Månedens SSP Profil - marts 2022

Som opsøgende vejleder hjælper Jørgen Sams unge, der ikke har de faglige eller sociale forudsætninger for at gå den lige vej gennem uddannelsessystemet. I SSP er han en del af et fagligt fællesskab, der sammen arbejder for at hjælpe unge videre.
Billede
Jørgen Sams er marts måneds SSP-profil

Hvad arbejder du med? 
Jeg har kontor hos Borgercenter Børn og Unge i Socialforvaltningen i Brønshøj-Husum-Vanløse. Min dagligdag er at samarbejde med sagsbehandlere og koordinere indsatser for unge, der har svært ved at gå i skole. Styrken ved, at jeg som uddannelsesvejleder sidder i Socialforvaltningen er, at jeg har tæt, daglig kontakt til sagsbehandlere, støttekontaktpersoner og den unges øvrige netværk. Vi kan meget hurtigt koordinere omkring den unge, hvis der er skal laves foranstaltninger, eller hvis det kører skævt for den unge. Det er en kæmpe fordel.

Vi har et særligt fokus på de 15-17-årige. Er du 15-17 år, skal du være i gang med en uddannelse. Så dem skal vi tage fat i med det samme, hvis vi kan se, at de enten er droppet ud af uddannelse eller ikke er kommet i gang. Allerførst er min opgave at finde hoved og hale i informationerne. Nogle gange kan de oplysninger, vi får oplyst digitalt, være forkerte eller ikke opdateret. Er det korrekt, at den unge ikke er i gang med uddannelse, indkalder jeg til møde for sammen med den unge at finde ud af, hvilke ønsker og forudsætninger han eller hun har. Har den unge en sag i BBU, deltager sagsbehandler i et netværksmøde sammen med den unge, forældre og mig, hvor vi finder ud af, hvad der vil være bedst for den unge.

Når man har med denne målgruppe at gøre, skal man tænke alternativt. Det er unge mennesker, som ikke er i stand til at gå direkte ind i en ordinær ungdomsuddannelse. Typisk fordi de har haft et stort fravær i folkeskolen, et lavt fagligt niveau og en mangel på almindelige sociale kompetencer. Vi får også flere og flere unge mennesker med diagnoser som angst, depression, ADHD og autisme. Jeg tror ikke kun, at det er på grund af Corona, men der er så mange unge mennesker med ondt i sjælen, og det bliver en barriere for dem i skolen.

De unge, der ikke bare lige kan komme ind på en almindelig ungdomsuddannelse, skal jeg sørge for at give nogle trædesten til, at de kan komme videre. Det kan være, at den unge har brug for en støttekontaktperson, ønsker at komme i ordinær praktik eller i arbejdspraktik gennem Spydspidsen. Fritidsjob med Mentor, Fritidsliv med Mentor og Ny Start er også muligheder. Den unge kan også få undervisning i dansk, engelsk og matematik i fx Ungdomsskolens ”Nye veje”, som er et individuelt tilrettelagt tilbud, så de kan fylde de faglige huller ud. På den måde træner de også at indgå i sociale fællesskaber og lærer at begå sig socialt og muligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse er således væsentligt forøget.

Alle de barrierer de har, alt det de slås med og alle de udfordringer de har, gør, at de ryger ud af uddannelsessystemet. De risikerer samtidig at komme ind i en kriminel løbebane. Mange har manglet anerkendelse i deres skoleliv og henter derfor denne i det kriminelle miljø, hvilket naturligvis er ganske uheldigt.

Hvor ser du dit bidrag til det kriminalitetsforebyggende arbejde? 
Jeg er Ungdommens Uddannelsesvejledningens repræsentant i SSP+, som er en bydækkende, helhedsorienteret tilgang til unge i alderen 17,5 år og op til 24 år. Jeg er også repræsentant i den lokale SSP-koordinationsgruppe, hvor vi har sager med unge op til det 18 år.

Jeg bidrager med oplysninger om den unges skolegang og det faglige udgangspunkt, karakterer, uddannelsesparathed osv. Min rolle som uddannelsesvejleder er kolossal vigtig for, at der kan komme mest mulig viden om den unge. Uddannelsesniveauet er udgangspunktet for, hvad man kan hjælpe den unge videre med. Det er med til at give et billede af, hvor realistisk det er, når en ung fx vil på HF, når han eller hun knap kan gennemføre folkeskolen.

Min opgave sammen med de andre i SSP-koordinationsgruppen er at sørge for, at de unge, som nærmer sig det 18. år, får en ordentlig overgang til SSP+. Vi skal hjælpe dem med at finde ud af, hvad de vil, når de fylder 18 år. Overdragelse er vigtig. Vi skal, før de fylder 18 år, introducere dem til de muligheder, der er i fx EKI og Jobcentret. Mange af dem har ikke en afgangsprøve. Hvis de har, er det ikke med særlig gode karakterer. Når de bliver 18 år, er der mulighed for, at de i Jobcentret kan få deres eksamener på en mere stille og rolig måde. Eller de kan komme i virksomhedspraktik. En supergod overdragelse er, når den unge slet ikke opdager, at der sker en overdragelse.

Hvad synes du, er det vigtigste i SSP's arbejde? 
Det hele er vigtigt. SSP er vigtigt. Det afgørende er, at man skal ville det.  Det må ikke være noget, som man kan gøre som myndighed, hvor SSP lever sit eget liv.

Vi har et fagligt fællesskab og et stort netværk med den samme opgave, nemlig at få den unge bedst mulig i gang med et normalt liv som en demokratisk medborger. Vi sidder med en hel masse værktøjskasser. Jeg har min værktøjskasse qua min viden om det ordinære uddannelsessystem og alternativer til det. Politiet har et rigtig godt kendskab til de unges kriminalitet. Socialforvaltningen bidrager med det sociale og personlige aspekt. I SSP+ har Kriminalforsorgen deres muligheder med støttekontakt og opfølgning. Der er Enheden for Kriminalpræventive Indsatser (EKI) og deres indsats Plan for Frihed. Jobcenteret har deres værktøjskasse, som er meget stor. I SSP og SSP+ arbejder vi alle sammen ud fra en samtidig ansvarlighed. Forstået på den måde, at den ene part ikke bare sætter sig ned og venter på, at andre gør noget. Vi ved nøjagtig, hvad vi skal gøre ud fra den faglighed og funktion, vi har i netværket. Vi sidder og arbejder samtidig og under ansvar.

Hvordan har SSP+ udviklet sig? 
Der er mere substans i SSP+ nu. Ikke fordi der ikke har været substans før, men der kommet et solidt fundament. Som organisation binder man sig op på at deltage og være en gennemgående person. Ikke bare fordi ”det er mig, der har tid i dag”.

Det er også blevet mere naturligt at bruge hinanden uden for møderne. Det lyder ret banalt, men i det øjeblik, du får et ansigt på, jo nemmere bliver det at tage kontakt. Hvis jeg fx er i tvivl, om en borger stadig sidder i varetægt, kan jeg lige kontakte Kriminalforsorgens repræsentant og få en status.

Hvilke udfordringer står SSP over for? 
Vi skal lære hinandens værktøjskasser bedre at kende. Det gør vi i det praksisnære samarbejde, men jeg kunne godt tænke mig et kursus-/uddannelsessystem i SSP, hvor man er mere sammen og kan snakke om hinandens organisationer, og hvilke muligheder der er. På den måde lærer vi hinanden bedre at kende. SSP+ var for første gang på et årsplansinternat med SSP. Der havde vi en runde med, hvem er hvem og hvilke perspektiver og muligheder, der er i samarbejdet. Der er en kæmpe viden og netværk, som bare skal koordineres bedre. Det bedste ville være at kalde det hele for SSP. Og så ikke det med +. Du får en smidigere overgang og en bedre koordinering ved kun at kalde det hele SSP.

Hvor ser du, at vi kan udvikle og styrke det tværforvaltningsmæssige samarbejde endnu mere? 
Det tværsektorielle samarbejde kører ok, men det skal være mere synligt. Problemet er, at vi som kommunalt system, alle de forskellige afdelinger, har siddet alt for længe og tænkt ”det klarer jeg selv”. Men det kan du ikke med denne målgruppe. De forudsætninger, som målgruppen har, kræver et tværsektorielt samarbejde for, at du kan hjælpe den unge.

Det kunne være godt, hvis SSP og SSP+ blev en mere naturlig samarbejdspartner i kommunen. Vi skal gøre det til en fælles bevidsthed hos fx sagsbehandlere og uddannelsesvejledere, at de skal tænke SSP og SSP+ ind. At man har et overblik over, hvilke tilbud der er i kommunen, Kriminalforsorgen osv. Hvis du har en borger, som har lavet kriminalitet og er 17,5-årig, kan et tilbud som fx Plan for Frihed i EKI være relevant. Plan for Frihed er god, fordi de får fat i unge mennesker, som er meget ustruktureret i deres hverdag, og gennem en slags mentorordning forbereder den unge, og sætter dem i gang med et eller andet.

Hvad er du mest stolt over, at du har været med til i forhold til arbejde med unge?
Det, jeg er glad og stolt over, er, at vi bidrager i en sammenhæng. Du skal forpligtige dig og bidrage mest mulig med den viden du har. Du kan ikke gøre det hele alene og i et netværk som SSP og SSP+ kan det rent faktisk lykkes. En af de nylige sager, vi har haft, er en ung, som var fuldstændig skråsikker på, at han ikke skulle ind i Plan for Frihed. Ham fik vi lige pludselig ind. Han fik et solidt netværk omkring sig. Der er mange sager, hvor jeg synes, at det lykkedes for os.

Hvad lytter du til af musik? 
Jeg lytter til meget forskellig musik - alt fra Bach til Beatles og Beach Boys…

Hvis du skulle anbefale en bog/podcast, hvilken skulle det så være? 
Jeg kan godt lide at læse historiske bøger. Jeg kan kraftig anbefale ”30-års krigen” af Dan Andersen. Der får du et billede af det Europa, vi har i dag i forhold til fx geografi og politik. Jeg kan også anbefale ”Kampzonen” af den tyske forfatter Ines Geipel. Det er en historisk fiktiv roman, som handler om det mentale skel, der stadig er imellem Øst- og Vesttyskland. Det er en sindssyg god bog.

Hvad kan du lide at lave i din fritid?
Jeg læser og hører musik. Jeg er meget glad for at være ude i haven og lave havearbejde.

Baggrund

Navn:  Jørgen Sams

Tilknytning til SSP: SSP+ gruppen og SSP-koordinationsgruppen Brønshøj/Husum/Tingbjerg/Vanløse

Stilling: Opsøgende vejleder i Ungdommens Uddannelsesvejledning

Antal år i SSP:  17-18 år