Månedens profil - august 2025

Hvordan kom du ind i det forebyggende arbejde?
Jeg har været leder af Forebyggelsesafdelingen i Københavns Politi siden november 2022. Inden da har jeg været 21 år i Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) i Københavns Kommune, og SSP-samarbejdet fyldte også meget i mit arbejde der. Blandt andet var jeg sammen med gode kolleger med til at få kultur- og fritidslivets forebyggende potentialer sat aktivt på dagsordenen og få KFF aktivt med i SSP-samarbejdet. Her handlede det om at skabe og bidrage til den gensidige ”give and take-kultur”, hvor man investerer noget i samarbejdet for også at kunne få noget ud af det.

Det blev min vej ind i forebyggelsesområdet og arbejdet på tværs af kommunen. Det gav mig en tidlig erkendelse af, hvor meget vi egentlig kan opnå, hvis vi tør satse og investere mere i det forebyggende arbejde. Jeg fik også et indblik i, hvordan tingene prioriteres både på mikro- og makroniveau i kommunen — en viden og nogle erfaringer jeg har kunne bruge og sætte i spil i en politimæssig sammenhæng. Det har altid været tydeligt for mig, hvor meget det betyder for borgerne, når man også internt i politiet prioriterer det forebyggende arbejde.
 

Hvad består dit daglige arbejde af som leder af Forebyggelsesafdelingen i Københavns Politi?
Som leder af Forebyggelsesafdelingen i Københavns Politi har jeg ansvaret for fire sektioner. To af dem er geografisk opdelt i nord og syd og dækker SSP-basisarbejdet i politikredsen, der omfatter København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør. Her arbejder politifaglige og socialfaglige forebyggere tæt sammen og indgår i SSP-samarbejdet via lokaludvalg, ledergrupper og koordinationsgrupper. De varetager også undervisnings- og forebyggelsesaktiviteter som Den sikre side, og rykker ud ved eksempelvis anholdelser, hvor der er børn i hjemmet, for at sikre, at der bliver tænkt i forebyggelse.

Derudover har vi en screeningssektion, som arbejder med forebyggende screening og opsporing af vold i nære relationer. De screener relevante sager og kontakter både voldsudøver og den voldsudsatte for at tilbyde hjælp via kommunale eller frivillige tilbud. De screener også til Ungdomskriminalitetsnævnet, sagsbehandler nævnssager, følger op på kriminelle forældre i forhold til børns trivsel, laver underretninger til kommunerne og håndterer tryghedsopfølgning til borgere, der har været udsat for ubehagelige hændelser. I SSP-sammenhæng er det også her, vi arbejder med at oprette SSP niveau 1-sager.

Den sidste sektion er Forebyggelsessekretariatet, som arbejder med den tværgående forebyggelse — både internt i Københavns Politi og på nationalt plan på tværs af politikredse. Vi prioriterer og koordinerer indsatser ud fra data og viden om, hvad der virker, og sekretariatet rummer specialister med fokus på blandt andet trosamfund, antisemitisme, hadforbrydelser, berigelsestyveri og rusmidler.

Vi er samlet set omkring 50-55 ansatte i Forebyggelsesafdelingen, hvor cirka halvdelen er civilt ansatte. Det giver en stærk bro til kommunerne, især via de socialfaglige forebyggere, som forstår både politiets og kommunernes systemer og kan sikre, at de rigtige tilbud bringes i spil.

Hvordan rolle ser du politiet har i SSP-samarbejdet?
Jeg ser, at vi har en enormt vigtig rolle i at levere viden om tendenser og enkeltindivider, vi er bekymret for, ind så tidligt som muligt. Politiet er mange ting i en SSP-sammenhæng, og både Nærpolitiet og Forebyggelsesafdelingen bidrager aktivt til samarbejdet. Den viden, vi har, men også det lokalkendskab, vi får ved at være på gaden og være i dialog med børnene og de unge, er virkelig værdifuldt i SSP-samarbejdet.

Vi har også en vigtig opgave i at bidrage til det gode møde med politiet. For nogle børn, unge og familier med et anstrengt forhold til myndigheder kan det første positive møde med en socialfaglig eller en civilklædt politifaglig medarbejder fra forebyggelsen være det, der åbner op for en dialog og viser en blødere side af politiet. Omvendt kan det i nogle situationer have en effekt at tage en uniformeret betjent med til et møde for at understrege en form for alvor. Det vigtige er at finde balancen og vurdere, hvad der er brug for i den konkrete situation.

Når man samtidig kobler politiets ressourcer og kompetencer med de øvrige SSP-aktører, har vi tilsammen et stærkt hold, der kan trække på forskellige roller afhængigt af, hvad der er behov for.

Hvilke temaer eller problematikker mener du, vi skal være særligt opmærksomme på i de kommende år?
Der er rigtig meget, der rører sig på det digitale område. Det kræver en mental omstilling hos os alle, at vi anerkender, at børn og unges liv i dag i høj grad leves digitalt. Det er ikke to parallelle liv — det er ét og samme liv, hvor den digitale verden er fuldt integreret. Det betyder, at vi både skal forholde os til den kriminalitet, der foregår digitalt, og til de mekanismer, der gør, at nogle langsomt glider fra noget tilsyneladende uskyldigt til noget kriminelt. Hele den fødekæde i den digitale verden skal vi have et langt større forebyggelsesmæssigt fokus på.

Samtidig har vi i mange år kunnet glæde os over, at ungdomskriminaliteten er faldet. Men der er noget, der tyder på, at det er ved at stagnere. Derfor er det vigtigt at være nysgerrig på, hvad der ligger bag. Der er en ny form for udsathed og mistrivsel, som måske åbner for, at unge, vi ikke før har set i kriminalitetsbilledet, kan ende der. Opioider er et eksempel — nogle mistrives og ender i et misbrug, som ikke nødvendigvis fører til kriminalitet, men som kan gøre det, særligt hvis misbruget begynder at koste penge.

Vi skal også blive bedre til at kigge på gruppedynamikker. Vi er generelt stærke til at arbejde med individer og enkeltsager, men vi mangler metoder til at håndtere de grupperinger, som falder mellem to stole. De unge, der ikke kan rummes i de positive fællesskaber, men som heller ikke er så udsat eller belastede, at vi sætter særlige indsatser i gang. Der er en risiko for, at de søger over i negative fællesskaber, og det er en problematik, vi bliver nødt til at tage fat på i SSP.

Du er en del af den nye tværgående chefgruppe i SSP København — hvad håber du, at det samarbejde kan bidrage med?
Min opgave i chefgruppen er blandt andet at klæde politiets repræsentant i SSP-styregruppen godt på. Chefgruppen skal på den måde kunne binde trådene helt op til den øverste ledelse, men først og fremmest skal vi hjælpe organisationen, medarbejderne og den daglige drift bedst muligt på vej.

Jeg ser det som et vigtigt forum, hvor man som medarbejder eller mellemleder kan gøre opmærksom på problemstillinger, der rækker ud over det enkelte lokalområde. Chefgruppen skal være hele SSP-organisationens mulighed for at sige: Her er en udfordring, vi bøvler med — kan vi finde en løsning på det?

Ofte støder vi i SSP ind i de samme faglige sammenstød igen og igen. Hvis ingen løfter dem op til et andet niveau, risikerer vi, at medarbejdere investerer sig personligt i konflikterne eller går død på samarbejdet, og så bliver problemerne sværere at løse, og vi får ikke hjulpet borgerne ordentligt. Men hvis vi i chefgruppen tager de faglige problemstillinger ind, drøfter dem fra forskellige perspektiver og finder fælles løsninger, kan vi sende dem tilbage ud i organisationen til gavn for samarbejdet.

Jeg oplever, at vi i chefgruppen har nogle virkelig gode, faglige drøftelser — og ligesom vores medarbejdere kan vi sagtens være uenige og have faglige sammenstød. Men det er sundt, for det giver udvikling, og hver organisation har jo sit udgangspunkt og sit raison d´être. Det at turde tage de svære diskussioner ind i de højere ledelseslag er med til at skabe bedre vilkår for det daglige SSP-arbejde.

Er der noget, som chefgruppen aktuelt har særligt fokus på?
Vi har løbende fokus på tolkningen af Retsplejelovens §115, men derudover har vi selvfølgelig haft rigtig meget fokus på den justering af SSP, vi er i gang med nu. Jeg forstår godt, at det langt ude i organisationen kan føles, som om tingene tager meget lang tid, men det er også en stor proces at gå fra en mere lokalspecifik, projektorganiseret tilgang, hvor hvert område i høj grad har gjort tingene på sin egen måde, til at tænke i mere bydækkende indsatser og erfaringsnetværk.

Det handler ikke om, at lokalområderne er ens — for det er de ikke, og det skal vi respektere. Men vi skal finde balancen mellem det, der giver mening at gøre lokalt, og det, der med fordel kan løftes i fællesskab og på tværs. Vi glæder os i chefgruppen til at se, om vi med de nye bydækkende samarbejder faktisk kan løse flere problemstillinger, end hvis vi alle sammen hver især opfinder den dybe tallerken.

Tanken er, at hvis der for eksempel er udviklet en god rusmiddelindsats i Tingbjerg, så må der være elementer i den, der kan bruges på Østerbro eller Amager. Det kræver dog, at organisationen vil give det en reel chance — og det håber jeg, vi er klar til.
 

Er der en indsats eller tilgang i SSP-samarbejdet, som du synes fortjener mere opmærksomhed?
Jeg er meget optaget af, at vi faktatjekker. Vi skal som SSP’ere passe på, at vi ikke kommer til at forstørre den virkelighed, vi ser omkring os, og bidrage til flertalsmisforståelser. Vi må ikke være dem, der er med til at skabe fortællinger om, at nu går alle unge med kniv, hvis det ikke er det, tallene viser.

Vi skal hele tiden være skarpe på, hvad vi ved, og tilpasse både vores kommunikation til de unge og samarbejdet med hinanden derefter. Det gælder også med eksempelvis opioid-problematikken. Vi kan sagtens tale om, hvad der sker i USA, men vi er ikke der — endnu. Det betyder ikke, at vi ikke skal tage det alvorligt, men vi skal være præcise i vores vurderinger og indsatser.

Og så skal vi være villige til at flytte ressourcer fra indsatser, hvor vi måske ikke rammer helt plet, over mod de områder, hvor der er større behov. Det kræver fleksibilitet hos både medarbejdere og ledere, for verden forandrer sig hurtigt, og det skal vi kunne følge med i.

Hvis du kunne ændre én ting i SSP-samarbejdet, hvad skulle det så være?
Så ville jeg ønske, at vi alle tænkte Retsplejelovens §115 i den bredest mulige udgave. Ikke sådan, at alle skal vide alt om alle — slet ikke. Men i det fortrolige SSP-rum ville jeg ønske, at vi havde endnu større tillid og tiltro til hinanden og til, at vi alle vil børnene og de unge det bedste. Men igen, her er der ofte forskellige faglige perspektiver på spil, og dem skal vi kunne tale om og forklare for hinanden. 

Det kræver, at vi har høj faglighed i forhold til, hvordan vi håndterer de oplysninger, vi deler, og at vi forstår den magt, der ligger i at have adgang til viden om andre mennesker. Vi skal bruge den respektfuldt og kun der, hvor det er nødvendigt — og vi skal også kunne trække os, når vi kan se, at der ikke længere er et behov. Men i udgangspunktet ville jeg gerne se, at vi havde større mod til at dele de nødvendige oplysninger, så vi sammen kan handle rettidigt og hurtigere.

Hvad er du mest stolt over at have været med til i SSP-sammenhæng?
Det er etableringen af chefgruppen og det arbejde, der har ført frem til etableringen. Det er faktisk første gang i mit liv, at jeg er stolt af at have været med til at indføre endnu et led i et hierarki, for normalt bruger jeg meget energi på at se, om vi kan nedbryde dem.

Men her giver det mening. Der var alt for langt fra toppen og ud til det operative arbejde. Chefgruppen har allerede givet mulighed for dialog på tværs i organisationen, og vi kan sagtens blive bedre, men bare det at have fået skabt det rum, er jeg virkelig glad for.

Hvilken superkraft kunne du godt bruge i dit arbejde?
Jeg ville ønske, jeg kunne være en flue på væggen overalt i SSP-organisationen. Ikke for at overvåge, men for at være tættere på de forskellige mødefora og opleve og blive klogere på dynamikkerne mellem faglighederne i praksis.

Hvis du skulle give ét godt råd til dit 15-årige jeg – hvad ville det være?
Lad være med at bruge tid på at spekulere over, hvad andre tænker. Dengang fyldte det en del for mig, men det gør det stort set ikke i dag.

Hvad lytter du til af musik?
Jeg hører lidt af det hele, men er stor fan af The Minds of 99, Alex Vargas og APHACA. Jeg elsker at gå til koncerter, og dansk musik fylder meget for mig. Generelt hører jeg alt fra pop og disco til dele af heavy metal — bare ikke jazz. Min musiksmag handler også meget om fællesskabet omkring musikken. Om at danse, synge eller bare være til koncert sammen med andre.

Lytter du til podcasts?
Ja — jeg er sådan en P1-type. Jeg hører P1 Orientering og lytter også til Genstart, Genvej, Den Dårlige Stemning og Damerne Først. Det er især de nyhedsorienterede podcasts, der fylder hos mig lige nu.

Hvad bruger du din fritid på?
Jeg er sammen med mine halvstore børn i det omfang, de gider være sammen med mig. Vi træner, svømmer og laver ting sammen. Jeg elsker også at danse og opsøger dansefester, når jeg kan. Og så har jeg en masse dejlige venner, som jeg prioriterer højt.