4. marts 2019

Ny sekretariatschef til SSP København

Der er nu sat navn på SSP Københavns nye sekretariatschef.
Billede
Riad

Det er med stor glæde, at vi kan fortælle, at det bliver Riad Tolba som, sammen med SSP bestyrelsen, fremover sætter retning for SSP Københavns kriminalitetsforebyggende arbejde. Som sekretariatschef vil Riad få en bred berøringsflade i forhold til SSP organisationen og de forskellige samarbejdsparter både i København, men også på landsplan.

Riad er 44 år og har mange års erfaring i Københavns Politi, og senest som pressetalsmand. Hvis hans navn virker bekendt i SSP sammenhænge, er det fordi Riad har været politiets repræsentant i SSP ledergrupper i Bispebjerg, Brønshøj-Husum og Vanløse. Vi forventer, at Riad sætter sig i stolen den 1. april. Velkommen til Riad!