Forældrene i fælles front er det vigtigste redskab i arbejdet med grupper

"Det, der kendetegner grupperne, er, at de ofte ikke er en del af de etablerede tilbud. Det er gaden, der er deres rum. Det interessante ved at arbejde med de grupper er, at det ikke nødvendigvis er dybt kriminelle unge. Det kan være unge, hvor der ikke sker så meget. De keder sig, og så får nogle af dem ’gode’ ideer. Så på den måde bliver de lidt udsatte." Anja Vejrum, socialfaglig forebygger i Københavns Politi

Behov for en smidig indsats
En arbejdsgruppe på tværs af gadeplan, socialforvaltning og politi satte sig for at udvikle metoden, fordi de så et behov for en smidig grupperingsindsats, som kunne iværksættes, når behovet opstod. Ud fra best practice andre steder i København og resten af landet blev der lavet en værktøjskasse. Udfordringerne i ungegrupperne og de enkelte unges behov er forskellige, så der er ikke tale om en slavisk arbejdsgang men en, hvor tilgangen til de unge kan justeres. Derfor er den indledende screening afgørende. Når SSP Amager får meldinger om unge, der er uroskabende, er det ikke sikkert, at de kender de unge. De personer, der har størst kendskab til de unge, bliver indkaldt til et netværksmøde, hvor de deler deres viden. Arbejdsgruppen vurderer, hvilke indsatser der er mulige, hvilke ressourcer der er, og hvilke tiltag der kan virke.

”Det er det gode ved grupperingsindsatsen. Man kan ikke have en standardskabelon.” Henrik Vang Nielsen, teamleder for Gadeplan Amager

Det er sjældent, at en gruppeindsats starter op, uden at der har været individuelle hjemmebesøg. Her fortæller en repræsentant fra Socialforvaltningen eller politiet, at der er en bekymring for barnet, og at forældrene – hvis det giver mening – vil blive inviteret til et fælles forældremøde. På den baggrund bliver der alt efter udfordringen, gruppedynamikken mv. lagt en plan for de unge enkeltvis eller som gruppe for at give dem et alternativ til gaden. Det kan ud over forældremøder være brobygning til ungdomsklub eller forening, fritidsjob, kursus i vredeshåndtering eller noget helt andet.

”Et af de mest effektive redskaber i værktøjskassen er forældremøder. Vi har altid haft forældreinddragelse, men vi har langt mere fokus på den del nu. Som noget nyt afholder vi fælles møder med forældre til de unge. Når man samler forældrene, oplever vi, at vi kan bruge dem som ressource i arbejdet med de unge. Tit kender forældrene ikke hinanden. Drengene og pigerne kender hinanden på kryds og tværs.” Martin Krieger, kriminalitetskoordinator fra Borgercenter Børn og Unge på Amager

Pigegruppe – ”vi løste det sammen”
SSP fik kendskab til en gruppe piger i alderen 13-14 år, som kom i en hashklub. Pigerne tilbragte også meget tid sammen med en mand i 30’erne. Efter gruppen blev screenet, tog politiet og en medarbejder fra Socialforvaltningen på hjemmebesøg. Her fortalte forældrene, at de også var ret bekymrede. Pigerne havde stort fravær i skolen og kom ikke i etablerede fritidstilbud. Forældrene til alle pigerne blev inviteret til et møde sammen først og fremmest med det formål at få pigerne væk fra hashklubben. Pigerne havde selv givet udtryk for, at de ville noget andet. Selvom forældregruppen var meget forskellige – nogle var meget åbne og ville gerne have hjælp, og andre ønskede den ikke – kom samtlige forældre til mødet. Forældrene blev herefter samlet en gang om måneden, hvor de fik redskaber til at styrke deres relation med deres døtre og håndtere de konflikter og udfordringer, der måtte være. 

”Jeg tror, forældrene syntes, at det var rart at komme. Min oplevelse er, at når du sidder derhjemme med dit eget problem, så vokser det sig stort. Men når du sidder sammen med andre, som har samme problem, så bliver det mere normalt, og man får nogle at støtte sig op ad. Mødrene begyndte at tale rigtig meget sammen. De begyndte at ringe sammen og hjælpe og støtte hinanden." Anja Vejrum, socialfaglig forebygger i Københavns Politi

Der blev sideløbende holdt møder med pigerne, så de blev orienteret om, hvad der blev sagt på forældremøderne. Pigerne gav deres egne input til, hvad de havde brug for, at fagpersonerne talte med deres forældre om. De gav i samtalerne udtryk for, at de godt kunne lidt at bokse. Det var der en mulighed for i en af områdets klubber. På dette tidspunkt var ungdomsklubberne lukket ned på grund af Corona, men dette til trods tog klubben dem ind. Først blev der lavet walk and talks, og så blev der åbnet mere og mere op for klubben. Der blev sat ekstra ressourcer ind, bl.a. kom en gadeplansmedarbejder i klubben, når pigerne var der. Det var vigtigt for at fastholde de unge, at der var nogle, der tog sig ekstra af dem og sikre, at de kom ind i klubben og mødte de andre unge. Fordi pigerne havde brugt klubben under nedlukningen, var de blevet så trygge ved stedet og personalet, at de blev ved med at gå der, efter landet åbnede op igen.

”Vi har lukket de fleste af sagerne, og vi er ikke bekymret for dem mere. De er begyndt at få en mere stabil skolegang." Martin Krieger, kriminalitetskoordinator fra Borgercenter Børn og Unge på Amager

”De oplever, at vi virkelig har set dem. De er stolte og ved godt selv, at de har gjort det godt.”
Anja Vejrum, socialfaglig forebygger i Københavns Politi

”Uden klubben var det ikke gået. Uden os var det ikke gået. Vi løste det sammen.” Henrik Vang Nielsen, teamleder for Gadeplan Amager

Drengegruppe – ”De har vendt på en tallerken”
En gruppe på 7-8 drenge i alderen 14-15 år kom i SSP Amagers søgelys, da deres navne pludselig gik igen på politiets lister. Drengene stod bag en del kriminalitet. En formand for en beboerbestyrelse henvendte sig også med en bekymring for dem, fordi de hang ud i opgange og kælderrum. Under et hjemmebesøg hos forældrene fik forældrene besked om, at der ville blive inviteret til et møde med Socialforvaltningen, klubben, politiet, gadeplan og andre forældre. Der blev lavet tre forældremøder, et af dem op til en længere ferieperiode. Forældrene var interesseret i, at der blev lavet en plan under ferien. De ville selv gerne åbne deres hjem, hvis klubberne, drengene var begyndt i, var lukket.

”Den ene mor havde haft svært ved at komme i kontakt med en anden mor om noget, der foregik i et kælderrum omkring nogle elcykler. På et forældremøde fik de snakket sammen og talte med drengene, som godt kunne se, at det var dumt. Der har ikke været noget siden. Det har en effekt, når forældrene er inde i tingene og sammen holder øje. Alle omkring dem taler sammen. På møderne gør vi også meget ud af at formidle de positive ting om de unge. Forældrene synes, det er rart at mødes og få at vide, hvad der sker i deres børns liv. Drengene har ikke været på mine lister siden det første forældremøde. De har vendt på en tallerken”. Anja Vejrum, socialfaglig forebygger i Københavns Politi

De unge vil have et alternativ til kriminalitet
På møderne udveksler forældrene telefonnumre med hinanden, og opfordres til at lave fælles retningslinjer. Både pigegruppen og drengegruppen giver udtryk for, at der sker noget, når de oplever, at forældrene taler sammen. Det er bl.a. sværere for dem at lave historier om, at de andre må være ude meget sent. Arbejdet med ungegrupperne bliver hele tiden udviklet, og værktøjskassen bliver løbende supplerede med nye redskaber. Den skræddersyede tilgang har i hvert fald vist sig at gøre en forskel for unge og for lokalområdet.

”Det, vi er lykkedes med, med pigegruppen og så drengegruppen, er, at de er blevet etableret i en klub, og de kommer der hver aften. Det er et bevis på, at de vil jo gerne noget andet. De unge har ikke lyst til at hænge på gaden.” Anja Vejrum, socialfaglig forebygger i Københavns Politi

”De unge har i bund og grund ikke lyst til at lave kriminalitet. De har ikke lyst til at hænge på gaden. De vil gerne have et alternativ." Martin Krieger, kriminalitetskoordinator fra Borgercenter Børn og Unge på Amager