Tur/Natur fylder 20 år

25.10.2016
For 20 år siden blev klatrevæggen i Tur/Natur aktivitetscentret indviet.

For 20 år siden blev klatrevæggen i Tur/Natur aktivitetscentret indviet. Væggen har siden været omdrejningspunkt for sjove oplevelser, kæmpe sejre og stærke venskaber hos de over 25.000 børn og unge, der har brugt Tur/Natur.

Rundt på William Rouats kontor hænger billeder fra talrige ture fra Uggeløse Skov. Billederne fortæller historier om unge, der – trods en svær tid i deres liv – oplever, at de kan noget andet og mere end de selv, og andre, troede. Den Korte Snor er et intensivt forløb for kriminalitetstruede børn og unge mellem 10 og 17 år. Sammen med familien og den unge hjælper Den Korte Snor med at finde langtidsholdbare løsninger gennem skoletilbud, familiesamtaler, kontaktpersonarbejde og ikke mindst aktiviteter.

”Ved brug af narrative metoder arbejder vi på, at de unge får mulighed for at udvikle nye historier om sig selv. Nye perspektiver kan give de unge flere handlemuligheder. ’Jeg er kriminel’ kan fx blive en mindre betydningsfuld del i fortællingen den unge har om sig selv. En af de måder, vi gør det på, er gennem aktiviteter. Jeg bruger SSP Københavns tilbud i Uggeløse Skov meget sammen med unge og deres kontaktpersoner eller den unge, familien og familiens sagsbehandler”, fortæller William Rouat, som ikke er i tvivl om, at der er noget helt særligt ved de fælles oplevelser i skoven,
”I naturen opstår der ’et eller andet’. Noget man ikke oplever andre steder. Der er der færre forstyrrende faktorer og mere plads, rum og færre mennesker. Forskning viser, at ophold i naturen i sig selv har en effekt på adfærd og sociale relationer. Det er min erfaring, at de unge reagerer anderledes, hvor der er mere ro på. Kvalitet opstår tit i de små momenter.”

Især klatrevæggen tiltrækker de unge, der, ifølge fritidskoordinatoren, bruges som ”alibi” for at motivere de unge til at deltage i aktiviteten, 
”De unge siger ja til de adrenalinprægede elementer klatring indebærer, men for det meste er det mere stille setup omkring klatretårnet, fx madlavning på bål,  samarbejdsøvelser, afslapning i hængekøje mm., som udfordrer de unges perspektiver”.

Når Den Korte Snor afholder en familieaktivitet i det grønne, får sagsbehandleren og/eller kontaktpersonen en ligestillet rolle, og laver det samme som borgeren,
”De snakker om alt mulig andet, når de står omkring bålet og ved klatretårnet, og ud af det opstår en anden relation, måske ligefrem tillid. Der er andre ressourcer og kompetencer, der kommer i spil både hos den unge og hos de voksne. Et eksempel er, at en ung siger om sig selv, at han ikke er god til at lære. Det er måske fordi, han kobler læring til det boglige. I skoven kan han opleve, at han er god til at lære bare på en anden måde. Det er med til at skabe en ny fortælling, som de professionelle, der er vidne til situationen, derefter kan arbejde på at gøre fyldigere”, siger William Rouat.

Fritidskoordinatoren har mange gode minder fra ture i skoven, men især et står særligt klart,
”En ung er ved at klatre på tårnet, mens andre unge og kontaktpersonen kigger på. Den unge har problemer med at komme videre og bliver lidt frustreret. Dem, der kigger på, kommer med gode anbefalinger, og den unge kommer videre. Bagefter spørger jeg den unge: ’Hvor er det nemmest at se ruten fra? Fra klatrevæggen eller på afstand?’ Den unge svarer, at man har det bedste overblik fra afstanden. Når man er tæt på, kan det være svært at se vejen op. Jeg spørger den unge, ’er der nogle situationer, hvor du bliver sur på dine forældre eller pædagog, fordi de kommer med råd til dig? Kan de med deres afstand til tingene, erfaringer og andre vinkler bedre se, at du er på vej i noget møg’. Han fattede det så meget. Det kan vi bruge klatretårnet og øvrige faciliteter i Uggeløse til. I denne kontekst opstår der så mange situationer, som er undtagelser til problemfyldte fortællinger og som har en transferværdi til det daglige liv. Vi er der ikke bare for sjov!”

William Rouat er fritidskoordinator i Den Korte Snor i Socialforvaltningen og klatreinstruktør siden 2010. Han er uddannet friluftsvejleder og afslutter naturvejlederuddannelsen ultimo 2016.

• Tur/Natur centret blev indviet i 1995, men med klatrevæggen i 1996 fik projektet for alvorlig vind i sejlene. På 20 år har over 25.000 børn og unge fra København haft
glæde af en tur i skoven.
• Alle SSP lokaludvalg kan benytte aktivitetscentret i relationsarbejdet med udsatte unge. Alle ture skal have et kriminalpræventivt sigte. Aktivitetscentret bliver
brugt af skoleklasser med udfordringer, mindre grupper af kriminalitetstruede unge, sårbare familier, særlige kommunale tilbud for udsatte børn, fædregrupper og som
sommeraktivitet for børn og unge i udsatte byområder.
• Tur/Natur er et samarbejde mellem SSP København og Naturstyrelsen. Det er det eneste projekt, hvor SSP og Naturstyrelsen er gået sammen om en fælles kriminalitetsforebyggende aktivitet. Projektet er støttet af fonde. Omkostningerne til projektet er meget lave - en tur koster SSP København 60 kr. pr. ung.
• Hvert år uddannes et nyt hold klatreinstruktører. Uddannelsen er et 14-dages teoretisk og praktisk kursus, som afsluttes med en eksamen. Alle klatreinstruktører
skal på vedligeholdelseskursus en gang om året for at forblive i instruktørkorpset.