvor vi træner to gange om ugen. Det er blevet et fantastisk fællesskab, vi har skabt. Selvom vi selvfølgelig spiller basketball, handler det i lige så høj grad om at have det sjovt sammen. Da jeg fik ideen, spurgte jeg alle, jeg kendte, om de ville være med, og nu er det blevet et sted, hvor folk, der måske savner et fællesskab, kan komme og være sig selv. Det vigtigste er ikke basket, men at vi har det sjovt sammen og er gode ved hinanden. Man kan følge os på Instagram @queer_balls