SSP+ - en vej ud af kriminalitet

Hvis du ønsker at komme fri af kriminalitet, kan kommunen hjælpe dig

SSP+ er for unge mellem 17½ og 25 år med bopæl i Københavns Kommune, som har begået flere alvorlige overtrædelser af straffeloven. Det kan være svært at slippe kriminaliteten, hvis man ikke har et job eller er under uddannelse. Men det kan også være svært at komme i gang med job og uddannelse, hvis man har en plettet straffeattest, og hvis vennerne trækker i én.

SSP+ er et samarbejde mellem Jobcenteret, UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning), Socialforvaltningen og Kriminalforsorgen om at hjælpe unge voksne kriminelle til at komme i gang med job eller uddannelse hurtigt. I mange tilfælde hjælper SSP+ også med bolig, mentor eller behandling, hvis det er nødvendigt. Forudsætningen er, at du virkelig ønsker at komme fri af kriminaliteten.