Bliv Vanevejleder – lær at arbejde med vaner i det daglige SSP-arbejde

Hvad gør du, hvis den unge er begyndt at udvikle dårlige vaner? Hvordan bruger du den tid, I har, på at tale direkte om vaner og adfærd, på en måde der flytter noget? Og på et sprog som giver mening for den unge. Hvordan har du en fokuseret samtale om vaner og adfærd, som har fremdrift? Hvad skal du selv fokusere på i den samtale?
Dette kursus lærer dig basal psykologisk teori om vaner, så du ved, hvad du skal kigge efter, og hvordan du skal forstå vanerne. Og så lærer du en struktureret samtalemetode, som hurtigt stiller ind på vanerne og gør det muligt at arbejde med dem.
Kurset udbydes i samarbejde med Anders Colding-Jørgensen, som er vanevejleder, adfærdspsykolog og mønsterbryder. Han har beskæftiget sig med menneskers adfærd i mere end 20 år og har brugt sin fagviden og sine personlige erfaringer til at udvikle en samtalemetode, som tager fat på vanerne og deres årsager.
Du kan uddanne dig til vanevejleder tirsdag d. 16. maj 2023 kl. 09:00 til 16:00 i SSP Sekretariatet, Stormgade 20, 2. tv., 1555 København V. Kurset koster 2000 kr., og du får et kursusbevis. Der er begrænset pladser, så tilmeld dig så hurtigt som muligt og inden den 10. maj kl. 17.
Læs mere her
Her finder du flere informationer om kurset og link til tilmelding.