Hvilke temaer arbejder SSP København med?

SSP København vægter indsatser, der har fokus på tidlig forebyggelse. Læs om de temaer SSP København arbejder med.

For at styrke den tidlige forebyggelse ønsker SSP København, at der de kommende år bliver fokuseret på at styrke unge til grundlæggende at være i stand til at tage det rigtige valg uden kriminalitet. Her skal organisationen arbejde med opbyggende faktorer, der skaber robuste unge. I den sammenhæng kan ledergrupper og lokaludvalg fokusere på emner som sociale medier, hash, alkohol, vold og tyveri. Med baggrund i anbefalinger fra Det Kriminalpræventive Råd og SSP Samrådet samt erfaringer fra lokaludvalg og ledergrupper er skitseret en række relevante temaer for lokale og evt. bydækkende indsatser.

• Sociale medier

• Vold

• Butikstyveri

• Rusmidler

• Uroskabende ungegrupper

Temaer og cases

Sociale medier

Definition

SSP København forstår sociale medier som elektroniske, webbaserede og mobile teknologier, der gør det muligt for mennesker at kommunikere med hinanden. Det er altså kommunikationsplatforme, hvor dialogen går begge veje og er interaktive. Området er i konstant udvikling, og platforme kommer og går. Og det vil de blive ved med. De mest brugte platforme pt. for SSP’s målgruppe generelt set er sms, Facebook, Instagram, Snapchat, Ask.fm.

Baggrund

Undersøgelser og erfaringer fra lokalområder i København og andre steder i Danmark viser, at unges færden på de sociale medier er et område, der i stigende grad – på godt og ondt – fylder i de unges hverdag. Derfor er unge og sociale medier både et fokuspunkt i SSP samrådet, i Det Kriminalpræventive Råds strategi og i SSP København.

En analyse fra Børnerådets Børne- og Ungepanel viser, at 21% har oplevet at modtage ondsindede private beskeder, og ca. halvdelen af de unge efterspørger mere viden om regler for indhold, persondata mm. på de sociale medier.

Unge er sociale sammen på en anden måde, end unge var det for 20 år siden. Det skyldes ikke mindst de sociale medier, som er en afgørende medspiller i de unges kommunikation, identitetsdannelse og sociale samvær. Det er der mange gode positive ting ved, men der er også nogle negative. Både set i forhold til at de unge kan bringe sig selv i forskellige former for risiko, og at de unge har mulighed for at lave utryghedsskabende og trivselsskadende handlinger over for hinanden eller deciderede ulovlige handlinger.

Endvidere har nye undersøgelser vist, at unges opfattelse af at skulle ”være på” hele tiden, for nogen, kan virke meget stressende og have indflydelse på søvn og parathed i forhold til skole. På samme måde har det en direkte betydning i forhold til den unges sociale trivsel, der kommer under pres, idet opgaven med at følge med på de sociale medier fylder mere end det fysiske nærvær med kammerater.

Formål

Det overordnede formål med tre forebyggende indsatser er:

• at forebygge risikoadfærd på de sociale medier

• at forebygge trivsels- og tryghedsskadende adfærd

• at forebygge kriminel adfærd på de sociale medier

Typiske hændelser

I forhold til risikoadfærd er typiske hændelser unge, der kommunikerer og fx aftaler at mødes med personer, de kender fra de sociale medier, men reelt ikke kender identiteten på. Risikoadfærden kan også være at dele private eller intime billeder af sig selv med andre, at dele personlig data eller holdninger, som kan misbruges.

I forhold til trivsels- og tryghedsskadende adfærd handler det meget om, når de unge er uenige og vælger at kommunikere på de sociale medier herom. SSP lokaludvalg håndterer i stigende grad konflikter i skolegården eller klubben, som er startet på de sociale medier. Andre tilfælde, som fylder meget for den det går ud over, er mobning eller trusler mod enkelte unge, som kan være svære for fagfolk omkring de unge at få øje på.

I forhold til decideret kriminel adfærd handler det om trusler eller overtagelse af en andens profil ”Face rape”.

Et andet aspekt, der kan arbejdes med, er forebyggelse af radikalisering gennem de sociale medier. Ekspertgruppen til forebyggelse af radikalisering peger i rapporten ”Færre radikaliserede gennem en effektiv og sammenhængende indsats” på den betydelige rolle sociale medier spiller i radikalisering af unge. Ekspertgruppen anbefaler, at Københavns Kommune styrker børn og unges kritiske sans ved brug af sociale medier. Dette for at skærpe unges opmærksomhed i forhold til kilder, afsender, afsenderformål mv. og gøre dem mere kritiske overfor fx ekstremistisk propaganda.

Typiske målgrupper

De sociale medier er under konstant udvikling, og nye platforme og teknologi kommer til løbende. Derfor er målgrupperne for dette både fagfolk, unge og forældre.

• Fagfolk

Der skal lære, hvad der skal holde øjes med og tilegne sig redskaber til at reagere hensigtsmæssigt.

• Børn og unge

Overordnet kan de unge deles op i to målgrupper. Dem, der kan bringe sig selv i risiko og blive offer, og dem, der handler uhensigtsmæssigt i forhold til andre eller decideret laver en kriminel handling.

• Forældre

Der skal lære at forstå de dynamikker, der driver de unge på de sociale medier og de faldgrupper, der er.

Case - Sociale medier

I en bydel i København dukker der en række sager op, hvor unge udstiller og chikanerer hinanden på de sociale medier, hvilket fører til uvenskaber og i nogle tilfælde trusler blandt de unge. I en anden situation kommer en større gruppe af unge fra tre skoler op at slås på baggrund af intime billeder af en pige florerer og bliver kommenteret på de sociale medier. Samtidig er der flere sager generelt i København, hvor unge i ubetænksomhed chatter med fremmede, ligger data og billeder op af sig selv, der kan misbruges. Tendensen er klar; de sociale medier er kommet for at blive, og de unge, deres forældre og professionelle omkring de unge skal lære at begå sig her.

På fire skoler i bydelen laver SSP lokaludvalget et samarbejde med elevrådene med det formål at lave råd og vejledning til andre unge og ikke mindst deres forældre kan bruge, når unge færdes på de sociale medier.

Elevrådenes arbejde blev præsenteret på en temadag om sociale medier for alle 6. klasser, hvor også konsulenter fra Børns Vilkår sammen med SSP’ere fra København holder oplæg om mobning, risikoadfærd og kriminel adfærd på de sociale medier. Efterfølgende er elevrådenes arbejde formidlet på skolernes skoleintra og på klubber og kulturtilbuds hjemmesider.

Ungdomsvold

Definition på vold

Ifølge Københavns Politi er vold beskrevet i straffeloven og defineres som fysiske overgreb og trusler, fx slag, spark, at nikke en skalle, kast med genstande, føregreb, benspænd og bid. For at volden kan være strafbar, skal den være begået med vilje (forsæt). Der findes også andre former for vold såsom psykisk vold, vold i trafikken, misrøgt osv.

Vold er derfor en handling eller en trussel der - uanset formål – er egnet til at skade en persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen, uanset om personen er et barn eller en voksen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Fælles for de forskellige voldshandlinger er, at de overskrider samfundets love og normer.

Baggrund

På trods af at vold generelt er et stigende problem i København, ses et markant fald i begået og oplevet vold mod eller begået af unge under 18 år. At blive udsat for vold er et meget alvorligt overgreb imod det enkelte menneske. De unge, der oplever vold, vil typisk have mén af volden, både fysisk, men måske mest psykisk.

Formål

Formålet med indsatsen er at forebygge, at unge begår overtrædelse af straffeloven ved at udøve vold og derved skader andre mennesker samt får en dom med efterfølgende plet på straffeattesten.

Målgruppen

Målgruppen er fortrinsvis unge drenge i alderen fra 10 til 18 år. Der er meget få piger, der udøver fysisk vold.

Case - Ungdomsvold

To drenge fra henholdsvis 7. og 8. klasse har gennem en uges tid skiftes til at skrive fornærmende og stærkt personlige sms’er til hinanden. Det kulminerer en formiddag, hvor de møder hinanden i skolegården, hvilket resulterer i et fysisk håndgemæng. Skolelederen afholder et møde med drengen fra 8. klasse og underretter efterfølgende hans forældre om episoden. Drengen bliver bortvist resten af dagen med besked om at møde på skolelederens kontor mandag morgen for en mægling med drengen fra 7. klasse.

Søndag eftermiddag er drengen fra 7. klasse på vej til fodbold sammen med en kammerat. Pludselig bliver de to drenge passet op af to personer. der er maskeret. Den ældste af drengene trækker pludselig en strømpistol frem og giver drengen fra 7. klasse et stød. Han falder sammen, hvorefter han bliver sparket flere gange. Volden stopper, da flere voksne reagerer på overfaldet, og de to overfaldsmænd flygter til fods fra stedet.

Episoden bliver efterfølgende anmeldt til politiet, der efter en kort efterforskning kan anholde de to gerningsmænd. Ledergruppen tager sagen op på et ledermøde som to niveau 4 sager. Politiet medvirker sammen med Socialforvaltningen i et hjemmebesøg. Socialforvaltningen indstiller til, at de begge indstilles til en ungdomssanktion. Sagen følges tæt i forvaltningen. Skolen tilbyder 7. klasses eleven psykologhjælp.

Rusmidler

Definition

Rusmidler er ifølge SSP København en fællesbetegnelse for narkotiske stoffer og alkohol, man kan indtage for at påvirke og stimulere sin psykiske tilstand. I det forebyggende arbejde fokuserer SSP København på hash og alkohol blandt unge.

Baggrund

Ifølge Skolebørnsundersøgelsen 2014 udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed forbinder mange unge alkohol med ungdomslivet. Danske unge drikker hovedsageligt til fester i weekenden og sammen med andre unge. Alkohol samler de unge og spiller en rolle i unges identitet samt tilhørsforhold til venner. Danske unge drikker mere sammenlignet med unge fra andre lande – Danmark har den højeste andel af 15-årige, der har været beruset to eller flere gange. Undersøgelsen konkluderer også, at det at drikke alkohol er en flertalsadfærd (socialisering med andre unge), og at de fleste unge, der drikker, er velfungerende. Et stort forbrug af alkohol kan være skadeligt for unges helbred og er også skyld i anden risikoadfærd som fx at blive involveret i vold.

Udviklingen går dog den rigtige vej. Skolebørnsundersøgelsen 2014 viser, at elevernes alkohol- og fuldskabsdebut er blevet udskudt. Alkoholforbruget blandt unge er også dalet markant. Et eksempel er, at andelen af de 15-årige, som har været fulde mindst to gange er faldet fra 1998-2014 fra 70% til 41% for drenge og fra 63% til 38% for piger. Det største fald er sket over de seneste fire år. Undersøgelsen peger på, at faldet bl.a. kan ses i sammenhæng med et øget fokus på at forebygge helt unges alkoholdebut samt indsatser omkring unge og alkohol på skolerne.

I forhold til hash, kan hashrygning mindske evnen til indlæring, øge risikoen for en række psykosociale problemer samt være medvirkende faktor til, at unge ikke formår at gennemføre en ungdomsuddannelse. Unge, der i forvejen er socialt udsatte, kan endvidere havne i yderligere marginaliserede subkulturer/grupperinger, hvor det sociale samvær tager udgangspunkt i det fælles hashforbrug. Skolebørnsundersøgelsen viser, at for de 15-årige er det hver fjerde dreng og hver tiende pige, der har prøvet at ryge hash. Andelen af regelmæssige brugere på 15 år viser 5 % for pigernes vedkommende og 11 % for drengene. Der er bydele i SSP København, som udtrykker bekymring for, at andelen af elever i 7.-9.-klasser, som eksperimenterer eller har et forbrug af hash, er stigende. Erfaringen viser, at unges opfattelse af rusmidler er en naturlig del af ungdomslivet, og der forgår ligeledes en social tilpasning i ungdomsgrupperne via rusmidler.

Formål

Formålet med indsatsen er at styrke både professionelle og unges viden om rusmidlers virkning og konsekvenser samt at bibringe unge valgmuligheder for et positivt ungdomsliv uden rusmidler.

Typiske målgrupper

I forhold til alkohol er målgruppen unge i alderen 13-25 år.

I forhold til hash er målgruppen dels alle skoleelever på 7. – 10. klassetrin og eller særligt udsatte grupper i alderen 14-25 år som har hashrygning som en del af deres gruppeidentitet.

Case - Rusmidler

Et SSP lokaludvalg udtrykker bekymring for en stigende tendens til at elever fra områdets skoler på 8. klassetrin debuterer og eksperimenterer med brug af hash. Dette sker både i skoletiden i frikvartererne samt i elevernes fritid. Flere skolelærere er usikre på, hvordan de som fagpersoner med den daglige kontakt til eleverne kan indgå i dialog med eleverne om emnet. Endvidere er de usikre på, hvornår de bør underrette de sociale myndigheder. Det opleves også fra politiet og klubberne, at unge i stigende grad har et hashforbrug som en del af deres ungdomsliv. Mange unge i området har en overbevisning om, at rigtig mange af deres jævnaldrende har hash som en del af det at være ung. Viden om konsekvenser af brug af hash er ikke noget som disse unge er bevidste om. SSP lokaludvalget beslutter, at der i årsplanen skal være en indsats rettet mod de forskellige faggrupper fra området samt for områdets 8. klasser.

Indsatsen består af tre elementer:

A. Skolens 8. klasser bliver inviteret til en temadag, hvor emner om hash, dens virkning og dens konsekvenser er på skoleskemaet. Endvidere bliver de præsenteret for begrebet flertalsmisforståelser (se ovenfor) og arbejder med, hvordan de som kammerater kan være opmærksomme på, hvis nogle jævnaldrende er på vej ud i noget uhensigtsmæssigt.

B. Faggrupper fra området, -skole, klub, opsøgende og væresteder inviteres til en temadag, hvor de bliver opkvalificeret i viden om hash samt klædt på til at indgå i dialogen med unge omkring brugen/misbrug af hash. De vil ligeledes få en opdatering af Borgercenter Børn og Unge (BBU) om, hvornår det vil være relevant med en underretning og hvorledes denne udarbejdes.

C. Forældreaften på skolen hvor emnet ”Unge og rusmidler” er temaet. Her kan eventuelt benyttes konceptet En teenager i familien, som udbydes af SSP København.

Butikstyveri

Definition

Ifølge Københavns Politi er butikstyveri, når en person går ind i en butik i åbningstiden og tager en vare og forlader butikken uden at betale. Butikstyveri er altid strafbart uanset værdien på den vare, der er taget. Bliver man taget for butikstyveri, kan det straffes med bøde, men også fængselsstraf, hvis varen er af stor værdi eller man har gjort det flere gange. Butikstyveri bliver altid skrevet på straffeattesten.

Baggrund

For denne kriminalitetsform ses det ofte at være den første form for kriminalitet unge begår. SSP København ser et stigende antal unge, der begår butikstyveri. Dette bekræftes af statistik fra Københavns Politi (Ungerapporten 2013-2014), der viser en markant stigning i denne kriminalitetsform. Bl.a. er det mest markante udsving i stigningen på sigtelser unge i alderen 14 og 15 år, hvor der er en stigning på 44 %. Der er en klar overvægt af piger, der sigtes for butikstyverier. Stigningen i sigtelser fra 2013-2014 er for drenge er 8 % og for piger 46 %. Blandt piger i alderen 14 år er stigningen 74 % og for 15-årige 113 %.

Formål

Formålet med indsatsen er at forebygge, at unge begår overtrædelser af straffeloven med det resultat, at de får en plettet straffeattest, samt at de ikke indleder en mere alvorlig kriminel adfærd.

Typiske målgrupper

Målgruppen er drenge og piger, med hovedvægt på piger, i alderen 12-15 år samt deres forældre.

Case - Butikstyveri

To piger fra en 7. klasse bliver taget for i butikstyveri og oprettes som niveau 2 enkeltsager i det lokale SSP udvalg. Den Kriminalpræventive Sektion i Københavns Politi bliver derefter underrettet og foretager sammen med Socialforvaltningen et hjemmebesøg med henblik på at tale med pigerne samt deres forældre.

Som opfølgning på dette kontakter politiets kontaktmand skolen og aftaler med klasselæreren et forløb, hvor klassen fokuserer på tyverier, herunder særligt butikstyverier, og de konsekvenser det har for den enkelte. Kontaktmanden snakker med klasse om flertalsmisforståelser og social pejling (se ovenfor), og det viser sig, at klassen har en opfattelse, at de fleste unge i deres alder har prøvet at begå et butikstyveri.

Klasselæreren får via SSP’s kriminalpræventive undervisningsguide inspiration til, hvordan der kan følges op på emnet i klassen efterfølgende.

SSP lokaludvalget vurderer på et årsplansmøde, at der er tale om et større problem blandt børn og unge i bydelen, og at der er behov for en bred kampagne for alle 6.-7. klasses elever. En af bydelens klubber samler en gruppe unge, som laver en video om konsekvenserne ved butikstyveri, så eleverne får budskabet ind ved ung til ung kommunikation. Videoen bliver vist, når SSP laver temadage på skolerne, hvor eleverne også får oplæg med inddragelse af flertalsmisforståelser.

Utryghedsskabende ungegrupper

Definition

SSP Københavns definition af ”Utryghedsskabende ungegrupper” er unge, som finder sammen i en social kontekst, hvor negativ adfærd – ofte på gadeplan – er dominerende og skaber stor utryghed lokalt. Gruppen er ofte dynamisk i forhold til antal, ligesom den enkeltes tilknytning kan være forskellig fra individ til individ.

Baggrund

Utryghedsskabende ungegrupper præger periodevis en række forskellige bydele i København, hvor de kan være involveret i kriminelle aktiviteter og være i konflikt med næromgivelserne såsom boligforening, forretningsdrivende, klub, skole, kulturinstitution mv.

Formål

Formålet er at hindre, at unge samles i ungegrupperinger, der har en uroskabende og kriminel adfærd samt at undgå, at de indgår i grupperinger, der fastholder dem i en negativ tilværelse.

Typiske målgrupper

Unge mellem 10-25 år og deres forældre.

Case - Utryghedsskabende ungegrupper

I et boligområde opstår der uro med en gruppe unge mellem 13 og 19 år. Gruppen har kastet sten mod politiet, udøvet hærværk, antændt bål på en skole i kvarteret og udsætter de øvrige beboere i området for chikane og provokerende adfærd. SSP ledergruppen mødes akut og udarbejder en fælles, koordineret handleplan for at stoppe uroen. Planen tager udgangspunkt i en gruppescreening (se ovenfor), hvor også de enkelte unge risiko- og beskyttelsesfaktorer (se ovenfor) kortlægges.

Indsatserne omfatter bl.a. at de unge og deres familier får et hjemmebesøg af politiets Kriminalpræventive Sektion, og at gadeplansmedarbejdere sætter særligt fokus på gruppen. Herudover laver ungdomsklubben og en specialenhed fra Socialforvaltningen en indsats for mellemgruppen og de unge over 18 år, der vurderes indtænkt i SSP+. Ledergruppen inddrager herudover andre relevante lokale ressourcepersoner og –grupper. Ungegruppen blev delvist opløst efter denne indsats.