Månedens SSP-profil - april 2024

Filmon er kulturansvarlig i helhedsplanen Mit Kvarter og er SSP’er i Valby. Det boligsociale spiller en vigtig rolle i det kriminalpræventive samarbejde. Læs mere om Filmons arbejde med børn, unge og familier og om en ny SSP-indsats, Frontløberen.

Hvordan kom du ind det forebyggende arbejde?
Jeg startede i helhedsplanen i 2021 og var suppleant for en kollega i SSP-lokaludvalget i Valby. Jeg blev koblet på, fordi jeg arbejder rigtig meget med unge og ungeaktiviteter. 

Hvad arbejder du med som kulturansvarlig i en helhedsplan? 
Min stilling er en partnerskabsstilling med Tryghedspartnerskabet. Qua Tryghedspartnerskabet og helhedsplanens fokusområder, arbejder jeg primært med unge og familier. Jeg laver projekter, indsatser, kortvarige- og længerevarende forløb, arrangementer og events. I det hele taget er jeg med til at understøtte lokale kræfter og projekter. Siden jeg startede, har jeg været med til at arrangere en del festivaler – streetfestival med gadeidræt, musik og gadekultur, jazzfestival for de lidt ældre, børnefestival, den årlige Folehaven-festival og gadeteaterfestival. Jeg var også med inde over et udendørsarrangement med EM på storskærm, som var et stort trækplaster. 

I forhold til projekter har jeg været med i juniorbetjent, en form for mini-politiuddannelse for unge 12-14 år. Jeg er involveret i All In, som er et iværksætterforløb for unge i alderen 15-17 år. Her er præmissen, at de unge skal have styringen. Det er ikke de professionelle, der sætter rammer og retning, men vi understøtter det, som de unge selv kommer med. I helhedsplanen har jeg også haft forløb med lommepengejobbere og masser af satellittræninger. Satellittræning er brobygning til idrætsforeninger. Selvom idrætsforeningen ligger over på den anden side af gaden, er det ikke altid lige nemt for unge at tage den rejse. Vi bringer i stedet foreningerne ud i området, så aktiviteterne foregår lokalt. Satellittræninger er på den måde med til at nedbryde de barrierer, der kan være for at deltage i foreninger. Derudover er der FerieCamps tre gange årligt i samarbejde med Vigerslev Bibliotek både her i Folehaven og Sydhavnen. Her er der mulighed for alt fra fodbold og basketball til krea og teater. Der er også tit nogle anderledes indslag som kæphesteløb, hvor børnene først byggede en kæphest og bagefter deltog i et løb. Det var en kæmpesucces! 

Vi har også gang i nogle eksperimenterende projekter som Frontløberen, som er et mobilt set-up. Frontløberen er en modificeret ladcykel med tag, lys og en masse andet. Frontløberen har tre ben; en velkomstreception, en socialreception og en inkluderende kulturreception. Tanken er at invitere unge ind og være et frirum på de unges præmisser, hvor de har lyst til at være. Ladcyklen kan komme ind i baggårde og andre steder, hvor de unge opholder sig. Der er varm kakao og mulighed for at lave toast. Når de er kommet ind i velkomstreceptionen, kan vi gå i dialog med dem. Så kommer den sociale reception ind i billedet. Mens de får en toast, kan vi hjælpe med at skrive dem op til bolig, søge uddannelse og job eller tungere ting som fx konflikter i hjemmet. Frontløberen er en form for fremskudt social indsats. For nogle unge er det ikke nemt at tage turen op til kommunen. De er usikker på, hvem de skal tage fat i, og de har mistillid til systemet. Den korte tid, Frontløberen har kørt, har vi været i kontakt med mange unge. Ugen op til Ramadanen havde vi 25-30 unge, som stod omkring cyklen og spiste toast og drak varm kakao. Vi fik skrevet mange op til boliger og studieboliger og fik sat godt gang i den sociale reception. Med Frontløberen arbejder vi på at skabe et frirum, hvor der kan laves en god dialog om de mere ”touchy” emner som fx sex, alkohol og rusmidler. Det er ikke altid, at de har ressourcepersoner omkring sig, som de kan snakke med om de her ting. Deres manglede viden kan gøre, at de har en forkvaklet indgang til det. Vi tager en snak på en måde, som de kan være trygge i. Det tredje ben i Frontløberen er den inkluderende kulturreception. Analyser viser, at de unges kultursyn er helt anderledes end vores. For dem er det ikke kultur at tage på museum og se en udstilling. For dem er kultur noget, hvor de kan interagere med hinanden. Vi tager udgangspunkt i deres kultursyn, og så ser vi, hvordan vi kan putte andet og mere ind, så de kan nedbryde de fordomme, de har.

Hvilke problemstillinger (relateret til ungdomskriminalitet) karakteriserer dit lokalområde?
Folehaven, hvor jeg har mit primære fokus, er et område med knap 2000 beboere, hvoraf omkring 500 er børn og unge i alderen 0-17 år. Folehaven har historisk set været et område med udfordringer og står på forebyggelseslisten. Så der er nogle parametre, som området boner ud på. Det er selvfølgelig derfor, der er en helhedsplan. Samtidig føles Folehaven som en landsby, bl.a. fordi området er lukket af med to store veje. Selvom der er udfordringer, er der også en masse ressourcer i forhold til lokale beboere, som vil hinanden rigtig meget. 

I SSP har vi arbejdet en del med unge, der bruger byrummet eller de lokale institutioner, bl.a. biblioteket, på en uhensigtsmæssig måde. De skal selvfølgelig have lov til at bruge byrummet men på måder, hvor de ikke virker skræmmende eller skaber utryghed. De unge er bevidste om, at vi taler sammen. Et eksempel var i forbindelse med de udfordringer, der var på biblioteket. Da de unge oplevede, at vi havde fokus på biblioteket, tænkte de, at de i stedet kunne lave ballade i klubben. Det fandt de hurtigt ud af, at de ikke kunne, fordi vi snakker sammen på kryds og tværs, og det er de klar over. Det gør også, at hvis de har set sig sure på en bestemt institution, kan vi lave fælles front og nuancere det billede, de har af den institution.

De unge er meget mobile og flytter sig meget i hele byen. Derfor skal vi være meget opmærksomme, når vi ser nogle, som vi ikke kender. Især hvis det er nogle, som vi ved har forbindelser til kriminelle miljøer. Der har SSP været guld værd. Hvis de unge er kendt fra et andet område, kan man tage fat i SSP-netværket og blive opmærksom på, hvad der foregår.

Hvor ser du dit bidrag til kriminalitetsforebyggende arbejde? 
Som kulturansvarlig og som medarbejder i helhedsplanen har jeg et hav af snitflader med civilsamfundet, forvaltninger, NGO’er osv. Det at kunne tænke et bredere samarbejde, der har med kriminalitetsforebyggelse og tryghed at gøre, giver mulighed for at trække i nogle flere tråde. Det kan være, når der skal laves et arrangement, eller hvis der er indsatser, der skal understøttes med andre fagpersoner. Jeg kender netværket og kan sætte de rigtige mennesker sammen om en indsats. Jeg ser også effekten af, at det ikke kun er helhedsplanen, der laver noget, men helhedsplanen i samarbejde med en lang række aktører. Det løfter kvaliteten.

Hvad synes du, er det vigtigste i SSP’s arbejde? 
Det er, at man, på tværs af et helt område, kan dele udfordringer, men også identificere både tendenser og grupper. Vi får en viden om, hvordan det ser ud i hele området, og hvordan bevægelsen blandt de unge er. Det gør, at vi meget hurtigere kan sætte ind. 

Der har været nogle gange, hvor man kan være nervøs for at male fanden på væggen. Man ser noget, der ikke er helt rigtigt og tænker, at det måske eller måske ikke er drengestreger. Men der har været tilfælde, hvor det man har observeret, viser sig at have tråde ud til nogle kriminelle elementer, der er meget uheldige. Fordi vi har SSP-samarbejdet, har vi mulighed for at sætte ind på flere forskellige planer, alt fra gadeplan, opsøgende medarbejdere og politi, og på den måde sætte tidligt ind og stresse de kriminelle, der forsøger at få fodfæste her. Det, synes jeg, har en kæmpe værdi. Så hellere gøre opmærksom på sine observationer en gang for meget end en gang for lidt. Al viden og evidens viser, at når de kriminelle grupperinger først har fået fodfæste, er det svært at gøre noget ved dem. Så er der dobbelt så meget arbejde i at få dem ud igen. Det er vigtigt at handle hurtigt og effektivt. 

Så er der også de situationer, hvor der er noget bydelsdækkende fx demonstrationer, hvor det er vigtigt at have en fælles koordinering. Særligt i forbindelse med ferier, hvor vi som helhedsplan har meget få ressourcer. Vi er afhængige af samarbejdspartnere, der står for aktiviteter for børn og unge, så der ikke kommer til at være ballade i ferieperioden. Årsplansindsatserne er med til at understøtte og styrke meget af det arbejde, vi laver i helhedsplanen. Det er ikke kun i forhold til kroner og ører, men et eksempel er Frontløberen, som er koblet op på klub og andre steder, hvor de unge i forvejen er. Så den ikke er en helt ny platform, men er koblet op på platforme, som de unge i forvejen er trygge ved at bruge. 

Hvad er du mest stolt over, at du har været med til i forhold til arbejde med unge? 
Det tror jeg faktisk er Frontløberen. Både fordi det er sådan en gakket ting og på trods af det, er den blevet taget seriøst hele vejen rundt. Af BUF, SOF, politiet... Det er fedt, fordi det giver noget pondus ift. at komme i mål med de ting, vi gerne vil. Det er også fedt, fordi det er en god platform for at kunne samarbejde med de forskellige institutioner og forvaltninger.

Hvor ser du, at vi kan udvikle og styrke det tværfaglige samarbejde endnu mere? 
Der er ingen tvivl om, at forældreinddragelse er supervigtig. Der er rigtig mange ressourcer i forældre, som kan aktiveres meget mere, og som kan have en god kriminalpræventiv effekt. Så at have fokus på, at den opkvalificering, der er for fagprofessionelle, også kan tilbydes forældre og lokale frivillige foreninger. På den måde viser vi, at vi tager de frivillige foreninger og forældre seriøst. Det er også en god platform for at have en dialog om styrket samarbejde. Det kan vi se virker både med bydelsmødre og andre foreninger i området som fædregruppen. Fædregruppen har, på den korte tid de har været kørende, allerede budt ind på at blive klatreinstruktører og uddannelse som livreddere, så der også kan være svømmetræning. Det kunne være fedt at have mere fokus på styrket forældreinddragelse.

Hvilke podcasts lytter du til? 
Jeg lytter mest til ”Undskyld vi roder”, som er megasjov, ”Ubegribeligt”, ”24 spørgsmål til professoren” og ”Tiden”.

Hvad lytter du til af musik? 
Alt. Jeg har en stor forkærlighed for hiphop, men lytter også til jazz, reggae, blues, klassisk… Alt på nær hard core dødsmetal eller vild techno. Lige i øjeblikket lytter jeg mest til Prince, Nas og Johnny Osbourne.

Streamer du serier? 
Ja, men lige for tiden er der langt mellem snapsene. De bedste serier, jeg har set, er ”The Wire”, ”Twin Peaks”, ”Mindhunters” og ”Marco Polo”.

Hvad kan du lide at lave i din fritid?
Jeg bruger min fritid sammen med mine børn. De er 3 og 6 år, så der er fart på. Ellers er jeg sammen med venner og familie. Når der er mulighed for det, vil jeg gerne rejse og helst et sted, hvor der indgår surfing.

Baggrund

Navn:  Filmon Nørgård Gebru

Tilknytning til SSP: SSP-lokaludvalg Valby

Stilling: Kulturansvarlig i Helhedsplanen ”Mit Kvarter”

Antal år i SSP: 2 år