Lattergas - er det farligt?

04.07.2018
Spoiler alert: ja.
Hvad er ”lattergas”?

Det kemiske navn for lattergas er kvælstofforilte og har den kemiske formel N2O. Gassen kan lovligt købes i ren form på gaspatroner og fungerer som drivgas til fx flødeskumschiffoner. Gaspatronerne der ofte benyttes er produceret og tiltænkt industrielle formål, og som indeholder ren gas, der ikke er opblandet med ilt. Gaspatronerne kan genkendes som små metalflasker.

Hvordan indtager man lattergas?

I beruselsesøjemed indtages gassen typisk enten direkte fra gaspatronerne eller fra en ballon, hvori man har tilført gaspatronernes indhold. Det er også set, at gassen indhaleres gennem en flødeskumschiffon. Én person kan indtage mange patroner i løbet af en aften, da rusen er kortvarig – og står der flere sammen, kan antallet af efterladte gaspatroner, dermed blive betragteligt.

Hvad er de sundhedsmæssige risici?

Inhalering af lattergas giver en rus, der kan minde om at blive fuld af alkohol. De kemiske stoffer virker hæmmende på centralnervesystemet, så man bliver svimmel, usikker i bevægelserne, opstemt og vrøvlende. Nogle bliver aggressive. Store doser kan fremkalde hallucinationer. Bagefter får man kraftige tømmermænd, man bliver træt og sløv, får hovedpine, kvalme og opkastning. Det er også almindeligt med urolig søvn og mareridt. Tegn kan være vedvarende hoste, løbende øjne og næse (som ved en forkølelse), vedvarende rødme, vabler omkring mund og næse, træthed, hovedpine og mangel på appetit. Se også Sundhedsstyrelsens guide om stoffer.

Idet patronerne indeholder ren gas, der ikke er opblandet med ilt, kan der ved vedvarende inhalation af gassen opstå iltmangel (hypoxi), fordi gassen fortrænger ilten i indåndingsluften. Indtagelse af gas kan dermed resultere i bevidstløshed, krampeanfald eller lignende. Hvis indtagelsen af gas fra gaspatroner sker samtidig med indtagelse af alkohol eller andre sløvende rusmidler som benzodiazepiner og opioider, resulterer det i en forøget risiko for iltmangel, fordi de nævnte rusmidler påvirker hjernens evne til at reagere på iltmangel.

I yderste konsekvens, ved vedvarende inhalation og især ved blandingsbrug med andre rusmidler, kan ren lattergas være livsfarlig, idet kvælning kan indtræde på grund af iltmangel.

Kilde: Sundhedsstyrelsen
 

SSP Københavns anbefalinger/vejledninger til fagpersoner
  • En præventiv indsats i udskolingen om rusmidler generelt (alkohol, hash, lattergas m.m.) hvor det vurderes relevant.
  • SSP anbefaler ikke, at der lokalt eller centralt gennemføres en større medie- eller informationsindsats i bred forstand overfor de unge om specifikt lattergas, da dette kan skabe en unødig ”nysgerrighed” til stoffet.
  • Det bør overvejes om en informationsindsats overfor forældre er relevant. Eksempelvis kan skoler bestille arrangementet ”En teenager i familien”, som kan målrettes forældre til elever i 7. og 8. klassetrin. Brug dét! 
  • Konkret input til undervisningsforløb om beruselse generelt såsom hash eller alkohol kan findes på SSP Københavns kriminalpræventive undervisningsguide
  • Ved steder, hvor lattergas har været brugt, kan antallet af patroner let være mange. Alt fra 10 – 30 stykker, da få personer kan bruge mange patroner på en aften. Antallet og tydeligheden i patronerne kan gøre borgere utrygge. Hjælp derfor med at samle og smide ”patronerne” ud, hvis I finder dem på eller nær jeres institutioner. Orienter din institutions SSP repræsentant og evt. lokalpolitiet om fundet.
  • Gennemfør kvantitativ undersøgelse, blandt udskolingselever, for at afklare omfanget af rusmidler på skolen og følg evt. op med en præventiv indsats.