Månedens SSP Profil - april 2022

Hvordan kom du ind i SSP?

Jeg har været lærer på Tingbjerg Skole, hvor jeg underviste særligt udfordrede unge i specialklasserne. Det gav god mening at blive skolens SSP-repræsentant, fordi jeg havde brug for et større netværk for at hjælpe disse unge, der havde det så svært. Der sidder så mange gode mennesker med hver deres kompetencer. Jeg var på det tidspunkt konfliktmægler i Københavns Politi, så jeg havde en interesse i det kriminalpræventive arbejde og i at forebygge, før det brænder på.



Hvad arbejder du med? 

Jeg er lærer på Korsager Skole, hvor jeg underviser 4. årgang i historie.

Jeg er desuden en del af skolens Ressourcecenter, hvor jeg som AKT-lærer (adfærd, kontakt og trivsel, red.) arbejder med elevtrivsel og konflikthåndtering. Jeg har desuden fokus på skolens elevfravær, hvor jeg i samarbejde med vores skole-socialrådgiver laver indsatser for at skabe mere fremmøde hos eleverne. Så er jeg SSP-repræsentant. Lige nu er jeg gået i gang med at planlægge SSP-indsatsen ”Det gode valg”, som skal afvikles i oktober.

Jeg ser SSP-netværket som den største ressource i mit daglige arbejde både i arbejdet som underviser og som ressourceperson i forhold til de elever, der har det svært. Vi har fx lige haft en dreng, der har haft et dødsfald i sin tætte familie. Han havde det svært i skolen og var på vej ud på et forkert spor. Jeg skulle lave en trivselsindsats med ham. Den trivselsindsats ville blive begrænset, hvis jeg alene holdt mig til det, jeg kan som AKT-lærer. Jeg trak en håndfuld aktører ind fra SSP-netværket, som hver især har nogle kompetencer og snitflader i området, som jeg ikke har. Drengen kom ind i et lommepengeprojekt, og han blev tilknyttet en opsøgende medarbejder, som lavede sociale aktiviteter med ham i skoletiden. Sammen fik vi bygget drengen op, fordi vi alle sammen sluttede op omkring ham. Der tænker jeg SSP-netværket er en ressource i mit daglige arbejde.



Hvilke problemstillinger (relateret til ungdomskriminalitet) karakteriserer dit lokalområde? 

Jeg oplever, at nogle børn og unge er blevet mere marginaliseret fra resten af samfundet. Her på Korsager Skole kan man især mærke, at eleverne kommer fra forskellige sociale lag. På den ene side af Frederikssundsvej har vi nogle boligområder, hvor nogle børn kommer lavere stillede familier. På denne side af Frederikssundvej, hvor Korsager Skole er, ligger der villaer og rækkehuse, og hvor forældrene sidder i skolebestyrelsen. Det skaber en fed dynamik, men det har også sine udfordringer, fordi der kan være et kulturclash. Men jeg synes, at vi kommer rigtig godt efter det. Vi arbejder meget med demokrati, medborgerskab og chancelighed. Alle har de samme chancer. Det er lige meget, hvor man er fra, og hvem man er. Jeg ser, at mine enormt stærke kolleger her på skole favner elever med forskellige forudsætninger.

Vi har tidligere arbejdet med unges adfærd på de sociale medier. Det har vi ikke så mange udfordringer med mere, og det skyldes et stort fokus på tidlig forebyggelse. De elever, der går i 8. klasse nu, blev undervist i emnet i 3.-4. klasse, og vi oplever nærmest ingen problemer mere. Så det har virkelig haft effekt, at vi har italesat det så tidligt. Nu koncentrerer vi os om emner som det gode fritidsliv, fællesskab og konflikthåndtering.



Hvor ser du dit bidrag til kriminalitetsforebyggende arbejde? 

Mit største bidrag er, at jeg hjælper med at skabe livsduelighed, ikke kun gennem det at gå i skole, men også igennem fritiden. Forskningen peger på, at går det de unge godt i fritiden, går det dem også godt i skolen. Når jeg har en elev, der har fravær, handler det ikke om, at de bare skal komme op om morgenen og møde ind på skolen. I stedet kigger vi på elevens samlede ressourcer. Hvordan ser det ud med forældre, venner og familien, og hvordan kan de forskellige ressourcer tænkes ind? Skal der sættes noget ind i forhold til fritid, sport, fritidsjob eller klub?

Jeg ser mig selv som en, der sætter folk sammen. Det er vigtigt, at vi som skole inviterer andre aktører ind på skolen for at hjælpe børnene. Vi har tit opsøgende medarbejdere, der kommer her i pauserne og spiller bold og hygger med elever. På den måde lærer eleverne dem at kende og ved, hvem de er, når de møder dem andre steder. En boligsocialmedarbejder kommer ofte og hænger ud i loungen og tilbyder hjælp til at finde fritidsjob. Så det er en åben skole. Min rolle er at indbyde til samarbejde, så eleverne opbygger et stærkere netværk. Jeg forsøger så vidt muligt at gøre mig synlig på forældremøder, når børnene er små, så forældrene kender mig. Når jeg kontakter dem i forbindelse med fravær eller trivsel, har de ansigt på, mig. 

Jeg gør mig også synlig over for forældre, så de associerer mig med SSP. Før i tiden kontaktede forældre mig ofte. Nu er det ikke så tit, fordi der faktisk ikke er så mange problemer mere i Husum. Jeg tror, at det skyldes, at vi har et rigtigt godt og tæt SSP-lokaludvalg, som er gode til at bruge hinanden. Vi spiller hurtigt ind og venter ikke, til tingene har udviklet sig.



Hvad synes du, er det vigtigste i SSP’s arbejde? 

SSP tænker unge ind som aktører i samfundet og har den tilgang, at alle børn skal ses med chancelighed. Alle har en chance lige meget, hvor de kommer fra. Vi skal samle op på de svageste og give dem muligheder. Jeg føler mig ret privilegeret over at sidde i SSP-netværket. I går fortalte jeg om at være SSP-lærer for nye SSP’ere. De nye SSP’ere er heldige mennesker, fordi de er kommet med i dette kæmpe netværk med en masse ressourcer. Jeg er så heldig og glad for at sidde i SSP. Det er et fedt og spændende arbejde. Og ikke mindst håndgribelig, fordi vi kan gøre noget konkret for den enkelte elev. Det er samtidig forpligtende, fordi vi skal handle og ikke vente på, at andre gør noget. Man skal se det at være SSP’er som en chance for at gøre noget for alle børn, især for dem der har det svært. Der kan vi rykke på noget. Vi har et rigtigt godt lokaludvalg her i Husum, hvor vi er gode til at bruge hinanden.



Hvad er du mest stolt over, at du har været med til i forhold til arbejde med unge?

SSP-indsatsen ”Det gode valg”, som er mit hjertebarn. Det er et megafedt projekt, der kan noget for den enkelte elev på 7. årgang. Alle elever bidrager i ”Det gode valg”, og alle bliver set. Det er et forebyggende projekt, hvor alle kan være med. I det daglige er der ofte fokus på dem, der har det sværest, og dem der klarer sig rigtig godt. Men så er der dem, der falder mellem stolene, fordi vi ikke når at se eller høre dem. Det er nogle af dem, der også starter med at stjæle i butikker eller begå anden småkriminalitet. Under "Det gode valg" er alle lige. Alle får den samme t-shirt på og ligner hinanden. Der er ikke nogen, der er bedre end andre. De har alle samme forudsætninger for at være med i det her. Vi ser tit, at nogle af de elever, som i undervisningen klatrer på væggene, blomstrer op, fordi de skal stå foran andre på en scene.

Jeg vil gerne slå et slag for metoden ung-til-ung, som vi bruger i ”Det gode valg”. Med ung-til-ung metoden får de yngre børn en anden slags læring. Det har en anden effekt, når en nyuddannet elevambassadør fra 7. klasse fortæller eleverne i 5. klasse om deling af billeder, end hvis jeg siger til dem, at det er ulovligt. Det tager de ind på en anden måde, fordi de spejler sig i de ældre unge. Ung-til-ung kan også noget i forhold til 7. klasses eleverne. De får at vide, at de hen over de næste tre dage vil blive uddannet ambassadører og rollemodeller, og at de skal formidle det, de lærer, til yngre elever. Hvis vi sagde til dem, at oplægsholdere kom og skulle fortælle dem noget om et givent emne, ville de måske sidde og drømme sig væk, fordi de ikke vidste, hvad de skulle bruge det til. Men hvis de ved, at de skal bruge det til noget, som er så vigtigt som formidling til de mindre klasser, sidder de virkelig og lytter skarpt. De lærer noget, som skal forankres, og som de skal forankre videre. Der er et kanonengagement hvert år, vi laver ”Det gode valg”. Ung-til-ung metoden bør man tænke ind i flere kontekster, fordi det virker.

Jeg er stolt af at være med i det projekt. Når jeg ser, hvad det kan i de dage, booster det min lyst til at fortsætte med de opgaver, der også kan være hårde nogle gange.



Hvilke udfordringer står SSP København over for? 

Jeg kan se en organisatorisk udfordring i, at SSP København er afhængig af aktører, som man ikke har medbestemmelse over. Hvor meget tid de bruger, og hvad man kan kræve af dem.

Det er også en udfordring at få samlet ordentlig op mellem møderne. Det er sårbart, at der går en måned mellem møderne, særligt hvis en af aktørerne ikke kan deltage i et møde. Vi har med meget mobile unge og udfordringer at gøre, der kan blusse op uden varsel. Jeg kan se en idé i at lave flere små arbejdsgrupper, som kan sætte indsatser i gang hurtigt, fx når der kommer nye grupperinger. Man kunne også lave et forum, hvor vi mellem møderne viderebringer status og opfølgning. Efter et møde flyver folk ud i deres egne områder, men på denne måde kan vi holde alle til ilden. Man skal bidrage og spille hinanden ind. Der er ikke SSP uden de mennesker, der sidder i netværket, og alles viden er vigtig.



Hvor ser du, at vi kan udvikle og styrke det tværforvaltningsmæssige samarbejde endnu mere? 

Det gør vi ved at bruge hinandens kompetencer. Det kræver kendskab til hinanden, og det har vi blandt andet styrket i ”Det gode valg”, hvor mange aktører i SSP er involverede. Det er vigtigt at invitere hinanden ind, helt bogstaveligt, til at besøge hinandens matrikler. Jeg har lavet et trivselsforløb med piger fra 8. klasse, hvor der var nogle konflikter. I stedet for at holde det her, tog jeg dem med over i et af områdets klubber. Det gav en helt anden stemning. De slappede mere af, selvom de blev udfordret. De sad i en anden stol og havde en anden udsigt. Det var fedt at bruge hinanden på en anden måde. Næste gang skal pigemødet holdes på Husum Bibliotek. Det ville være fedt, hvis vi kunne spille hinandens matrikler mere ind. Jeg har tidligere arrangeret ”Tour de Husum” for nye ledere på skolen, så de ved en tur rundt i bydelen fik set og hørt om klubberne, opsøgende arbejde, den boligsociale helhedsplan og biblioteket.

For at styrke samarbejdet mellem SSP-lærerne vil jeg starte et læringsnetværk op. I første omgang for SSP-lærere i Husum-Brønshøj-Vanløse, hvor vi en gang i kvartalet sparrer med og inspirerer hinanden. Hvis det bliver en succes, kunne det udbredes til andre steder i byen.



Hvad lytter du til af musik/podcast? 

Jeg får ikke rigtig tid til at lytte til musik. Jeg vil hellere lytte til videnskabelige podcasts, som jeg kan bruge i mit arbejde. Jeg er især glad for Peter Lund Madsens ”Hjernekassen” og Svend Brinkmanns ”Brinkmanns Briks”.



Hvis du skulle anbefale en bog/lydbog, hvilken skulle det så være? 

Jeg har læst mange af Puk Damsgårds og Anne Katrine Rabinskys bøger. Jeg kan særligt anbefale ”Ser du månen, Daniel” og ”Den stjålne vej”. Ellers læser jeg mest faglitteratur.



Hvad kan du lide at lave i din fritid?

Jeg har en datter på 2 år, så jeg har ikke så meget fritid. Før jeg fik hende, havde jeg masser af trænede jeg rigtig meget. Når jeg har puttet mine datter, ser jeg serier, arbejder eller brainstormer ideer.